Lyngby-Taarbæk Kommune

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune
Lokalisering af Lyngby-Taarbæk Kommune
Kommunesæde: Kongens Lyngby
Kommunekode: 173
Region: Hovedstaden
Areal: 38,78 km²
Indbyggere: 54.237 pr. 2014
Befolkningstæthed: 1.399 (Indbyg. pr. km²)
Borgmester: Sofia Osmani
Borgmesterparti: Det Konservative Folkeparti
Hjemmeside: www.ltk.dk

Lyngby-Taarbæk Kommune eller Lyngby-Tårbæk Kommune[1] er en forstad til København i den nordlige del af Storkøbenhavn og hører under Region Hovedstaden. Kommunens postdistrikt er 2800 Kgs. Lyngby, der består af følgende bydele Kongens Lyngby,[2][note 1] Ulrikkenborg, Taarbæk, Virum, Sorgenfri, Lundtofte og Hjortekær.[3]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Kommunen opførte i 1899 en kommunebygning til administrationen i Åstræde på hjørnet at Lyngby Kirkestrædet ved Lyngby Kirke.[5] Omkring dette tidspunkt var sognerådsformanden den konservative Emil Piper. En anden af datidens kendte sognerådsmedlemmer var kredslæge Johan Lemche.[5] I 1906 blev kommunen delt i to sogne: Lyngby Sogn og Taarbæk Sogn. Indtil 1909 hed kommunen "Lyngby Sogneråd", men da Taarbæk ønskede at løsrive sig, blev navnet ændret til Lyngby-Taarbæk. Årene forinde i 1907 havde sognerådet besluttet at bygge en ny dyr skole ved Lyngby, Engelsborgskolen, til erstatning for en forholdsvis ny skole i Bondebyen. Taarbæk havde en gammel forfalden skole og store skatteindtægter fra rige ejere af Taarbæk's landsteder. Konflikten om skolerne var anledning til Taarbæks ønske om udskillelse, og navneændringen var et forsøg på at gøre det sværere for Taarbæk at løsrive sig. Efter navneændring fik Taarbæk en ny skole som blev taget i brug i 1914. Kommunen havde da 8760 indbyggere, heraf 4852 i Lyngby og næsten 1200 i Taarbæk.[6]

I 1941 fik kommunen ny administrationsbygning med indvielse af den kurvede bygning på Lyngby Torv og der blev indrettet ældreboliger i den gamle bygning i Aastræde.[5]

I forbindelse med Kommunalreformen i 2007 forblev kommunen selvstændig.

Institutioner[redigér | redigér wikikode]

Billums SkoleBuddingevej: En af privatskolerne der ligger i kommunen.

Lyngby-Taarbæk kommune er inddelt i 9 skoledistrikter: Engelsborgskolen, Fuglsanggårdskolen, Hummeltofteskolen, Kongevejens Skole, Lindegårdsskolen, Lundtofte Skole, Trongårdsskolen, Taarbæk Skole, Virum Skole.[7] I 2013 lå otte af Lyngbys skoler i den bedre halvdel i liste over danske skolers undervisningseffekter.[8] Flere privatskoler ligger i kommunen: Billums Skole ligger ved Buddingevej og har 134 elever i klasser fra 0. til 10;[9] Lyngby Private Skole, der ligger centralt i Lyngby mellem Jernbanevej og Lyngby Hovedgade, har cirka 450 elever.[10] På Toftebæksvej ligger Sankt Knud Lavard skole, der er en af de 22 katolske privatskoler i Danmark. Den tilbyder undervisning fra børnehaveklasse til 9. klasse, og forældrene kan vælge at lade deres barn følge katolsk eller protestantisk undervisning.[11]

I voksne og ældreområdet er Lyngby-Taarbæk Kommune delt op i seks administrative område der hver har et områdecenter: Virumgård, Solgården, Bredebo, Lyngby Møllebo på Lyngby Hovedgade, Baunehøj, Lystoftebakken. Foruden disse områdecentre finde Demenscenter Borrebakken på Caroline Amalie Vej, Træningsenheden på Bauneporten og Lokalcenter Lykkens Gave på Fuglevadsvej.[12] I 2011 var plejen hos Områdecenter Virumgård planlagt til at komme i udbud.[13] Centret er det største i kommune med 114 boliger foruden 78 tilknyttede boliger.[14]

Det rytmiske spillested Templet ved Lyngby Station er støttet af kommunen.

