Luftskib L 24

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
L 24 med kaptajnløjtnant Robert Koch i vinduet

Luftskib L 24 (fabriksnr. LZ 69) var en Q-klasse zeppeliner, som blev bygget på Luftschiffbau Zeppelin i Potsdam til den tyske Kaiserliche Marine og som foretog sin første flyvning 20. maj 1916. L 24 overførtes et par dage senere til luftskibsbasen i Tønder, hvor det forblev stationeret indtil det 28. december 1916 ved et uheld brød i brand og ligeledes antændte L 17, under indbugsering i Toska-dobbelthallen. Begge luftskibe udbrændte.

Officerer og stationering[redigér | rediger kildetekst]

Kaptajnløjtnant Robert Koch var kommandant og løjtnant Kurt von Collani 1. officer på L 24 fra 22. maj til 2. oktober 1916, hvorefter premierløjtnant Kurt Friemel overtog som kommandant. Et nyt besætningsmedlem, som fulgte Friemel var Quirin Gerstl, som nedskrev sit livsforløb. [1]

L 24 foretog 33 ture, hvoraf 4 var bombetogter og 19 var rekognosceringer.

Søslaget ved Jylland 1. juni 1916[redigér | rediger kildetekst]

HMS Vindex blev angrebet af L 24 under Jyllandsslaget

Under søslaget ved Jylland sendtes L 24 afsted fra Tønder lige efter midnat 1. juni 1916 og observerede mellem kl 1-2 skud, projektører og eksplosioner 20-35 sømil nordvest for Horns Rev. Kl. 2.30 og kl. 3.05 blev luftskibet beskudt af lettere britiske fartøjer 50 sømil vest for Bovbjerg Fyr og svarede igen med salver á 3 til 5 styk 50 kg bomber mod uidentificerede fartøjer. [2]

Ifølge en anden kilde skal det have været vandflyver-transportskibet HMS Vindex, som L 24 bombarderede, hvorved 3 torpedo-udrustede vandflyvere ødelagdes, mens der kun skete moderat skade på selve skibet. [3]

L24 observerede dernæst en flådestyrke bestående af 12 store enheder og mange krydsere, sejlende i linjer med krydserne i front. Det var den britiske hovedstyrke under ledelse af John Jellicoe ud for Jammerbugten. Styrken drev L 24 væk med skud.

Bombning i Norfolk 3. september 1916[redigér | rediger kildetekst]

L 24 deltog natten mellem 2. og 3. september 1916 i det store angreb med 16 luftskibe mod England. Planen var at angribe Great Yarmouth, men L 24 kastede i stedet bomber nær flyvepladsen i Bacton 30 km nordligere omkring kl. 1.45. Dette oberveredes af pilot E.L. Pulling som var lettet fra samme flyveplads i en RAF B.E.2c, men søgte forgæves efter luftskibet, der befandt sig i stor højde. [4]

Samme nat blev SL 11 som det første luftskib skudt ned over England.

London 23./24. september 1916[redigér | rediger kildetekst]

L 24 deltog i det store angreb med 12. luftskibe natten mellem 23. og 24. september 1916, formentlig sammen med super-zeppelinerne L 30 (von Buttlar), L 31 (Heinrich Mathy), L 32 (Petersen) og L 33 (Alois Böcker), som styrede mod London. L 24's indsats er ukendt, men L 32 blev skud brændende ned og L 33 blev alvorligt ramt og nødlandede.

Desuden fløj 7 af de ældre luftskibe mod English Midlands, hvor L 17 (Kraushaar) bombarderede Nottingham.

Bombning i Hertfordshire 2. oktober 1916[redigér | rediger kildetekst]

Natten mellem 1. og 2. oktober 1916 deltog 7 luftskibe i et bombetogt over England, foruden 4 som vendte om. Efter planen skulle L 24 og L 21 bombe Manchester, men begge drev med vinden længere sydpå.

