Lyngby-Taarbæk Kommune

Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune
Kommunesæde:	Kongens Lyngby
Kommunekode:	173
Region:	Hovedstaden
Areal:	38,88 km²
Indbyggere:	53.840 pr. 2013
Befolkningstæthed:	1.385 (Indbyg. pr. km²)
Borgmester:	Søren P. Rasmussen
Borgmesterparti:	Venstre
Hjemmeside:	www.ltk.dk

Rådhuset

Lyngby-Taarbæk Kommune eller Lyngby-Tårbæk Kommune er en københavnsk forstadskommune i den nordlige del af Storkøbenhavn og hører under Region Hovedstaden. Kommunen består af bydelene Kongens Lyngby, Ulrikkenborg, Taarbæk, Virum, Sorgenfri, Lundtofte og Hjortekær.

Kommunen blev i 1906 delt i to sogne: Lyngby Sogn og Taarbæk Sogn. Indtil 1909 hed kommunen "Lyngby Sogneråd", men da Taarbæk ønskede at løsrive sig, blev navnet ændret til Lyngby-Taarbæk. Årene forinde i 1907 havde sognerådet besluttet at bygge en ny dyr skole ved Lyngby, Engelsborgskolen, til erstatning for en forholdsvis ny skole i Bondebyen. Taarbæk havde en gammel forfalden skole og store skatteindtægter fra rige ejere af Taarbæk's landsteder. Konflikten om skolerne var anledning til Taarbæk's ønske om udskillelsen, og navneændringen var et forsøg på at gøre det svære for Taarbæk at løsrive sig. Efter navneændring fik Taarbæk en ny skole som blev taget i brug i 1914. Kommunen havde da 8760 indbyggere, heraf 4852 i Lyngby og næsten 1200 i Taarbæk.

I forbindelse med Kommunalreformen forblev kommunen selvstændig.

Institutioner

Lyngby-Taarbæk kommune er inddelt i 9 skoledistrikter: Engelsborgskolen, Fuglsanggårdskolen, Hummeltofteskolen, Kongevejens Skole, Lindegårdsskolen, Lundtofte Skole, Trongårdsskolen, Taarbæk Skole, Virum Skole.

I voskne og ældreområdet er Lyngby-Taarbæk Kommune delt op i seks administrative område der hver har et områdecenter: Virumgård, Solgården, Bredebo, Lyngby Møllebo på Lyngby Hovedgade, Baunehøj, Lystoftebakken. Foruden disse områdecentre finde Demenscenter Borrebakken på Caroline Amalie Vej, Træningsenheden på Bauneporten og Lokalcenter Lykkens Gave på Fuglevadsvej. I 2011 var plejen hos Områdecenter Virumgård planlagt til at komme i udbud. Centret er det største i kommune med 114 boliger foruden 78 tilknyttede boliger.

Politik

Kommunen er usædvanlig da den i 60 år havde et samarbejde mellem Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet. Efter kommunalvalget i 2009 blev dette samarbejde brudt.

Fra 2010 hedder borgmesteren Søren P. Rasmussen fra Venstre. Der er 21 medlemmer af kommunalbestyrelsen, og der er nedsat i alt 7 stående udvalg: Byplanudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Udviklings- og Strategiudvalget og Økonomiudvalget.

Byrådet 2007-2009

Foruden to lokallister – Lyngby-Taarbæk Listen og Borgerlisten – stillede de landsdækkende partier op til kommunalvalget i 2005: Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, De Konservative, Centrum-Demokraterne, SF, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten.

Lyngby-Taarbæk Kommune havde med 44% en af landets højeste andele af kvindelige kandidater til dette kommunalvalg.

Mandaterne blev i 2005 fordelt således:

• 5 fra Socialdemokratiet
• 2 fra Det Radikale Venstre
• 7 fra De Konservative
• 2 fra SF
• 1 løsgænger (i 2005 valgt for Dansk Folkeparti).
• 4 fra Venstre

Byrådet 2010-2013

Kommunens annoncering af vejarbejde på Lyngby Hovedgade omkring Gammel Lundtoftevej i november 2012.

Ved kommunalvalget i 2009 gik SF og Venstre væsentligt frem, mens både Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet fik så få stemmer at de sammen ikke længere havde flertal. Efter en dramatisk valgnat valgte De Konservative og Socialdemokraterne overraskende at gå sammen med SF og overlade borgmesterposten til Hans Henrik Madsen fra SF. Dagen efter brød De Konservative dog aftalen og gik uden Socialdemokratiet sammen med Venstre, De Radikale og Dansk Folkeparti, samtidig med at de alligevel sikrede sig borgmesterposten til den daværende borgmester Rolf Aagaard-Svendsen.

På det konstituerende møde i Lyngby-Taarbæk Kommune 1. december 2009 foreslog Socialdemokraterne imidlertid Søren P. Rasmussen fra Venstre som den kommende borgmester, og som dermed havde et flertal bag sig. Rasmussen er dermed ny borgmester fra 1. januar 2010.

Mandaterne blev i 2009 fordelt således:

• 4 fra Socialdemokratiet
• 2 fra Det Radikale Venstre
• 4 fra De Konservative
• 4 fra SF
• 1 fra Dansk Folkeparti
• 6 fra Venstre

I september 2010 forlod Jørn Moos den konservative gruppe og blev løsgænger, således at der derefter kun var tre konservative medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Udligningsreformen som regeringen og Enhedslisten forhandlede på plads i 2012 ville i følge kommunen koste dem 41 millioner ekstra om året. Reformen blev da også udsat for kritik fra kommunen.

Borgmestre

Navn	Parti	Periode
Emil Piper	Højre	1892 - 1913 (Sognerådsformand)
Johan Wilmann	Socialdemokratiet	1913 - 1928 (Sognerådsformand)
Ingvar Nørgaard	Socialdemokratiet	1928 - 1950 (Sognerådsformand)
Paul Fenneberg	Konservative	1952 - 1972 (Sognerådsformand 1950 - 1951)
Ole Harkjær	Konservative	1973 - 1987
Kai Aage Ørnskov	Konservative	1987 - 31. december 2001
Rolf Aagaard-Svendsen	Konservative	1. januar 2002 - 31. december 2009
Søren P. Rasmussen	Venstre	1. januar 2010 -

Venskabsbyer

Lyngby-Taarbæk Kommune har en række venskabsbyer i Norden:

• Askim i Norge,
• Huddinge i Sverige,
• Vanda i Finland, som blev venskabsbyer i 1947
• Godthåb på Grønland (1965),
• Seydisfjördur på Island (1980)

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Lyngby-Taarbæk Kommune

• Lyngby-Taarbæk kommunes hjemmeside
• Lyngby-Taarbæk Kommune – DRs analyse – kommunalvalget i 2005
• Valgresultat fra kommunalvalget 2005
• Partihjemmeside Enhedslisten i Lyngby, De Konservative, Lyngby-Taarbæk Listen, Radikale, Socialdemokratiet, Venstre.
• statistikbanken.dk Danmarks Statistik