Kommunen er blandt støtterne til det rytmiske spillested Templet der ligger ved Lyngby Station.[15] Kommune har betalt 7,5 millioner årligt for leje af Lyngby KulturhusKlampenborgvej.[16] Kulturhuset benyttes til musik- og teaterforestillinger og foredrag.[17]

Rådhuset

Politik[redigér | redigér wikikode]

Kommunen er usædvanlig da den i 60 år havde et samarbejde mellem Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet. Efter kommunalvalget i 2009 blev dette samarbejde brudt.[18]

Fra 2010 hedder borgmesteren Søren P. Rasmussen fra Venstre. Der er 21 medlemmer af kommunalbestyrelsen, og der er nedsat i alt 7 stående udvalg: Byplanudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Udviklings- og Strategiudvalget og Økonomiudvalget.

Byrådet 2005-2009[redigér | redigér wikikode]

Foruden to lokallister – Lyngby-Taarbæk Listen og Borgerlisten – stillede de landsdækkende partier op til kommunalvalget i 2005: Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, De Konservative, Centrum-Demokraterne, SF, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten.

Lyngby-Taarbæk Kommune havde med 44% en af landets højeste andele af kvindelige kandidater til dette kommunalvalg.

Mandaterne blev i 2005 fordelt således:

Sidst i 2007 kom kommunen under national bevågenhed, da Berlingske Tidende rapportede om forholdene på kommunens plejehjem. En trediedel af plejehjemsboligerne blev da betegnet som utidssvarende. Flere værelser på områdecenter Baunehøj var på blot 12 kvadratmeter og uden bad og toilet. Avisen kunne også offentliggøre at 152 patienter havde ventet sammenlagt 1.814 dage i første halvår af 2007 på at blive udskrevet fra hospitaler, fordi kommunen manglede plejehjemspladser.[19]

Byrådet 2010-2013[redigér | redigér wikikode]

Kommunens annoncering af vejarbejde på Lyngby Hovedgade omkring Gammel Lundtoftevej i november 2012.

Ved kommunalvalget i 2009 gik SF og Venstre væsentligt frem, mens både Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet fik så få stemmer at de sammen ikke længere havde flertal. Det var forventet at oppositionen, der gik under navnet LYNGBYversion2009, kunne tage borgmesterposten med Venstres Søren P. Rasmussen i spidsen.[20] Under den dramatiske valgnat valgte De Konservative og Socialdemokraterne at bryde de andre partiers sammenhold ved overraskende at tilbyde SF'eren Hans Henrik Madsen borgmesterposten.[21] Medlemmerne af Det Konservative Folkeparti var dog ikke enige. Sofia Osmani var imod beslutningen om at tilbyde borgmesterposten til en SF'er, men manøvren ville sikre De Konservative 3 lønnede udvalgsposter.[20] Dagen efter brød De Konservative dog aftalen og gik uden Socialdemokratiet sammen med Venstre, De Radikale og Dansk Folkeparti, samtidig med at de alligevel sikrede sig borgmesterposten til den daværende borgmester Rolf Aagaard-Svendsen.[22]

På det konstituerende møde i Lyngby-Taarbæk Kommune 1. december 2009 foreslog Socialdemokraterne imidlertid Søren P. Rasmussen fra Venstre som den kommende borgmester, og som dermed havde et flertal bag sig. Rasmussen blev dermed borgmester fra 1. januar 2010.[23][24]

Mandaterne blev i 2009 fordelt således:[25]

  • 4 fra Socialdemokratiet: Simon Pihl Sørensen (1. viceborgmester), Bodil Kornbeck, Liss Kramer Mikkelsen, Lone Schou-Hansen.
  • 2 fra Det Radikale Venstre: Trine Nebel Schou, Henrik Brade Johansen.
  • 4 fra De Konservative: Sofia Osmani, Lene Kaspersen, først Rolf Aagaard-Svendsen,[26] derefter fra 2012 Mette Schmidt Olsen
  • 4 fra SF: Hans Henrik Madsen, Dorete Dandanell, Morten Normann Jørgensen, Søren Hoby Andersen
  • 1 fra Dansk Folkeparti: Curt Købsted
  • 6 fra Venstre: Søren P. Rasmussen, Birgitte Hannibal, Anne Körner, Paul Knudsen, Gitte Kjær-Westermann, Jørn Moos

I september 2010 forlod Jørn Moos den konservative gruppe og blev løsgænger, således at der derefter kun var tre konservative medlemmer af kommunalbestyrelsen.[27] Ved Kommunalvalget 2013 opstillede han for partiet Venstre.[28]

Udligningsreformen som regeringen og Enhedslisten forhandlede på plads i 2012 ville i følge kommunen koste dem 41 millioner ekstra om året. Reformen blev da også udsat for kritik fra kommunen.

Blandt de emner som skabte debat hos kommunalbestyrelsen medlemmer var Ring 3 Letbane og store udviklingsprojekter blandt andet byggeriet ved Kanalvej. Den foreslåede letbane ville binde Lyngby sammen med Ishøj og områderne imellem, men samtidig ville det betyde en betydelig udgift for kommunen. Oprindeligt var der bred enighed blandt partierne om støtte af letbaneprojektet, men da økonomien i projektet blev klarere begyndte de konservative at trække støtten.

Byrådet 2014–2017[redigér | redigér wikikode]

Jakob Engel-Schmidt, en af Venstres kandidater ved Kommunalvalget 2013. Han opnåede 759 personlige stemmer.[29]
Hanne Agersnap, en af SF's kandidater ved Kommunalvalget 2013. Hun opnåede 217 personlige stemmer.

I efteråret 2013 vedtog kommunalbestyrelsen at deres arbejde skulle digitaliseres med virkning fra 2014, hvor papir bliver afskaffet og medlemmerne ville få iPad eller computer.[30]

Ved Kommunalvalget tirsdag den 19. november 2013 opstillede de seks allerede repræsenterede partier, det vil sige, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti. Derudover opstillede partiet "De lokale i Lyngby-Taarbæk" (D), Liberal Alliance (I), Lyngby-Taarbæks Liberale Liste (H), Enhedslisten (Ø) og Lokallisten med Elisabeth Stage. Partierne gik sammen i fire valgforbund: Socialdemokratiet med De lokale i Lyngby-Taarbæk; De Konservative med Liberal Alliance; Venstre med den Liberale liste og Dansk Folkeparti; og Socialistisk Folkeparti med Enhedslisten. Alle partier opstillede sideordnet, med undtagelse af Dansk Folkeparti og Enhedslisten der havde partiliste.[31] Den tidligere konservative borgmester opstillede ikke. I stedet fremførte De Konservative Sofia Osmani som borgmesterkandidat. For Venstre opstillede foruden borgmester Søren P. Rasmussen blandt andet Jakob Engel-Schmidt og Jørn Moos. Blandt andre kandidater var SF's tidligere Folketingsmedlem Hanne Agersnap.

41.819 af kommunens borgere var stemmeberettigede og 30.947 valgte at stemme ved et af de 10 afstemningsområder. Stemmeprocenten blev opgivet til 74. Ved valget gik SF betydeligt tilbage og mistede et godt stykke over halvdelen af deres stemmer i forhold kommunalvalget i 2009. Det Konservative Folkeparti gik frem, mens Venstre gik tilbage.[32]

Borgmestre[redigér | redigér wikikode]

Navn Parti Periode
Emil Piper Højre 1892 - 1913 (Sognerådsformand)
Johan Wilmann Socialdemokratiet 1913 - 1928 (Sognerådsformand)
Ingvar Nørgaard Socialdemokratiet 1928 - 1950 (Sognerådsformand)
Paul Fenneberg Konservative 1952 - 1972 (Sognerådsformand 1950 - 1951)
Ole Harkjær Konservative 1973 - 1987
Kai Aage Ørnskov Konservative 1987 - 31. december 2001
Rolf Aagaard-Svendsen Konservative 1. januar 2002 - 31. december 2009
Søren P. Rasmussen Venstre 1. januar 2010 - 31. december 2013
Sofia Osmani Konservative 1. januar 2014 -

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

BrolægningLyngby Hovedgade. Kommunen budgetterede med 45 millioner kroner til kommunale veje i 2013.

Kommunen budgetterede med 3,7 milliarder kroner for 2013. Det største område var på 1,6 milliarder kroner til social- og sundhedsvæsen, hvor tilbud til ældre og handicappede lå på 567 millioner kroner er det største delområde efterfulgt at 270 millioner kroner til dagtilbud til børn og unge. Det næststørste område var undervisning og kultur på 641 millioner kroner. I det område lå en udgift til Folkeskolen med mere på 535 millioner kroner, mens for eksempel udgiften til folkebiblioteker lå på 35 millioner kroner.[33]

Idræt og sport[redigér | redigér wikikode]

I år 2013 anvendte Lyngby-Taarbæk Kommune kr. 1.410.000 på idræts- og sportsområdet, hvilket placerer kommunen på en 4. plads på listen over udgifter pr. indbygger til idræt og sport.[34] Analyse fra Dansk Idræts Forbund kunne imidlertid påvise, at der trods denne investering ikke er tilfredshed blandt de lokale idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk Kommune. Denne utilfredshed stod slet ikke i forhold til de økonomiske investeringer, Lyngby-Taarbæk Kommune lå således på en 69. plads ud af 93 kommuner på listen over de mest idrætsvenlige kommuner. Denne omfattende undersøgelse indbefattede en undersøgelse af de lokale foreningers samarbejde med kommunen, mulighed for faciliteter, etc. Resultatet af tilfredshedundersøgelsen fik flere lokalaviser til at offentliggøre disse kendsgerninger, herunder Det Grønne Område,[35] Lokalavisen (Politikens Lokal Avis)[36] og Furesø Avis.[37] Til de samme lokalaviser udtaler formanden for Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby Taarbæk Kommune (FIL), Henning Dahlfelt, at han har forståelse for utilfredsheden og oplyser, at pengeforbruget kan tilskrives de store udgifter til et enkelt projekt omkring Lyngby Stadion.[35][36][37]

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Lyngby-Taarbæk Kommune har en række venskabsbyer i Norden:

