Ludvig 11. af Frankrig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ludvig 11. og riddere af Sankt Michael-ordenen

Ludvig 11., fr. Louis XI, (3. juli 142330. august 1483) var konge af Frankrig fra 1461. Han var søn af Karl 7. af Frankrig og Marie af Anjou. Far til Karl 8. af Frankrig.

Han blev kaldt det europæiske diplomatis fader. Som tronfølger kom han i modsætning til sin far og flygtede 1440 fra hoffet. Hans far tvang ham i exil fra 1445 og femten år frem. Ludvig foragtede ham, og gik med planer om at afsætte ham. Efter faderens død kronedes han til konge af Frankrig 1461 med usædvanlig pomp og pragt.

Under sin regeringstid bekæmpede han feudalfyrsternes magt (anført af Karl den Dristige).

Historisk betragtes Ludvig 11. som en af Frankrigs mest betydningsfulde regenter – begavet, uddannet og handlekraftig.

Gift 1436 med Margareta Stuart (1424-1445), datter af kong Jakob 1. af Skotland. Giftede sig igen 1451 med den kun otteårige Charlotte af Savoyen (ægteskabet fuldbyrdedes, da Charlotte var 14 år gammel).

Se også[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Franske regenter Efterfølgende:
Karl 7. den sejrrige
1422-1461
Karl 8. den affable
1483-1498
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: