Luxembourg

Grand-Duché de Luxembourg
Großherzogtum Luxemburg
Groussherzogtum Lëtzebuerg

Flag Nationalvåben
Nationalt motto: Mir wëlle bleiwe wat mir sinn (Luxembourgsk: Vi ønsker at forblive det vi er)
Nationalmelodi: Ons Heemecht
Hovedstad	Luxembourg 49°36′ N 06°07′ E
Største by	Luxembourg
Officielle sprog	Fransk, tysk, luxembourgsk
Regeringsform Storhertug Premierminister	Hertugdømme Henri Jean-Claude Juncker
Uafhængighed  • Erklæret  • Anerkendt	9. juni 1815 1839 og 1867
Areal  • Total  • Vand (%)	2.586 km² (nr. 169) Ubetydeligt
Indbyggertal  • 2007 anslået  • 2005 folketælling  • Tæthed	480.222 (nr. 162) 468.571 181,2/km² (nr. 45)
BNP  • Total  • Pr. indbygger	2005 anslået 35,62 mia. USD (nr. 61) 58.900 USD (nr. 1)
Valuta	Euro1 (EUR)
Tidszone  • Sommer (DST)	CET (UTC+1) CEST (UTC+2)
Nationalt topdomæne	.lu
Telefonkode	+352
Kendingsbogstaver (bil)	L
Luftfartøjsregistreringskode	LX
1 Før 1999: Luxembourgsk franc. Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com.

Luxembourg eller Lëtzebuerg (formelt Storhertugdømmet Luxembourg - der på landets officielle sprog hedder d'Groussherzogtum Lëtzebuerg på luxembourgsk, Großherzogtum Luxemburg på tysk og Grand-Duché de Luxembourg på fransk) er et hertugdømme beliggende mellem Belgien, Frankrig og Tyskland.

Landet er et uafhængigt land i Europa, men opfattes som en del af Belgien i internationale handelsstatistikker. Indtil indførelsen af euroen var Luxembourg i møntunion med Belgien.

Hovedstaden er Luxembourg. Luxembourg er ligeledes navnet på den af Belgiens provinser, der grænser op til Storhertugdømmet.

Officielle sprog er i dag luxembourgsk (et med tysk beslægtet sprog), tysk og fransk. Indtil 1945 var tysk det eneste officielle sprog, men ved 2- Verdenskrigs afslutning blev også fransk et officielt sporg. Fra 1984 blev også det lokale sprog, luxembourgsk, officielt sprog, og først da blev der lavet et officielt skriftsprog til det, der hidtil blot var blevet betegnet som en tysk dialekt. I det lokale skolesystem tales luxembourgsk og skrives tysk i grundskolen (bh.-6- klasse), mens der traditionelt er mange gymnasieskoler (7.-12. klasse) hvor undervisningen foregår på fransk.

Forfatning

Konstitutionelt monarki. Den udøvende magt ligger hos Storhertugen og regeringen, den lovgivende magt hos Parlamentet. Et statsråd med 21 medlemmer, sammensat af repræsentanter fra forskellige sektorer af samfundet og udpeget af Storhertugen, fungerer som rådgivende organ.
Statsrådets udtalelser skal indhentes af Parlamentet ved udarbejdelse af lovforslag.

Historie

Indtil 1815 var Luxembourg et hertugdømme under skiftende overhøjhed. I 1815 blev det formelt uafhængigt ved Wienerkongressen, og det blev et storhertugdømme under Vilhelm 1. af Nederlandene, en personalunion, der fortsatte til 1890, da Nederlandene fik en kvindelig tronfølger, hvilket ikke var foreneligt med Luxembourgs daværende grundlov. Her valgte man Adolf af Nassau til storhertug. Under Wienerkongressen blev Luxembourg et konstitutionelt monarki.

Luxembourg var besat af tyske tropper under 1. verdenskrig og 2. verdenskrig.

Landets delinger

Tidligere havde Luxembourg et betydeligt større areal end i dag. Siden 1650 er landet blevet delt tre gange.

Første deling fandt sted ved Pyrenæerfreden i 1659. Her fik Frankrig de sydlige dele af landet.

Anden deling fandt sted på Wienerkongressen i 1815. Her fik den preussiske Rhinprovins store landområder med nordøst og mindre områder mod øst, mens Holland fik mindre områder mod nord. Endelig fik Frankrig et lille område mod sydvest.

Tredje deling fandt sted i 1839. Her fik Belgien de vestlige to tredjedele af Luxembourgs resterende areal.

Geografi

Terrænet udgøres i nord af et op til 500 meter højt plateauland bestående af devonskifer, som er dybt nedskåret af floder og skovdækket. Det tætbefolkede Gutland mod syd udgør en del af terrasselandet til Lorraine. Der hersker tempereret fastlandsklima, og den naturlige plantevækst er løvskov med bøg og eg.
Der er fortrinsvis landbrug i Moseldalen, hvor der dyrkes korn, kirsebær, blommer, nødder og vin. Luxembourg er økonomisk domineret af metal-, cement- og gummiindustri samt handel.

Administrativ inddeling

Landet er opdelt i tre distrikter (Diekirch, Grevenmacher og Luxembourg) med tolv kantoner og 116 kommuner. 12 af disse kommuner har status af by. Kommunerne er uafhænige organer, som er underkastet lovpligtig kontrol af den af storhertugen udnævnte distriktskommisær.

Byen Luxembourg er hovedstad i storhertugdømmet og sæde for regeringen. Byen har udviklet sig til et af de finansielle centre i Europa, dette ses bl.a. ved at byen har 161 banker, heraf 48 tyske.

Se også: Luxembourgs distrikter og Luxembourgs kantoner

Indenrigspolitisk situation

De 60 mandater i Parlamentet er efter valget 7.6 2009 fordelt som følger:

• Kristelig-sociale parti (CSV) 26
• Socialdemokratiet (LSAP) 13
• Demokratiske parti (DP) (liberal) 9
• De Grønne (déi Gréng) 7
• Højrefløjsparti (ADR) 4
• Venstrepartiet (deí Lenk, socialistisk) 1

Luxembourg er præget af stor politisk stabilitet. Der har været borgerlig ledelse siden indførelse af parlamentarisk demokrati. CSV har hele tiden været største parti og bortset fra en periode i 70'erne med liberalt styre. Socialdemokratiet bliver betragtet som største venstreorientrede parti.

Demografi

Af landets 502.066 indbyggere (officielt skøn jan. 2010) bor ca. 92.000 i selve Luxembourg By og det umiddelbare opland. 43.1%(2010) af landets indbyggere er udenlandske statsborgere, mens 56.9%(2010)regnes for at være etniske luxembourgske statsborgere.I Luxembourg by (kommune) er der et flertal af udlændinge på ca. 55%. Dette gør Luxembourg til det land i EU med det højeste antal bosiddende udlændinge. I alt er der jf. Den Danske Ambassade i Luxembourg godt 2.000 danske statsborgere bosiddende i Luxembourg (oktober 2008).

Økonomi

Luxembourg er et velfærdssamfund med udstrakte, forsikringsfinansierede sociale ydelser. Løn- og pensionsniveauet i Luxembourg er højt, og der er ikke store sociale forskelle i landet. Levestandarden er blandt de højeste i verden. Økonomisk vækst i 2006 på 6,2% og inflation på 2,7%. En statsgæld på 6,0% af BNP (2005), hvoraf praktisk taget ingen til udlandet (EUR 30 mio. i 2005.).
Arbejdsløshed på 4,1% af den erhvervsaktive del af befolkningen.

Finanssektoren er den væsentligste forudsætning for landets velfærd. I nogen omfang transport- og kommunikationssektoren. Der er et stort importoverskud på varehandelen, med samhandlen med omverdenen koncentreret på Belgien, Tyskland og Frankrig.

Overskud på betalingsbalance på grund af stort overskud på tjenesteydelsesbalancen. Luxembourg har en stor variation inden for finanssektoren, og i mindre grad inden for erhvervslivet som helhed.

Turisme

På trods af landets beskedne størrelse, har Luxembourg meget at byde på. En af de store attraktioner er La Petite Suisse omkring Grundhof og Berdorf med dybe slugter og store klipper. Vianden og Esch-sur-Sûre er også populære udflugtsmål.

Transport og infrastruktur

Der er cirka 146 kilometer motorvej i Luxembourg. Hovedparten af motorvejene er placeret i den sydlige del af landet, med centrum omkring Luxembourg by.Hovedvejene binder de større byer sammen på tværs af landet. Der er en stor lufthavn i Luxembourg, som bliver betragtet som en international lufthavn. Der er dog få flyvepladser andre steder i landet. Havne er der relativt få af i Luxembourg pga. landets placering, dog i den østlige del af landet samt ved floden Sûre findes der små lystbåde havne. Togene fylder meget i landet og ruterne er rimelig udbygget. Den største station er Luxembourgs hovedbanegård.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Luxembourg

• Luxembourgs Turistbureau
• Udenrigsministeriet om Luxembourg
• Rejsereportage fra Flensborg Avis