Luxembourgforliget

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Luxembourgforliget, aftale der blev indgået mellem EUs medlemsstater i 1966.

Forliget indebærer at forslag fra Europa-Kommissionen med et indhold, der sætter et medlemslands store interesser på spil, ikke vedtages med flertal, men i stedet afgøres ved enstemmighed. Selv om fortolkningen af forliget er forskellig fra medlemsland til medlemsland, har praksis siden 1966 været, at der i Ministerrådet ikke er foretaget afstemninger om spørgsmål, som omhandler et medlemslands væsentlige interesser. Luxembourgforliget er imidlertid ikke nævnt i nogen traktat og er således kun i funktion fordi de enkelte medlemslande anerkender det.

Baggrunden[redigér | rediger kildetekst]

Luxembourgforliget blev resultatet af et forslag fra Europa-Kommissionen om at finansiere en dele af daværende EF-samarbejde ved egne indtægter. Det fik Frankrigs præsident, Charles de Gaulle, til at råbe vagt i gevær. De Gaulle mente, at det ville styre de supernationale institutioner for meget og at magtbalancen derved ville tippe over mod Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet og væk fra Ministerrådet.

Frankrigs protest bestod i at blive væk fra alle møder i EF-samarbejdet syv måneder i træk. Løsningen på konflikten blev, at de daværende seks medlemslande indgik Luxembourgforliget.

Forud for Danmarks folkeafstemning om medlemskab af EF i 1972 spillede Luxembourgforliget en vis rolle, idet flere påpegede det som en mulighed for at begrænse et øget europæisk samarbejde.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Camps, M. (1964). The six and politícal union. The World Today, 20(1), 473–80.
  • Cini, Michelle and Nieves Perez-Solorzano Borragan (eds.). European Politics. Oxford: Oxford University Press, 2010.
  • Corbett, Richard; 'The European Parliament's Role in Closer European Integration', London, Macmillan (1998)ISBN 0-333-72252-3 and New York, St Martin's Press (1998) ISBN 0-312-21103-1. Reprinted in paperback by Palgrave, London (2001) ISBN 0-333-94938-2
  • De Gaulle's First Veto: France, the Rueff Plan and the Free Trade Area Frances. M. B. Lynch, Contemporary European History, Vol. 9, No. 1 (Mar. 2000), pp. 111–135.
  • Garrett, Geoffrey. 1995. "From the Luxembourg Compromise to Codecision: Decision Making in the European Union. " Electoral Studies 14 (3):289–308.
  • Golub, Johnathan. 1999. "In the Shadow of the Vote? Decision Making in the European Community." International Organization 53:733–764.
  • Ludlow, N. Piers. 2005. "The Making of CAP: Towards a Historical Analysis of the EU’s First Major Policy." Contemporary European History 14:347–371.
  • Ludlow, N. Piers, Challenging French Leadership in Europe: Germany, Italy, the Netherlands and the Outbreak of the Empty Chair Crisis of 1965–1966. In: Contemporary European History. Vol 8(2).
  • Luxembourg compromise bulletin (https://web.archive.org/web/20150610220051/http://www.eurotreaties.com/luxembourg.pdf)
  • Moravcsik, Andrew. 2000. "De Gaulle Between Grain and Grandeur: The Political Economy of French EC Policy, 1958–1970 (Part 2)." Journal of Cold War Studies 2:4–68.
  • Nicholl, W. 1984. "The Luxembourg Compromise." Journal of Common Market Studies 23: 35–44.
  • Palayret, Jean Marie, Wallace, Helen, and Winand, Pascualine. Visions, Votes, and Vetoes: The Empty Chair Crisis and the Luxembourg Compromise Forty Years Later." Brussels, Belgium: P.I.E-Peter Lang, 2006.
  • Spaak, P. (1965). A new effort to build Europe. Foreign Affairs, 43(2), 199–208.
  • Teasdale, Anthony. 1993. "The Life and Death of the Luxembourg Compromise." Journal of Common Market Studies, 31(4), 567–579.
  • Vanke, J. (2001). An impossible union: Dutch objections to the Fouchet plan, 1959–62 . Cold War History, 2(1), 95–113.