Ludvig Holberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Der er flere personer med dette navn, se Ludvig Holberg (jurist).
Ludvig Holberg
Aktiv 18. århundrede
Ludvig Holberg

Ludvig Holberg. Portræt malet af Jørgen Roed 1847 efter original fra ca. 1752 af Johan Roselius

Område: Dansk litteratur
Født: 3. december 1684 i Bergen, Norge
Død: 28. januar 1754 (69 år) i København
Genre(r): teater/komedie
Kendt(e) værk(er): Jeppe på bjerget, Erasmus Montanus
Litterær bevægelse: Oplysningstiden

Ludvig lensbaron Holberg (3. december 1684 i Bergen, Norge28. januar 1754 i København) var en epokegørende norsk-dansk forfatter. Holberg er blevet kaldt "den danske litteraturs fader".[1] Han var en produktiv og lærd forfatter, der udgav bøger om en lang række emner. Holberg skrev således både lærde videnskabelige værker om historie, geografi og filosofi, foruden nu klassiske skønlitterære værker indenfor genrerne komedier, romaner og poesi. Derudover var han en lærd akademiker af internationalt format, som indførte mange af den tidlige oplysningstids tanker i Danmark-Norge. Mange af hans komediefigurer, såsom Erasmus Montanus, Jean de France, Jeppe på bjerget og den Politiske Kandestøber er blevet optaget som genkendelige arketyper i danske sprogbrug.

Holberg var også godsejer og oprettede i 1747 Baroniet Holberg af sine ejendomme.

Barndom og ungdom[redigér | redigér wikikode]

Han var den yngste af 6 børn; hans far, Christian Nielsen Holberg, døde før Ludvig var et år gammel, og hans mor, Karen Lem, døde da han var 11. Holberg blev optaget i hjemmet hos sin fætter, præsten Otto Munthe i Fron i Gudbrandsdalen, senere i hjemmet hos morbroderen, købmand Peder Pedersen Lem.

Holberg levede nøjsomt i sin ungdom og tidlige voksentid. Han tjente sit brød som huslærer og som rejsefælle for adelige og forsøgte sig som privatmanuduktør ved universitetet. Han fik dog støtte fra et stort legat til at rejse til universiteter i udlandet, vel at mærke protestantiske universiteter, en forudsætning han ikke respekterede, for han søgte de steder hvor diskussionen gik højest og hvor udfordringerne var størst.

Under sit ophold i England var Holberg allerede inspireret til et faglitterært forfatterskab, og han begyndte efter sin hjemkomst til København at skrive om historie. Senere skrev han også om geografi og om natur- og folkeret, inspireret af forfattere som Hugo Grotius og Samuel Pufendorf. Desuden var han også inspireret af kritikeren Pierre Bayle til sine moralfilosofiske værker såsom sine Moralske Tanker (1744) og Epistler (bind 1-5 1748-54).[2]

Studier[redigér | redigér wikikode]

Holberg studerede først teologiKøbenhavns Universitet og senere jura, historie og sprog. Formelt drev han ikke de teologiske studier særlig vidt, for han lod sig nøje med en attestats, dvs. en beskeden eksamen der gav ret til at virke som præst; han uddannede sig hverken til baccalaureus, magister eller doktor i faget og stræbte tydeligvis hverken efter en karriere som teologisk professor, domprovst eller biskop.

I Holbergs ungdom studerede de fleste teologi – og specialiserede sig eventuelt efter attestats i græsk, latin, filosofi eller historie. Først i 1736 etablerede universitetet i København en uddannelse som dansk jurist, en særlig uddannelse der fortsatte i 200 år. Holberg skrev om naturretten og folkeretten til studiebrug i værket Naturens og Folke-Rettens Kundskab (1716), og bogen kom i flere oplag og blev bl.a. anvendt som grundbog til uddannelsen af de såkaldte danske jurister, dvs den ikke-latinske juridiske universitetsuddannelse.[3]

Udlandsrejser[redigér | redigér wikikode]

Holberg var meget berejst. Han rejste i sin ungdom i England, Holland, Frankrig og Italien. Han foretog en fodrejse fra København via Hamborg til Paris, hvor han studerede på Sorbonne. Han studerede også i London og Rom. Han opholdt sig også i Oxford fra 1706 til 1708, ikke usædvanligt for nordmænd, men et særsyn for danskere, der traditionelt var orienteret mod det kontinentale Europa. Han var ikke formelt indskrevet på universitetet i Oxford, men studerede på byens berømte biblioteker og deltog i latinske diskussioner med de engelske studerende.

