Lund Domkirke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Lund Domkirke
Det astronomiske ur, Horologium Mirabile Lundense, som kom til i 1389, kan ses i Lund Domkirke.
Den sagnomspundne jætte Finn, der prøver at knække en søjle i krypten.

Lund Domkirke er Nordens største metropolitankirke. Grundlagt omkring 1100 og muliggjort ved generøse donationer fra Knud den Hellige. Byggeriet blev indledt under ærkebiskop Assers tid og 1. september 1123 blev kryptens højalter indviet. I 1145 stod kirken færdig og blev indviet under stor pomp og pragt må man formode, af Ærkebiskop Eskil. Den gamle kirke er gennem tiderne blevet ændret og bygget til flere gange, og den kirke vi ser i dag, har ikke meget med den oprindelige Lund-domkirke at gøre. De eneste detaljer, der er urørt, er krypten og apsis.

I kirkens halvmørke indre har modearkitekter dog ødelagt mindre, og scenen er sat for, at Eskil og Absalon kan vende tilbage og føle sig stedkendte. I kirkens højkor har dramatiske episoder i Danmarkshistorien udspillet sig, for her var ikke bare mødesal for domkapitlet, men også for topkonferencer mellem kongen, adelen og gejstligheden. Her er Valdemar 2. Sejr blevet kronet af ærkebispkop Anders Sunesen. Her blev ærkebispskop Jens Grand i 1294 arresteret af Erik Menveds bror Christoffer. Kunne kirkens mure tale, ville man blive indviet i mange hemmeligheder om Danmarks middelalder.

I krypten står kisten med den sidste danske biskop i Lund, Peder Winstrup. Den nok så hæderværdige bisp Anders Sunesen må nøjes med en mere beskeden grav i kirkens tværskib. Ved Anders Sunesens sarkofag stilles der hvert år fra den 15. juni, Valdemarsdagen, et Dannebrogsflag op. Ifølge sagnet var det jo ham, der greb Dannebrog i Slaget ved Lyndanisse. Flaget står i kirken til midsommerdagen, der var Anders Sunesens dødsdag i 1228. Dette har fundet sted siden 1969 – traditionen er altså startet 750 år efter slaget ved Lyndanisse.

Blandt de mange indskrifter der er mejslet uforgængeligt i domkirkens sten findes også et mindre om "den store jammer, der skete ved Lund år 1525 efter Sankt Marcus' dag. Der blev over 1500 skudt til døde og slagne, det monne de skånske enker vel klage oger." De klagende blev enker efter brave skånske bønder, der under ledelse af Søren Norby, som forblev Christian 2. evigt tro, kæmpede mod en adelshær under anførsel af Frederik 1.s holstenske general Johan Rantzau.

Palle Lauring skriver i bogen "Danmark i Skåne": "Rantzaus skånske borgerkrig er den blodigste bondefejde i Danmarks historie. Her lærte de danske bønder, hvad oldenburgerne og deres tyske venner mente om bønder. Det var den tyske feudalisme, der skyllede ind over grænserne, for ikke at skylle endeligt ud igen før 1849, det var jyske, sjællandske og skånske lov og Danmarks Magna Carta, håndfæstningen af 1282, der blev nedsølet i blod. De danske bønders og de danske fri mænds dødssaga. Her ved Lund. Det monne de skånske enker vel klage over."

I litteratur[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Koordinater: 55° 42′ 15″ N, 13° 11′ 35″ Ø