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Jævnfør Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside omtales bydelen "Kongens Lyngby" som "Lyngby",[3] selvom det autoriserede stednavn er "Kongens Lyngby", jævnfør Københavns Universitet.[4]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Jf. Retskrivningsordbogen, § 3.2
  2. Københavns Universitet - Autoriserede stednavne, side 686. Hentet den 1. juli 2014.
  3. 3,0 3,1 Lyngby-Taarbæk Kommune - Nøgletal. Hentet den 1. juli 2014.
  4. (http://www.stednavneudvalget.ku.dk/autoriserede_stednavne/AUTORISEREDE_STEDNAVNE_v.2013-05-23.pdf Københavns Universitet - Autoriserede stednavne, 23. maj 2013. Side 686.
  5. 5,0 5,1 5,2 Karen Hjort og Jeppe Tønsberg (2012). Da Lyngby blev Lyngby-Taarbæk. Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Taarbæk Kommune. 
  6. Jeppe Tønsberg (23. februar 2010). "Historien om hvordan Lyngby blev til Lyngby-Taarbæk". det grønne område. 
  7. Skoledistrikter
  8. Arne Ullum og Rasmus Hadberg (1. februar 2013). "De bedste og dårligste skoler: Her er hele listen". Søndagsavisen. http://sondagsavisen.dk/2013/05/De-bedste-og-daarligste-skoler-her-er-hele-listen.aspx. 
  9. "Elevtal". http://www.billumsprivatskole.dk/Infoweb/Designskabelon4/Rammeside.asp?Action=&Side=&Klasse=&Id=&Startside=&ForumID=. 
  10. "Velkommen til Lyngby private Skoles hjemmeside". http://www.lyngby-private-skole.dk/. 
  11. "Profil: Pædagogiske principper". Sankt Knud Lavard skole. http://sanktknudlavard.skoleporten.dk/sp/49942/profiles-teaching. 
  12. Områdecentre
  13. Grete Hansen (25. oktober 2011). "Første skridt til privatisering af Virumgaard". det grønne område. 
  14. Områdecenter Virumgård
  15. "Templet, Information". http://templet.dk/default.asp?PageID=134. 
  16. Anders B. Kristensen og Peter Hansen (2. Juli 2008). "Lyngby-Taarbæk stavnsbundet til kulturhus". Det grønne område. http://lokalavisen.dk/lyngby-taarbaek-stavnsbundet-til-kulturhus-/20080702/artikler/885836569/1009. 
  17. "Lyngby Kulturhus". http://www.ltk.dk/lyngby-kulturhus. 
  18. Steen Trolle (18. november 2009). "SF rystet: Konservative løber fra skriftlig aftale med S og SF". det grønne område. http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/sf-rystet-konservative-løber-fra-skriftlig-aftale-med-s-og-sf-/20091118/artikler/711189846/1021. 
  19. Lene Frøslev og Flemming Steen Pedersen (17. januar 2008). "Helt uacceptable forhold for ældre". Berlingske Tidende. http://www.b.dk/danmark/helt-uacceptable-forhold-aeldre. 
  20. 20,0 20,1 Jakob Sheikh (17. november 2013). "Sådan bliver rævekager bagt - del 1: »Det bliver fire spændende år...«". Politiken. http://politiken.dk/indland/politik/Kommunalvalg/ECE2134344/saadan-bliver-raevekager-bagt---del-1-det-bliver-fire-spaendende-aar/. 
  21. Theis Otzen (18. november 2009). "Rolf Aagaard-Svendsen: Det er en underlig situation". Det Grønne Område. http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/rolf-aagaard-svendsen-det--er-en-underlig-situation-/20091118/artikler/711199879. 
  22. Steen Trolle (18. november 2009). "Rolf Aagaard-Svendsen alligevel borgmester". Det Grønne Område. http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/breaking-news-rolf-aagaard-svendsen-alligevel-borgmester-/20091118/artikler/711189848/1021. 
  23. Steen Trolle (1. december 2009). "Nyt valgdrama i Lyngby-Taarbæk: Venstre snupper borgmesterpost". Det Grønne Område. http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/nyt-valgdrama-i-lyngby-taarb%C3%A6k-venstre-snupper-borgmesterpost-/20091201/artikler/712019521/1021. 
  24. Katrine Øgaard Jensen (1. december 2009). "Borgmesterskifte: S hævner sig på K". Jyllands-Posten. http://jp.dk/indland/indland_politik/article1905370.ece. 
  25. "Kommunalbestyrelsen 2010 - 2013". LTK. http://www.ltk.dk/kommunalbestyrelsen-2010-2013. 
  26. Theis Otzen (30. august 2012). "Rolf Aagard-Svendsen stopper i politik". Det grønne område. http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/rolf-aagaard-svendsen-stopper-i-politik-/20120829/artikler/708299800/1021. 
  27. Theis Otzen (16. september 2010). "Jørn Moos kvitter De Konservative". Det grønne område. http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/joern-moos-kvitter-de-konservative-/20100916/artikler/709169813/1096. 
  28. "Jørn Moos". DR. http://www.dr.dk/nyheder/politik/kv13/kommuner/Lyngby-taarbaek/kandidater/joern-moos/5267. 
  29. http://kmdvalg.dk/kv/2013/k84982173V.htm
  30. "31-10-13 - Møde i Kommunalbestyrelsen". http://www.kommune-tv.dk/ktv/ltk/index.php?idvid=423&lang=dk&idpag=161. 
  31. "Fortegnelse over kandidater, der stiller op til kommunalvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune tirsdag den 19. november 2013". Lyngby-Taarbæk Kommune. http://www.ltk.dk/sites/default/files/uploads/public/user_uploads/Politik/Valg/Valg2013/kandidatliste_til_kommunalvalget_2013.pdf. 
  32. "Kommunalvalg d. 19. november 2013, Lyngby-Taarbæk Kommune". KMD. http://kmdvalg.dk/kv/2013/k84982173.htm. Hentet 19. november 2013. 
  33. "Lyngby-Taarbæk Budget 2013". Politiken. http://kommune.politiken.dk/boble.php?kid=173#/~/budgetteret-i-alt-br---lyngby-taarb-k-kommune. 
  34. https://www.analystik.dk/wordpress/wp-content/uploads/2013/03/Kommunernes-udgifter-til-idr%C3%A6t-notat-rev.pdf DGI - Kommunernes udgifter til idræt. Hentet den 26. oktober 2013.
  35. 35,0 35,1 http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20131024/artikler/710249771/1254&template=printart Det Grønne Omåde. Hentet den 26. oktober 2013.
  36. 36,0 36,1 http://lokalavisen.dk/idraetsforeninger-dumper-kommunen-/20131024/artikler/710249771 Lokalavisen (Politikens Lokal Avis). Idrætsforeninger dumper kommunen. Hentet den 26. oktober 2013.
  37. 37,0 37,1 http://furesoe.lokalavisen.dk/idraetsforeninger-dumper-kommunen-/20131024/artikler/710249771 Furesø Avisen. Idrætsforeninger dumper kommunen. Hentet den 26. oktober 2013.


Kommuner i Region Hovedstaden

Albertslund | Allerød | Ballerup | Bornholm | Brøndby | Dragør | Egedal | Fredensborg | Frederiksberg | Frederikssund | Furesø | Gentofte | Gladsaxe | Glostrup | Gribskov | Halsnæs | Helsingør | Herlev | Hillerød | Hvidovre | Høje-Taastrup | Hørsholm | Ishøj | København | Lyngby-Taarbæk | Rudersdal | Rødovre | Tårnby | Vallensbæk


Kommuner i Københavns Amt (1970-2006)

Albertslund | Ballerup | Brøndby | Dragør | Gentofte | Gladsaxe | Glostrup | Herlev | Hvidovre | Høje-Taastrup | Ishøj | Ledøje-Smørum | Lyngby-Taarbæk | Rødovre | Søllerød | Tårnby | Vallensbæk | Værløse

Koordinater: 55° 46′ 10,97″ N, 12° 30′ 6,94″ Ø