Lykke-Per

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Lykke-Per (1898-1904) er en delvist selvbiografisk roman af Henrik Pontoppidan.

Handling[redigér | redigér wikikode]

Romanen handler om den utilpassede præstesøn Peter Andreas Sidenius, der vokser op i Østjylland og hans videre færd. Peter Andreas tager afstand fra det miljø, kan kommer fra, så han rejser som 16-årig til København for at studere på Den Polytekniske Læreanstalt. Her læser han til ingeniør. Per, som han nu kalder sig har en stor plan om at skabe et kanalsystem i Jylland. Med dette ene projekt som formål søger han indpas i kredse i København, som vil kunne finansiere projektet. Herigennem knytter han kontakt til familien Salomon, blandt hvis døtre han skaber en nær kontakt til Jakobe, Via udlandsrejser, kritisk indflydelse fra Dr. Nathan, naturoplevelser, modstand fra finanskapitalen i København, religiøse anfægtelser, et ægteskab med en grundtvigiansk præstedatter finder han endeligt sit kald som vejassisstent i Thy, hvor han dør.


Forskelliger udgaver/omskrivninger[redigér | redigér wikikode]

Anden udgave af Lykke-Per i tre bind (1905) er en kraftig omskrivning og en vis reduktion (omkr. 10 procent) af førsteudgavens otte bind. Pontoppidan begyndte omskrivningsarbejdet endnu før han var færdig med første udgave. Der er træk ved førsteudgavens sidste bind der kun fuldtud forstås på baggrund af andenudgaven.

I 1918 foretog Pontoppidan endnu en revision af teksten som siden har været den tekst der er blevet bogudgivet af Gyldendal, fra 1984.


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Sprog og litteratur Stub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.