Holberg traf under et ophold i Paris den danske videnskabsmand Jacob Winsløw, som var katolik. Winsløw prøvede at omvende Holberg, men det resulterede blot i, at Holberg blev anti–katolik og for altid bevarede den lutherske tro.

Holberg kritiserede skolernes undervisning i kristendom: ”Børn maa giøres til Mennesker, førend de blive Christne” og ”hvis een lærer Theologie, førend han lærer at blive Menneske, bliver han aldrig Menneske”.

Professorater[redigér | redigér wikikode]

Holberg var uddannet på Københavns Universitet og var i mange år underviser der. Her begyndte han sit omfattende videnskabelige forfatterskab og komedierne.

Han måtte både vente på at blive professor og måtte begynde i dét fag, der først var ledigt. Det blev metafysik i 1717. Senere blev han professor i veltalenhed dvs. i latin i 1720, og først i 1730 fik han professoratet i historie. 1735-36 bestred han tilmed rektorposten.

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

320-års fødselar foran Det Kgl. Teater

Holbergs rejser inspirerede ham til forfatterskabet – de mange indtryk har også modnet ham kunstnerisk og moralsk. Holberg lod sig inspirere af antikkens latinske komedier og franske komedier, han havde set i Paris og af gadeteatrene i Rom.

Ideologi – oplysningstidens mand[redigér | redigér wikikode]

Hans forfatterskab kan deles i tre: den historiske, den poetisk/komiske og den religiøst/filosofiske. Den poetiske raptus var den periode i omkring 1720, han skrev Peter Paars og de vidunderlige komedier, vi husker ham for.

Holberg tror på fornuftens guddommelige lys i vort indre, og for ham må det være undervisningens første mål, at eleverne lærer at bruge deres sanser og forstand – i stedet for nytteløs terpen af en lærebog. Dette var en ny, moderne opfattelse af religionsspørgsmålet, og det kendetegner Holberg som i højeste grad var oplysningens mand. Holberg var i øvrigt interesseret i fornuften, fordi han mente, at det var den, som bandt samfundet sammen. Desuden undrede det Holberg, at der kunne findes så meget ondskab i samtiden, når man jo blot kunne lade fornuften råde i stedet. Han bevæger sig væk fra en religiøs forklaring på ondskaben hen imod en rationalistisk/empirisk tænkemåde.

Holberg har en positiv holdning til bibelkritikken, og han foruroliges heller ikke af det heliocentriske verdensbillede – han skriver i en af sine epistler "de hellige Bøger ere ikke skrevne for at oplyse Mennesker udi Astronomie, men for at veyvise dem udi Saligheds Sager."

Holbergs religiøsitet repræsenterer deisme.

Han forholder sig kritisk til forestillingen om arvesynden og nærer tillid til menneskets frie vilje.

Holbergs erklærede hensigt med sin forfattervirksomhed var at sprede oplysning til gavn for almenheden og til nytte for samfundet. Det stemmer overens med billedet af Holberg som fremskridtets og oplysningstidens mand.

Det er værd at notere sig, at Holberg fandt sig bedst til rette i storbyer med kultur; han opholdt sig på landet som godsejer og på rejser.

Indflydelse på videnskaberne[redigér | redigér wikikode]

Statue af Holberg i Bergen, ved John Börjeson.

Tidligere havde videnskaberne været underlagt teologien, hvis forestillinger f.eks. om verdensbilledet var uanfægtelige. 1700-tallets oplysning betød, at videnskaben blev gjort mere folkelig, og den var et fremskridt for den erfaringsbaserede undersøgelse – empirismen – der ikke mindst gav videnskaben nyt grundlag og nye muligheder. Holberg bidrog principielt til denne udvikling.

