Lys

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Lys (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Lys)
Vandfyldte glaskugler forstærker lyset i et hus på Frilandsmuseet.

Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje, men kan også benyttes synonymt med elektromagnetisk stråling. lys bevæger sig med  3,00*10^8 \frac{m}{s} fordi lysets hastighed er så stor opfatter det meneskelige øje ikke at lyset bruger tid på at nå fra et sted til et andet. Helt frem til 1600-tallet havde man opfattelsen at lysets hastighed var uendelig.

Lysets "historie/opdagelse"[redigér | redigér wikikode]

I 1676 opdagede Ole Rømer at lyset "tøvede" ved observationer over en lang periode af Jupiter og dens måner. Første gang man udførte en måling af lyset hastighed, blev det udført af den franske forskere Armand Fizeau, han tog en kraftig og meget smal lysstråle, som sendtes ind mellem to tænder på et tandhjul og reflekteres fra et spejl næsten 9 km væk. Spejlet anbragtes således, at lysstrålen reflekteredes præcist i sin oprindelige retning og vendte tilbage mellem de samme to tænder på tandhjulet. Efterfølgende bragtes tandhjulet til at rotere. Da strålen med jævne mellemrum blev afbrudt af hjulets tænder, blev lyset sendt af sted i korte glimt. Et sådant spejl tandhjul roterende tandhjul lysglimt bevæger sig frem og tilbage mellem tandhjul og spejl på under 0,0001 s, så medmindre hjulet roterer meget hurtigt, vil et lysglimt, der sendes af sted i et bestemt mellemrum mellem to tænder, vende tilbage i det samme mellemrum.

Lysets egenskaber[redigér | redigér wikikode]

Der er 3 grundlæggende elektromagnetiske strålingsegenskaber (som omfatter lys): lysstyrke (amplitude), frekvens (eller bølgelængde – i vakuum – med mindre andet er nævnt) og polarisering.

Lysets farve forbindes som regel med en frekvens, men det skal gøres med varsomhed, da lyskilder typisk udsender lys med flere forskellige frekvenser.

Bølgelængden af synligt lys ligger i intervallet fra ca. 380 nm til ca. 740 nm. Hvis lyset splittes op i smalle frekvens-bånd (bølgelængde intervaller), vil de af ikke-farveblinde menneskers hjerner blive opfattet som farver spændende fra rød (omkring 740 nm) til violet (omkring 380 nm). De mellemliggende bølgelængder ses som orange, gul, grøn, blå og indigo:


farve vakuumbølgelængde i nm frekvens i THz
rød 625-740 480-405
orange 590-625 510-480
gul 565-590 530-510
grøn 520-565 580-530
cyan 500-520 600-580
blå 450-500 670-600
indigo 430-450 700-670
violet 380-430 790-700

Mere kortbølget stråling kaldes ultraviolet lys eller UV, og mere langbølget stråling kaldes infrarødt lys eller IR. I huden findes varmefølsomme receptorer som omdanner IR til varme. I huden findes endvidere pigment som aktiveres når huden udsættes for UV. Nogle dyr, f.eks. bier, kan se UV, mens andre dyr, f.eks. klapperslanger, kan se IR.

Elektromagnetisk stråling udbredes med en endelig hastighed i vakuum. Alle iagttagere i jævn indbyrdes bevægelse vil ifølge den specielle relativitetsteori måle den samme hastighed, nemlig lysets hastighed i vakuum, som er 299.792.458 meter per sekund.

Studiet af lysets opførsel under forskellige omstændigheder benævnes (fysisk) optik. Når lys f.eks. passerer gennemsigtige medier som luft, vand eller glas, vil lysets hastighed være mindre end i vakuum svarende til en mindre bølgelængde. Som konsekvens heraf vil lyset brydes, dvs. ændre retning. Brydningsindekset er et mål for stoffets evne til at bryde lyset. Per definition er brydningsindekset forholdet mellem lysets hastighed i vakuum og lysets hastighed i mediet.

Medium Brydningsindeks Lyshastighed i km/s
Vakuum 1,00000 299'792,458 km/s - international standard
Luft 1,00029 299'703
Vand 1,33 225'408
Vinduesglas 1,50 199'862

Lys har såvel bølgeegenskaber som partikelegenskaber. Bølgeegenskaberne viser sig bl.a. i situationer hvor lyset afbøjes, f.eks. i et optisk gitter. Afbøjningen i et gitter beskrives bedst ved at tænke på lys som bølger, der kan interferere. Partikelegenskaberne viser sig bl.a. i situationer hvor lys absorberes eller emitteres, f.eks. ved vekselvirkning med et atom, et molekyle eller et faststof. Vekselvirkninger mellem lys og stof beskrives bedst ved at tænke på lys som partikler, såkaldte fotoner.

Måling af lys[redigér | redigér wikikode]

Følgende størrelser er relevante for studiet af lysfænomener:

Lyskilder[redigér | redigér wikikode]


Se også[redigér | redigér wikikode]

Det elektromagnetiske spektrum (lave til høje frekvenser):
Lave frekvenser: Radiobølger
ELF | SLF | VF | VLF | LF (Langbølgebåndet) | MF (Mellembølgebåndet) | Kortbølgebåndet (HF) | VHF (TV via VHF bånd I, FM via VHF bånd II, TV via VHF bånd III) | UHF (TV via UHF bånd V, TV via UHF bånd IV) | SHF (DBS) | EHF
Høje frekvenser: Lys og Stråling
IR (FIR, IIR, MIR, NIR) | Synlige spektrum | UV (NUV, EUV) | SX | HX | γ
Relaterede emner:
Sollys | Termisk energi | Fotosyntese | Solenergi | Solkraft | Solvarme | Solen | Radioantenne | Radiofoni


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: