Lysstofrør

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et specialfremstillet, bøjet og ofte farvet gasudladningsrør til et reklameskilt e.lign. kaldes et neonrør (se dette).

Lysstofrør er en massebetegnelse for lyskilder, der fungerer ved at en gas af kviksølvdampe og ædelgas i et glasrør udsender ultraviolet lys pga. en vedvarende elektrisk udladning (gasudladningsrør), som derefter passerer et fluorescerende stof på indersiden af røret. I det flourescerende stof omsættes en del af det ultraviolette lys til synligt lys. Det fluorescerende stof der kaldes "lysstoffet", giver lampetypen dens navn.

Den nærmere mekanisme i lampens funktion er følgende: glasrøret indeholder en blanding af kviksølv og ædelgas. Når der sættes spænding på røret opvarmes en elektrode i den ene ende af røret, så der bliver frigjort elektroner. Disse elektroner accelereres op af spændingen imellem rørets to ender. Når de frie elektroner rammer ædelgasatomerne bliver ædelgassen ioniseret, d.v.s. der bliver frigjort elektroner fra ædelgasatomerne, disse nye elektroner bliver også accelereret op og slår nye elektroner løs o.s.v. Man kalder denne samling af ioniserede ædelgasatomer og frie elektroner for et plasma. De ioniserede ædelgasatomer og frie elektroner tiltrækkes til hver sin ende af røret, og dette er ensbetydende med at der går en strøm i røret. Temperaturen stiger i røret, og kviksølvet kommer på dampform, så kviksølvdampen fylder røret ud. Når de frie elektroner rammer ædelgasatomerne og kviksølvatomerne kan elektroner blive løftet til højere energiniveauer ved sammenstødet. De vil så henfalde efter et stykke tid og energiforskellen emitteres som en foton. Det der frembringer lyset er altså dels emission fra ædelgasatomerne, men langt den vigtigste proces er emission fra kviksølvatomerne. Kviksølvatomerne udsender også lys i det ultraviolette område, og dette lys kan udnyttes i en flourescensproces til at frembringe lys i det synlige område. En del af fotonenergien for de emitterede ultraviolette fotoner bliver i flourescensprocessen til fotoner i det infrarøde omrøde, og en anden del bliver til fotoner med bølgelængder i den synlige del af spektret. Resultatet er, at lyset fra et lysstofrør stort set kan beskrives som lyset fra en kviksølvlampe, der er sendt igennem et flourescerende stof, hvorved den ultraviolette del af kviksølvspektret kan udnyttes som synligt lys. Derudover kan der være brugt forskellige farvefiltre i selve lampeglasset som yderligere toner lyset.

Katoden i et lysstofrør opvarmes ofte for at mindske løsrivelsesenergien for elektronerne. Herved kan lampen operere ved en mindre spænding end koldkatode-lamper. Til gengæld blinker lampen ofte lidt i øjeblikkene efter at den er blevet tændt, eller der går lidt tid før fuld lysstyrke opnås.

Et lysstofrør fungerer således på en ganske anden og mere sofistikeret måde end en glødepære.

Lysstofrør er ofte lige rør til standardarmaturer eller bøjede rør i sparepærer. En sparepære er blot en særlig kompakt form for lysstofrør hvor røret er bygget sammen med den elektronik (ofte kaldet ballast) der er nødvendig for at starte og stabilisere den elektriske strøm gennem røret. Sparepæren er forsynet med et gevind der gør at den kan anvendes i mange fatninger (armaturer) der oprindelig er designet til glødepærer.

Et lysstofrør er, teknisk set, en transducer, idet røret omdanner elektrisk energi til lysenergi.

Lysstofrør indeholder kviksølv. Kviksølv er særdeles miljøskadeligt, giftigt og forurenende. Lysstofrør og sparepærer skal altid bortskaffes specielt i dertil indrettede containere, der findes på genbrugspladser, i miljøbiler eller i forbindelse med andre indsamlingsordninger.

Som eksempel på giftigheden kan nævnes, at hvis lysstofrør transporteres i 1 m³ lukkede beholdere med gummipakning langs lågen, skal bilen være forsynet med permanent udsugning i ladet, hvis man kører med mere end 3 beholdere pr. tur. Dette er "menig mands oversættelse" af Arbejdstilsynets regler.

På trods af kviksølvet er lysstofrør dog mere miljøvenlige end glødepærer på grund af det lavere energiforbrug. Alt efter hvilken type kraftværk elektriciteten fremstilles på, vil der ved produktionen af den ekstra energi til glødelampen udskilles mere kviksølv (på værket) end lysstofrøret indeholder. Udslippet af kuldioxid er også mindre for lysstofrør pga. det mindre energiforbrug.

[redigér] Se også

• Billedrør - billedrør er også belagt med fluorescerende stoffer på glassets inderside. Sort-hvid billedrør med gulligt og blåligt lysstof - og farvebilledrør med rødligt, grøngulligt og blåligt lysstof i små pletter.

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Lysstofrør