Holbergs videnskabelige ideal var at gå induktivt frem (dvs. igennem erfaringer bygget på observationer). Videnskaben skulle være til nytte, hvilket vi ser et fint eksempel på i hans "Betænkning over den nu regierende Qvæg-Syge" (1745) – hvor han ræsonnerer sig frem til, at smitten mest sandsynligt hidrører fra mikroorganismer.

Holbergs forhold til økonomi[redigér | redigér wikikode]

Holberg udgav selv sine værker og solgte dem hjemmefra. Han havde sans for at tjene på forfatterskabet. Han solgte bøgerne enkeltvis og gerne efter forudbestilling, subskription. Enten indbundne eller i materie, ark, til indbinding. Han solgte også bøger til videresalg gennem venner og boghandlere i provinsen. Hans bog om natur- og folkeretten kom i flere oplag og var en god indtægtskilde.

Placering af midler[redigér | redigér wikikode]

Holbergs Professorbolig i Fiolstræde. Efter et Maleri i Oldnordisk Museum. Illustration i Oluf Nielsen (1838-1896), Kjøbenhavn paa Holbergs Tid (København, 1884)

Holberg levede meget asketisk og kunne lægge penge til side og investere dem. Han har flere steder i sine skrifter ålet borgere og adelige, der brugte deres midler på en uproduktiv måde til fx at lade sig bære omkring i bærestol, til at føre stor husholdning og øde penge på anden luksus. Holberg drak og spiste meget beskedent og foretrak at gå frem for at køre. Han mente, at når han havde gjort sine udlandsrejser til fods og fortsatte med at gå, var det grunden til, at han kunne leve med den malaria, han havde pådraget sig i Italien.

Han placerede sine midler i handelsforetagender og fast ejendom. Erhvervelsen af hans første store ejendom, Brorupgaard nær Havrebjerg, skete gradvist: først lånte han penge til gårdens ejer, senere overtog han selv gården.

Nogle år efter anskaffede Holberg også Tersløsegård ved Dianalund, den eneste af hans ejendomme, der er bevaret. De andre – i Bergen, i København og ved Havrebjerg – er brændt eller nedrevet.

Sorø Akademi indsat i Holbergs testamente[redigér | redigér wikikode]

Da Holberg var ugift og barnløs og i slutningen af sit liv havde samlet en anselig formue, var han interesseret i at sætte sig et eftermæle. Han modtog en opfordring om at testamentere sine midler til Sorø Akademi, der var et kongeligt ridderakademi, hvis formål var at etablere en institution på universitetsniveau for unge adelige mænd.

Holberg støttede ideen om akademiet, udarbejdede forslag til dets indretning og rådgav om visse professorudnævnelser. Det var på Holbergs foranledning, at Jens Schelderup Sneedorff blev ansat som lærer i statskundskab ved akademiet i 1751.

Aftalen om gaven til Akademiet var, at Holberg opnåede skattefrihed af indtægterne på jorderne, så hans formue, der skulle tilfalde akademiet, voksede. Han opnåede derfor titel af baron. Måske har det pirret Holbergs forfængelighed at være blevet adelig. Titlen var tegn på, at han havde samlet sig megen ejendom og at han fik en række pligter og rettigheder i økonomisk og juridisk henseende.

Holbergs sarkofag står I Sorø Klosterkirke. Den er skabt af Johannes Wiedewelt.

Gerrig eller fornuftigt tilbageholdende?[redigér | redigér wikikode]

Det fremgår af Holbergs korrespondance, at han var meget påholdende. Han afslog henstillinger fra sognepræsten i Havrebjerg om at retablere en (ganske overflødig) bro, Staklebro, nær Bromøllegaard. Han ville heller ikke forhøje vederlaget for degnen i Havrebjerg, den såkaldte Africanus. Han havde et godt øje til fogeden på Bromøllegaard og involverede sig i en proces mod ham, som han tabte. Han efterlod meget lidt til sine slægtninge.

Holberg fremhævede, at han var villig til at bruge penge, hvis der var et fornuftigt formål med det, og gav som eksempel, at han havde forsynet nogle af sine fæstebønder med midler, så de kunne komme på fode efter forskellige tilbageslag.