Omkring kl. 22 ankom L 24 til Norfolks kyst og nærmede sig ved midnat Cambridge, men fløj en bue nordvest om. Omtrent samtidig blev L 31 (Heinrich Mathy) skudt ned ved Potters Bar 20 km nord for London. [5] [6] L 24 fortsatte langsomt til byen Shefford og blev tiltrukket af lys mod sydøst fra flyvepladsen i Willian i det nordlige Hertfordshire 20 km nord for L 31's nedstyrtningssted. Kl. 1.14 indledtes bombardement med 28 højeksplosive og 26 brandbomber på en strækning fra flyvepladsen og 4 km mod øst. En af vagterne på flyvepladsen blev dræbt, men ellers skete ingen særlig skade. Over byen Weston dalede ud over bomber også en kasket, tabt af et besætningsmedlem. [7]

Robert Koch satte fuld fart østover og krydsede kysten ved Kessingland syd for Lowestoft kl. 2.35, men brækkede undervejs hale-akslen i stykker i den forreste gondol så propellen snurrede ukontrollabelt rundt. Koch var nødt til at sende mekanikeren ud på bagsiden af den iskolde gondol for at holde propellen i ro. I de tidligere morgentimer adskillige timer senere faldt den 18 fod lange propel ud og forsvandt i mørket. [8]

Hjemvendt til Tønder afmønstrede kaptajnløjtnant Robert Koch, for 18. december 1916 sammen med 1. officer Schon Schweym at overtage kommandoen på L 39. De omkom den 17. marts 1917 tidligt om morgenen ved nedskydning vest for Compiègne.

Hartlepool 27./28. november 1916[redigér | rediger kildetekst]

I starten af oktober 1916 blev premierløjtnant (Oberleutnant zur See) Kurt Friemel ny kommandant ombord på L 24.

L 24 deltog om aftenen den 27. november 1916 sammen med super-zeppelinerne L 34, L 35 og L 36 i et bombetogt planlagt mod Newcastle-området, men inden de nåede så langt blev L 34 (Max Dietrich) omkring kl. 23.30 spottet af projektørerne vest for Hartlepool og dernæst efterfulgt af et B.E.2c jagerfly ind over Hartlepool og skudt i brand, så det faldt ned over havet. Friemel blev vidne til tilintetgørelsen og bestemte sig, for at vende hjem til uden at kaste nogen bomber, i lighed med de andre luftskibe. [9]

Samme nat deltog også en gruppe ældre luftskibe i en sydligere gruppe, som skulle angribe English Midlands, men L 21 (Frankenberg) blev jagtet over en længere strækning af forskellige fly og blev til sidst skudt ned ud for Lowestoft af bl.a. E. L. Pulling, som 3. september 1916 forgæves jagtede L 24 i samme område. [10]

L 24 og L 17's brand i Tønder 28. december 1916[redigér | rediger kildetekst]

Hen på eftermiddagen den 28. december 1916 hjemkom L 24 til Tønder fra en minesøgningsaktion i dårligt og stormende vejr og skulle bugseres ind i Toska-dobbelthallen, hvorfor alt alarmberedskab var indkaldt, selv russiske krigsfanger, til at fungere som tovholder-mandskab. I den stærke sidevind, kunne mandskabet ikke holde L 24 i ro og en tredjedel inde i hallen ramte luftskibet en stor tændt AEG-pære i loftet, så en gnist antændte en af gascellerne. Sekunder senere spredte flammerne sig til hele luftskibet og til L 17, som i forvejen var inde i hallen og begge luftskibe udbrændte fuldstændig. Øjenvidnet Quirin Gerstl befandt sig på ulykkestidspunktet ved L 24's ror, men nåede at springe ud af et vindue og ned på jorden og kom sikkerhed ligesom alle andre. [1] [11]

Skaderne på selve Toska-hallens blev udbedret og i april 1917 var hallen i brug igen.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]