Tallinn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Lyndanisse)
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Tallinn
Tallinns byvåben Tallinns flag
Tallinn greater coatofarms.png
Flag of Tallinn.svg
[[Fil:{{{billede}}}|250px]]
{{{billedtekst}}}
Overblik
Land: Estland Estland
Motto: {{{motto}}}
Borgmester: Edgar Savisaar
Amt: Harju
{{{adminenhedtype2}}}: {{{adminenhed2}}}
{{{adminenhedtype3}}}: {{{adminenhed3}}}
Grundlagt: {{{år}}}
Postnr.: {{{postnr}}}
Demografi
Tallinn: 416.144 (1. januar 2012)
 - Areal: 159,2 km²
 - Befolkningstæthed: 6.766,6 pr. km²
{{{indbygtype2}}}: {{{indbyg2}}} ({{{indbyg2år}}})
 - Areal: {{{indbyg2areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg2tæthed}}} pr. km²
{{{indbygtype3}}}: {{{indbyg3}}} ({{{indbyg3år}}})
 - Areal: {{{indbyg3areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone: GMT +2
Højde m.o.h.: 44 m
Hjemmeside: www.tallinn.ee
Oversigtskort
Tallinn (Estland)
Tallinn
Tallinn
Tallinns beliggenhed

59°26′0″N, 24°46′0″E

Koordinater: 59° 26′ 0″ N, 24° 46′ 0″ Ø

Tallinn, Lyndanisse (til 1918: Reval, russisk: Таллин) er hovedstad og største by i Estland. Byen har 410.050 indbyggere (2010) og ligger på den nordlige kyst af Estland, 80 km syd for Helsinki.

Byen blev i 1219 erobret af danskerne, der solgte den til Den tyske Orden i 1346. Tallinn var under svensk herredømme fra 1561 til 1720, hvor svenskerne tabte deres besiddelser i Baltikum under Den store nordiske krig til Rusland. Fra 1919 til den sovjetiske besættelse (efter 2. verdenskrig) var Tallinn hovedstad i Estland. I 1991, efter Estlands selvstændighed, blev Tallinn igen hovedstad.

Byens gamle by, Vanalinn, blev opført i UNESCO's Verdensarvsliste i 1997.

Baggrund for navnet (etymologi)[redigér | redigér wikikode]

Tallinn set fra søen
Foto: Ralf Roletschek

Baggrund for navnet "Tallinn(a)" kommer med sikkerhed fra estisk sprog. Ordets oprindelige betydning er omdiskuteret. Den mest brugte forklaring er, at ordet stammer fra Taani-linn(a), som på estisk betyder "Danskerbyen" eller "Danskerborgen". Men ordet kan også komme af tali-linna (Vinterbyen) eller talu-linna (Husbyen).

Endelsen -linna ugrisk, svarer til -burgtysk og -gradslavisk og betyder oprindeligt fæstning, men er i dag mest synonym med endelser på bynavne.

Tallinna erstattede det tidligere officielle tyske navn Reval i 1918, da Estland opnåede selvstændighed fra Rusland. I begyndelsen af 1920'erne blev byens navn ændret fra Tallinna til Tallinn.

Historiske navn[redigér | redigér wikikode]

Det tyske og svenske navn Reval (Latin: Revalia, gammelsvensk: Räffle) opstod i 1200-tallet fra det estiske fylke Rävala. Andre kendte historiske navne på Tallinn er Lindanise (se slaget ved Lyndanisse), Lyndanisse på dansk, Lindanäs på svensk, Kesoniemi og Rääveli på finsk og Kolyvan (Колывань) og Ledenets på gammelt østslavisk.

Legenden bag navnet Reval[redigér | redigér wikikode]

Et af mange forsvarstårne i Tallinns bymur
Foto: Christine Kühnel

Den danske kong Valdemar 2. var på hjortejagt i Toompea, hvor han fik øje på en kronhjort. Kongen kunne lide dyret og beordrede, at det skulle fanges levende. Uheldigvis for kongen stak hjorten af og røg ned fra en klippe og brækkede nakken. På tysk betyder Reh-fall Hjortefald. Navnet Reval er ifølge legenden udledt af Reh-fall.

Et af forsvarstårnene i bymuren, som går omkring Tallinns gamle by, hedder Kiek in de Kök (Plattysk for Et kig ind i køkkenet). På væggen til dette tårn er der en skulptur, som skildrer denne hjortejagt på Toompea (Domberg).

Hjortefald-teorien bestrides af mange historikere, som mener, Reval kommer fra det gamle estiske amt Revalia. I tillæg er der flere nedskrivelser af navnet Reval flere år, før den danske konges første besøg i Estland i 1219.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Sydkysten af Den Finske Bugt antages at være blevet befolket af stammer, som talte østersøfinsk omkring 2. årtusinde f.Kr..

I 1154 var Tallinn angivet på et verdenskort, som blev tegnet af den arabiske kartograf al-Idrisi på ordre fra kongen Roger 2. af Sicilien.

Slaget ved Lyndanisse og påfølgende dansk styre[redigér | redigér wikikode]

Dannebrog falder ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse. Maleri af Christian August Lorentzen, 1809.
Tallinns store våbenskjold, som stammer fra Valdemar 2.

Som en vigtig havn for handel mellem Rusland og Skandinavien blev Tallinn central i ekspansionsplanerne for Den tyske Orden og Danmark under De nordlige korstog i begyndelsen af 1200-tallet, hvor kristendommen blev påtvunget lokalbefolkningen.

Efter at have samlet en meget stor hær drog kong Valdemar 2. af Danmark mod Estland med 1500 langskibe i et korstog mod det, danskerne så som de hedenske estlændere. Flåden nåede Estlands nordlige provins Revele i begyndelsen af juni 1219. Med i flåden var ud over kongen ærkebiskop Anders Sunesen og biskop Theoderik af Estland. I hæren var også flere af kongens vasaller, tyskere under grev Albert og sorbere under Vitslav 1. af Rügen.

Korsfarerne slog sig ned ved Lyndanisse (dagens Tallinn) og begyndte at opføre en borg, "Castrum danorum", som senere på estisk blev til Tallinn, danskerborgen. Under bygningen af borgen kom flere estiske forhandlere på besøg for at trække tiden ud, mens de selv samlede deres hær.

Om aftenen den 15. juni 1219 angreb esterne danskerne og deres allierede fra fem retninger i det, som i dag er kendt som slaget ved Lyndanisse. Biskop Theoderik blev dræbt af esterne, som troede, de havde dræbt kongen. Alt tydede på et katastrofalt nederlag for korsfarerne. Imidlertid blev sorberne ikke opdaget af den estiske angrebsstyrke. Vitslav gennemførte et hurtigt modangreb, som standsede den estiske fremrykning. Dette gav de øvrige korsfarere tid til at samle sig og omgruppere, hvorefter de i fællesskab klarede at drive den estiske hær på flugt. Tallinn og store dele af dagens Estland blev efter dette underlagt Danmark.

Ifølge sagnet knælede ærkebiskop Anders Sunesen i bøn på en bakketop under slaget. Da han rakte armene mod himlen, rykkede danskerne frem, da armene blev sænket på grund af træthed, trak de sig tilbage. Hjælpere kom til for at støtte den gamle ærkebiskops arme. Da kampen var på sit mest intense, sendte Gud hjælp. Tegnet var et rødt flag med et hvidt kors, som faldt ned fra himlen. Dette opmuntrede de danske soldater yderligere, og de vandt en stor sejr. Kong Valdemar bekendtgjorde, at det korsflag, som gav danskerne sejren, herefter skulle være det danske flag, i dag kendt som Dannebrog.

I 1200-tallet tillod den danske konge, at bystyret i Reval (som byen den gang hed) måtte benytte hans personlige våbenskjold, tre blå løver med kroner på gylden baggrund.

Hanseforbundet og tysk dominans[redigér | redigér wikikode]

I byen blev der stort set talt tysk, og tysk var det officielle sprog, men estisk kultur blev bevaret, fortrinsvis af bønder uden for bymurene. Fra 1285 var byen medlem af Hanseforbundet, en handelsorganisation med udspring i den tyske by Lübeck i 1200-tallet.

I 1343 var der et oprør mod kirken, og danskerne solgte Tallinn sammen med deres andre fastlandsbesiddelser i Nordestland til Den tyske Orden. Dette indledede en langvarig tysk dominans.

Efter den livlandske krig mellem Rusland, Polen og Sverige kapitulerede Tallinn til Sverige i 1561. Byen forblev svensk i henved 200 år. Den svenske periode omtales af estlændere som ”den gode, gamle svenskertid”.

Den Store nordiske krig[redigér | redigér wikikode]

Peter 1. af Rusland erobrede Tallinn fra svenskerne i 1721. Maleri fra 1838 af Hippolyte Delaroche

De svenske tropper stationeret i Tallinn kapitulerede under Den Store Nordiske Krig og overgav byen til Rusland under freden i Nystad 30. august 1721. Mens svenskerne havde søgt at begrænse tyskernes indflydelse, genoprettede den russiske zar Peter 1. alle deres rettigheder.

Estlands selvstændighed i 1918[redigér | redigér wikikode]

24. februar 1918 blev uafhængighedserklæringen proklameret i Tallinn, og byen blev hovedstad i den uafhængige stat Estland, og det gamle våbenskjold fra Valdemar 2.'s tid blev indført som statens nationalsymbol. Under sovjettiden blev symbolet forbudt, men genindført ved selvstændigheden i 1990. Uafhængighedserklæringen blev efterfulgt af en tysk okkupation og en befrielseskrig mod Rusland. 2. februar 1920 indgik Estland en fredsaftale med Rusland (Sovjetunionen) i Tartu, hvor Rusland for altid lovede at anerkende Estlands uafhængighed.

2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Under 2. verdenskrig blev Estland først besat af Sovjetunionen i 1940-41, derefter af Tyskland 1941-44 og igen af Sovjetunionen i 1944. Estland blev efter krigens afslutning annekteret af Sovjetunionen, og Tallinn blev hovedstaden i den estiske socialistiske sovjetrepublik.

Estlands selvstændighed i 1991[redigér | redigér wikikode]

Sange af den estiske poet Johann Voldemar Jannsen blev sunget under Den syngende revolution. Hans sang Mu isamaa, mu õnn ja rõõm blev Estlands nationalsang både ved selvstændigheden i 1920 og 1991

Estland har siden 1869 arrangeret nationale sangfestivaler. Her kombineres mange af de estiske sang- og musiktraditioner med nationale sange. Sangfestivalen har gennem sin 130-årige historie fungeret som estisk, national opposition mod zarherredømmet og sovjetstyret, fejret estisk selvstændighed (1920-1940 og 1991-) og har været en arena for estisk nationalisme og sangtraditioner.

Den estiske løsrivelsesproces fra Sovjetunionen kaldes Den syngende revolution, og den første protestperiode blev blandt andet udløst af Tjernobylulykken og sovjetiske planer om massiv udnyttelse af de estiske gylleforekomster. Glasnost gjorde det muligt at gennemføre en fjernsynsserie, som åbnede øjnene på folk og skabte en bevidsthed om, hvad sovjetisk styre havde betydet i form af rovdrift og forurening. Der opstod ønske om at få kontrol over egne resurser.

Den syngende revolution startede i forbindelse med natsangfestivalen i Tallinn sommeren 1988, hvor sovjetpatriotiske sange i løbet af natten blev byttet ud med forbudte sange med nationalt indhold. I september samme år blev en ny sangfestival arrangeret. I 1990 sang 30.000 korsangere for 450.000 tilhørere i parken Lauluväljak. Den syngende revolution varede i fire år, til Estland opnåede selvstændighed i 1991.

Arbejde med at genskabe Frihedspladsen i Talinn

Tallinn i dag[redigér | redigér wikikode]

Foruden danske og tyske indslag bærer Tallinn også præg af, at den har været underlagt Sverige og Rusland. Zaren byggede bl.a. Alexander Nevskij-katedralen til minde om en person, som estlænderne ser på som en undertrykker.

I dag udgør Tallinn et dynamisk vækstcenter i Østersøregionen, og byen har på mange måder haft succes efter omvæltningerne, som fulgte Sovjetunionens fald, på en relativt vellykket måde.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Tallinn styres efter en parlamentarisk styringsmodel. Dette indebærer, at et byråd (byregering) er ansvarlig overfor bystyret, på samme måde som en regering er ansvarlig over for nationalforsamlingen.

Bystyret er Tallinns øverste organ og vælges af byens stemmeberettigede befolkning for fire år. Bystyret ledes af Tallinns borgmester, som er Toomas Vitsut (2005), og består af 63 bystyremedlemmer. Sidste kommunevalg var 16. oktober 2005.

Byrådet er Tallinns regering og består af syv personer, byrådslederen (Jüri Ratas, valgt i 2005) og seks byrådsmedlemmer.

Efter valget i 2005 består bystyret af fem partier:

Parti Dansk oversættelse Antal repræsentanter
i bystyret
Procent
Keskfraktsioon Centerpartiet 26 40%
Reformierakond Reformpartiet 11 17%
Eestimaa Ühendatud Rahvapartei Estlands forenede folkeparti 3 5%
Res Publica - 18 30%
mittekuuluvad liikmed Uafhængige medlemmer 5 8%

Administrative bydele[redigér | redigér wikikode]

Tallinn er inddelt i otte administrative bydele (estisk: linnaosad, ental: linnaosa).

Mustamäe i vest i byen er et højhusområde, hovedsagelig bygget i sovjettiden. Byens tekniske højskole og en fremvoksende teknologipark ligger i bydelen.

Pirita helt i øst er et fritids- og villaområde. Her ligger byens gæstehavn, den største badestrand, den botaniske have og flere parker. Floden Pirita jõgi, som er den største i området, går gennem bydelen

Bydel Areal Befolkning
Haabersti 18,6 km² 35.000
Kesklinn 28,0 km² 34.985
Kristiine 9,4 km² 27.531
Lasnamäe 30,0 km² 108.644
Mustamäe 8,0 km² 62.219
Nõmme 28,0 km² 35.043
Pirita 18,7 km² 8.507
Põhja-Tallinn 17,3 km² 52.573

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Kort over Estland med Tallinns placering på den centrale nordkyst

Tallinn ligger på sydsiden af Den Finske Bugt i det nordlige, centrale Estland.

Tallinns største indsø er Ülemistesøen (9,6 km²) og er byens største drikkevandskilde. Harkusøen er Tallins næststørste indsø og er på 1,6 km².

Tallinns højeste punkt er 64 moh og ligger i Nõmme i den sydvestlige del af byen.

Kystlinjen er på 46 km og omfatter tre halvøer: Kopli, Paljassaare og Kakumäe.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

I tillæg til at være landets største havn og hovedstad har Tallinn haft en positiv udvikling indenfor informationsteknologibranchen (IT). 13. december 2005 karakteriserer den amerikanske avis The New York Times Estland og Tallinn som "et slags Silicon Valley i Baltikum". Skype er en af de mest kendte it-virksomheder, som holder til i byen. Mange af byens it-virksomheder ligger i det tidligere sovjetiske Institut for kybernetik, et institut som har fået meget af æren for Estlands fremgang indenfor it.

Andre vigtige erhvervsveje i Tallinn er tekstil- og madindustri, samt service- og offentlig sektor.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Som følge af den sovjetiske besættelse efter anden verdenskrig og en bevidst russisk koloniseringspolitik udgør russere i dag en meget stor andel af byens befolkning.

Nationalitet Andel
Estere 53,7 %
Russere 36,5 %
Ukrainere 3,7 %
Hviderussere 2,0 %
Andre 4,1 %

Befolkningsudvikling[redigér | redigér wikikode]

Tallinns rådhus (Raekoda)
Foto: Stan Shebs

Tallinn har 401.694 indbyggere (marts 2005).

År Befolkning
(registreret)
1372 3.250
1772 6.954
1816 12.000
1834 15.300
1851 24.000
1881 45.900
1897 58.800
1925 119.800
1959 283.071
1989 478.974
1996 427.500
2000 340.000
2005 401.694

Ifølge Eurostat, EU's statistikbureau er Tallinn en af de hovedstæder i unionen, som har den største andel af ikke-EU-borgere bosat. Kun nærliggende Riga har så stor en andel ikke-nationale indbyggere. 27,8 % af indbyggerne kommer fra lande udenfor EU, dette skyldes hovedsagelig immigration fra andre sovjetrepublikker under den sovjetiske periode (1944-1991). Mange af disse immigranter og deres efterkommere har ikke estisk statsborgerskab.

Ifølge Estlands officielle statistikbureau udgør estlændere 53,7 % af Tallinns befolkning i 2006, mens etniske russere udgør 36,5 %.

Religion[redigér | redigér wikikode]

Dødedansen i Nikolajkirken i Tallinn af Bernt Notke
Religion Andel
Protestantisme 30 %
Russisk-ortodoks 28 %
Katolicisme 3 %
Uspecificeret
eller ikke medlem af trossamfund
39 %

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Alexander Nevskij-katedralen
Foto: Konrad Zielinski
Toompea Loss, den estistiske parlamentsbygning
Foto: Stan Shebs

Toompea[redigér | redigér wikikode]

Toompea (Domberg) var tidligere stedet, hvor Estlands centralmyndigheder havde deres sæde. Først holdt biskopperne til her, derefter Den tyske Orden, derefter det baltisk-tyske adelskab. Den estiske regering holder til her i dag sammen med mange ambassader.

Hovedattraktionerne er:

  • Muren med bastioner
  • Den russisk-ortodokse Alexander Nevskij-katedralen. Katedralen blev bygget i perioden 1894-1900, da russificeringsbestræbelserne var på deres højeste, og er opkaldt efter en russisk storfyrste, som vandt over svenskerne i et slag ved floden Neva i 1240. Under kuplens kors er den islamske halvmåne, et symbol på det ortodokse Ruslands sejr over det islamiske Tyrkiet i 1878.
  • Den lutherske katedral Toomkirik. Katedralen er Estlands lutherske hovedkirke og er byens ældste kirke, sandsynligvis påbegyndt af danskerne i 1219. Omtalt for første gang i 1233 i forbindelse med et klageskrift fra præsterne til paven i Rom over de blodige sammenstød mellem den danske konges mænd og Den tyske Orden.
  • Toompea loss (Dombergets Slott). Slottet er bygget på resterne af en fæstning anlagt af estiske stammer i begyndelsen af 900-tallet, og 20. august 1991 udråber Estland sin selvstændighed her. Nu sæde for det estiske parlament.

Gamlebyen[redigér | redigér wikikode]

Oversigtsbillede over Tallinns gamleby, Vanalinn
Olavskirken i Tallinn

Tallinns gamleby var tidligere en hansestad og var center for regionens handel i middelalderen, hvor det oplevede en storhedstid. På trods af at gamlebyen op gennem tiderne er blevet angrebet, plyndret, raseret og bombet, anses den som en af de bedst bevarede gamlebyer i Europa. Gamlebyen blev sat på UNESCO's verdensarvliste i 1999. Myndighederne har sat gang i et omfattende restaureringsarbejde efter flere år med manglende vedligehold.

Hovedattraktioner:

  • Rådhuspladsen (estisk: Raekoja plats) med verdens ældste fungerende apotek fra 1422.
  • Rådhuset (estisk: Raekoda). Tallinns rådhus er det eneste uberørte rådhus i gotisk stil i hele Nordeuropa. Bygget i 1404 og fejrede i 2004 600 år.
  • Bymuren med tårnene (specielt "Tykke Margaret" og "Kiek in de Kök")
  • Olavskirken (estisk: Oleviste kirik). Kirken er opkaldt efter kong Olav den Hellige. Fra 1549 til 1625 var den verdens højeste bygning med sin højde på 159 meter (i dag 124 meter). Den går tilbage til førreformatorisk tid, da Estland var katolsk. Nu er den kirke for metodisterne, men også byens baptister får lov at benytte den til gudstjenester. I 2005 var der katolsk bispevielse dér – den lokale katolske kirke var alt for lille til det store opbud, en bispevielse indebærer.

Kadriorg[redigér | redigér wikikode]

Bydelen har en stor træhusbebyggelse fra 1800-tallet, hvor et større restaureringsarbejde er sat i gang efter mange års forfald.

Det tidligere sommerpalads Kadriorg Palads, som Peter den Store fik opført til sin anden hustru dronning Katharina 1., ligger i Kadriorg, bygget lige efter den store nordiske krig af Niccolo Michetti. Paladset bruges i dag af Estlands kunstmuseum og som præsidentbolig. Kadriorg ligger 2 km øst for bycentret.

Pirita[redigér | redigér wikikode]

Pirita ligger to kilometer nordøst for Kadriorg

Hovedattraktioner:

  • Marinaen som blev bygget i forbindelse med Sommer-OL 1980 til regattaøvelserne
  • Den botaniske have
  • Tallins fjernsynstårn (estisk: Tallinna teletorn) blev bygget i forbindelse med Sommer-OL 1980 og er 312,6 meter højt. Grundstenen blev lagt 30. september 1975, og tårnet blev indviet 11. juli 1980. I tårnets 21. etage er et udsigtsrum, som er åbent for turister, 170 meter over bakkeniveau. På klare dage kan man se helt til Finland.

Transport[redigér | redigér wikikode]

Transport indad i byen[redigér | redigér wikikode]

Tallinn by har et omfattende netværk af offentlig transport, fordelt på bus, sporvogn og trolleybus. Billetpriserne anses som rimelige (7 EEK), og det er en enhedspris uanset afstand. Billetter kan købes på forhånd eller hos chaufføren, det sidstnævnte er dyrere.

Fly[redigér | redigér wikikode]

Fly fra Air Baltic på Tallinn lufthavn
Foto: Ralf Roletschek

Tallinn Lufthavn ligger 4 km sydøst for Raekoja plads (Rådhuspladsen). I 2007 startede en udvidelse af flypladsen, arbejdet skal være færdig i 2008. Transport ind til centrum betjenes af en busrute eller taxa.

Internationale destinationer[redigér | redigér wikikode]

Flyselskab Destination:
Aero Airlines Helsinki
AirBaltic Riga, Vilnius
Czech Airlines Prag
easyJet London (Stansted), Berlin (Schönefeld)
Estonian Air Barcelona, Berlin, Brüssel, Dublin,
Dubrovnik, Frankfurt, Hamburg, Kiev,
København, London, Manchester, Milano,
Moskva, Oslo, Paris, Simferopol, Stockholm
Finnair Helsinki
FlyNordic Stockholm
KLM Amsterdam
LOT Polish Airlines Warszawa
Lufthansa Frankfurt
Norwegian Oslo
SAS Stockholm

Indenlandsdestinationer[redigér | redigér wikikode]

Flyselskab Destination
Avies Kuressaare, Kärdla

Passagertrafik[redigér | redigér wikikode]

Helikopter fra Copterline på Helsinki-Malmin lufthavn
Foto: Janne Karaste
Måned Internationalt Indenlands Totalt
Januar 83.916 1.274 85.190
Februar 84.160 1.432 85.592
Marts 102.999 1.904 104.903
April 110.235 1.791 112.026
Maj 118.769 2.293 121.062
Juni 135.072 2.262 137.334
Juli 131.047 2.445 133.492
August 134.293 2.384 136.677
September 131.170 2.124 133.294
Oktober 131.694 1.978 133.672
November 113.610 1.581 115.191
December 100.881 1.745 102.626
Hele året 1.377.846 23.123 1.401.059

Kilde: Tallinn-airport.ee, tal for 2005

Helikopter[redigér | redigér wikikode]

Indtil august 2005 var der en helikopterrute med afgang hver time til Helsinki. Ruten blev drevet af Copterline, som reklamerede med, at ruten var den hurtigste hovedstad-til-hovedstad-rute i verden. Helikopteren lettede fra Linnahall på udsiden af gamlebyen og ikke fra flypladsen. Den 10. august 2005 styrtede helikopteren ned, efter at være startet fra Tallinn, og alle 14 om bord blev dræbt.

Tog og vej[redigér | redigér wikikode]

Inde i en estisk togvogn

Togselskabet Edelaraudtee som har britiske ejerinteresser og blev stiftet i 1997, opererer tre jernbanestrækninger ud fra Tallinn:

Tallinn har pendlertogruter fra centralbanestationen (Balti jaam), som stopper blandt andet i følgende byer:

Togene er elektriske og drives af togselskabet Elektriraudtee. Togsættene er en blanding af moderniserede, ældre EMU-tog fra sovjettiden og nybyggede togsæt. Den første elektriske togstrækning i Tallinn blev åbnet i 1924 og var på 11,2 km til Pääsküla.

Rutebusser er også tilgængelige til disse byer samt andre destinationer som bl.a. Sankt Petersborg i Rusland og Riga i Letland. Selskabet EVR Ekspress driver nattogsruten til Moskva.

Hovedvejen Via Baltica (del af E 67 fra Helsinki til Prag) forbinder Tallinn med landene sydover (Letland, Litauen, Polen).

Færge[redigér | redigér wikikode]

Færge fra Eckerö Line i Tallinn havn
Foto: Ralf Roletschek

Flere færgeselskaber har ruter til og fra Tallinn:

Færgedestinationer:

Den mest brugte passagerfærgestrækning er ruten til Helsinki, som ligger cirka 80 km nord for Tallinn. Turen tager 1 time og 20 minutter med hydrofoil og 4 timer med konventionel færge.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Klimadiagram for Tallinn med oversigt over nedbør og temperaturer

Vådt og moderate temperaturer om vinteren. Nordisk klima om sommere, med gennemsnitlig dagtemperatur på 15-20°C. Moderate nedbørsmængder gennem hele året, men stigende om foråret og sommeren.

Måned Temperatur
°C
Nedbør
(mm)
Januar -5,0 33
Februar -5,8 26
Marts -3,0 24
April 2,6 32
Maj 8,4 41
Juni 13,1 49
Juli 16,4 71
August 15,0 68
September 11,0 75
Oktober 5,6 65
November 0,8 45
December -3,0 39
Årsgennemsnit 4,7 568

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Flere højere uddannelsessteder holder til i Tallinn, inkluderet:

Det største uddannelsessted for højere uddannelse i Tallinn er Tallinns teknologiske højskole (estisk: Tallinna Tehnikaülikool – TTÜ) med 11.000 studenter. Etableret i 1918.

Universitetet i Tallinn (estisk: Tallinna Ülikool) med rødder tilbage til 1919, er et af de største uddannelsessteder for højere uddannelse i Estland med sine 6.640 studenter.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Tidslinje[redigér | redigér wikikode]

  • 1154 – Tallinn angivet på et verdenskort af den arabiske kartograf al-Idrisi.
  • 1219 – Den danske konge Valdemar 2. tog kontrol over byen.
  • 1346 – Danmark solgte Tallinn sammen med sine andre fastlandsbesiddelser i Nordestland til Den tyske Orden.
  • 1561 – Efter den livlandske krig mellem Rusland, Polen og Sverige kapitulerer Tallinn til Sverige
  • 1721 – De svenske tropper stationeret i Tallinn kapitulerede under Den Store Nordiske Krig og overgav byen til Rusland
  • 1918 – Byens navn blev ændret fra Reval til Tallinna
  • 1918 – 24. februar blev uafhængighedserklæringen proklameret i Tallinn og byen blev hovedstad i den uafhængige stat Estland
  • 1918 – Tallinns teknologiske højskole bliver oprettet
  • 1919 – Universitetet i Tallinn bliver oprettet
  • 1920'erne – Byens navn blev ændret fra Tallinna til Tallinn
  • 1924 – Den første elektriske togstrækning i Tallinn blev åbnet og var på 11,2 km til Pääsküla.
  • 1975 – 30. september bliver grundstenen til Tallinns fjernsynstårn lagt
  • 1980 – 11. juli bliver Tallinns fjernsynstårn indviet
  • 1980 – Tallinn er værtsby for regattasejladserne under Sommer-OL 1980
  • 1991 – 20. august udråber Estland sig som selvstændig stat i slottet på Domfjellet (Toompea loss)
  • 1997 – Tallinns gamleby, Vanalinn, blev opført på UNESCO's verdensarvliste.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Bøger
  • (Engelsk) Sulev Maèvali: Historical and architectural monuments in Tallinn. ASIN B0007AUR60
  • (Engelsk) Elena Tannu: The living past of Tallinn. ISBN 5-7979-0031-9
  • (Engelsk) Dmitri Bruns: Tallinn: Architectural landmarks, places of interest. ASIN B0006E6P9K
  • (Engelsk) Karl Helemäe: Tallinn, Olympic Regatta city. ASIN B0006E5Y24
Rejseguider

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Officielle sider
Artikler om Tallinn