Da akademiet havde store økonomiske vanskeligheder, fordi søgningen var særdeles begrænset, indvilgede Holberg i at frigøre midler til driften, allerede mens han levede.

Kvæstor[redigér | redigér wikikode]

Holberg var rektor for universitetet i 1735-36 og var derefter i mange år dets kvæstor, dvs. ejendomsadministrator og forretningsfører. Universitetets indtægter kom fra de mange jordejendomme, som det fx havde fået testamentarisk.

Der var kritik af Holbergs forretningsførelse, men det er det altovervejende indtryk, at han var overmåde dygtig som ejendomsadministrator. Som kvæstor blev Holberg fritaget for at undervise og kunne koncentrere sig om at skrive og administrere, dels for universitetet, dels for sig selv.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Komedier[redigér | redigér wikikode]

Den ældste bevarede teaterplakat for et af Holbergs stykker. Det opførtes 22. oktober 1722.

Ludvig Holbergs skuespil findes bevaret i Dramatisk BibliotekDet Kongelige Bibliotek.

Digte[redigér | redigér wikikode]

  • Peder Paars, 1719-20
  • fire Skæmtedigte, 1722
  • Metamorphosis eller Forvandlinger, 1726
  • Epigrammer (på latin), 1737, udvidet udgave 1749

Romaner[redigér | redigér wikikode]

Essays[redigér | redigér wikikode]

  • Moralske Tanker, 1744
  • Epistler, 1748–54
  • Moralske Fabler, 1751
  • Tre latinske levnedsbreve, 1728-1743

Historiske værker[redigér | redigér wikikode]

  • Introduction til de fornemste Europæiske Rigers Historier, 1711
  • Dannemarks og Norges Beskrivelse, 1729
  • Dannemarks Riges Historie, 1732–35
  • Den berømmelige Norske Handel-Stad Bergens Beskrivelse, 1737
  • Almindelig Kirke-Historie, 1738
  • Den jødiske Historie fra Verdens Begyndelse, fortsat til disse Tider, 1742
  • Adskillige store Helte og berømmelige Mænds sammenlignede Historier, 1739–53
  • Adskillige Heltinders og navnkundige Damers sammenlignede Historier, 1745

Juridiske værker[redigér | redigér wikikode]

  • Morals Kierne eller Introduction til Naturens og Folke-Rettens Kundskab, 1716

Landbrugsforhold[redigér | redigér wikikode]

Gengivelser (ikonografi) af Ludvig Holberg[redigér | redigér wikikode]

Malerier (og afledte gengivelser)[redigér | redigér wikikode]

Senere historiemalerier[redigér | redigér wikikode]

Holberg er ofte fremstillet i anekdotiske historiemalerier, bl.a.:

Grafik og tegning (og afledte gengivelser)[redigér | redigér wikikode]

(her nævnes kun grafik, som ikke allerede er omtalt)

Skulptur (og afledte gengivelser)[redigér | redigér wikikode]

Medaljer[redigér | redigér wikikode]

Mindetavler etc.[redigér | redigér wikikode]

Litteratur om Holbergs ikonografi[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Arkiv for Dansk Litteratur
  2. F.J. Billeskov Jansens udredning af Holbergs modsigelsesfulde forhold til Bayle findes i hans kommentar til Holbergs Epistel no. 1, i Ludvig Holberg, Epistler, H. Hagerup, København, 1946, bind VI, s. 8-14.
  3. Skriftets femte udgave fra 1751 er optrykt i sin helhed i første bind af serien Ludvig Holbergs Værker i tolv bind fra 1969, redigeret af F.J. Billeskov Jansen.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Af Ludvig Holberg[redigér | redigér wikikode]

Om Ludvig Holberg[redigér | redigér wikikode]

Om Holberg-tiden og særlige forhold i den[redigér | redigér wikikode]

Om Holberg i dag[redigér | redigér wikikode]

Ludvig Holbergs komedier[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Rektor for
Københavns Universitet
1735 - 1736
Efterfølgende:
Georg Detharding Marcus Wöldike