Ludwig Knaus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ludwig Knaus.

Ludwig Knaus (5. oktober 1829 i Wiesbaden7. december 1910 i Berlin) var en tysk genre- og folkelivsmaler.

Knaus kom 1845 på Düsseldorf-Akademiet, fik en god Lærer i Sohn, medens Schadow stillede sig ganske afvisende over for hans naturalistiske Tilbøjeligheder; på egen hånd studerede han da bønderliv i Willinghausen og i Schwarzwald, og de gamle Hollændere, særlig Ostade og Brouwer, var ham udmærkede Læremestre i Syn og Kolorit. Da han i Düsseldorf udstillede »Bondedans« (1850) og »Falske Spillere« (1851), saa den undrende Samtid i ham et formeligt Naturgeni, med fuldt udviklet Teknik (det var dog gl.-holl. Kunst omsat til moderne) og med en forbavsende Karak-teriseringsevne baade til Alvor og Skæmt. Han forfulgte Sejren med en Række underholdende og humorfyldte Skildringer af rhinsk Bondeliv.

1852—60 var han (med Afbrydelse af en Rejse til Italien) i Paris, tilegnede sig der med største Smidighed moderne Teknik, fik sit »Promenaden« (1855) solgt til Luxembourg-Gal. og skabte her og kort efter nogle af sine i Kolorit og Menneskeskildring lødigste Værker: »Guldbryllup« (1858), »Daaben« etc. Efter et Berlin-Ophold 1861—68, en Professorats-Tid i Dusseldorf, vendte han 1874 tilbage til Berlin, hvor han til 1883 ledede et af Akademiets Mesterateliers. Han havde stadig fortsat sine Landsbyhistorier: »Begravelsen« (1871) og særlig indtaget Publikum med sine fornøjelige og nydelige Børneskildringer: »Wie die Alten sungen«, »Børnefesten« (1869, Berlins Nationalgal.) o. m.fl.

Nu kommer Bytyperne frem (1876 malede han det kønne »Hellig Familie« med pudsige Englebørn); han malede et saa træfsikkert Billede som »Salomonisk Visdom« (1878, den gl. Marskandiser jøde og den lærvillige Sønnesøn) etc, men hans Kunst blev efterhaanden ret konventionel, ofte brun-saucet i Farver, Humoren og Anekdote-Pointen — der bidrog til hans Billeders mægtige Popularitet — for groft understregende, Bondeskikkelserne og de øvrige Figurer for stereotype. Fra Berlin-Tiden skriver sig en Del gode Portrætter (ogsaa disse gerne i mindre Kabinetsformat): Helmholtz, Mommsen, Geheimeraad Ravené (1881) i Berlins Nationalgal. Hans talrige Værker, der atter og atter er gengivne i Stik og Fotografi, ses overalt i de tyske offentlige Samlinger, ogsaa i Udlandet.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.