Märtha af Sverige

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Märtha af Sverige
Kronprinsesse Märtha i 1929
Kronprinsesse af Norge
Periode 1929 – 1954
Ægtefælle Olav 5. af Norge (g. 1929)
Børn Prinsesse Ragnhild
Prinsesse Astrid
Harald 5., Norges Konge
Fulde navn svensk: Märtha Sofia Lovisa Dagmar Thyra
Hus Huset Bernadotte
Far Prins Carl af Sverige
Mor Prinsesse Ingeborg af Danmark
Født 28. marts 1901(1901-03-28)
Arvefyrstens Palæ, Stockholm, Sverige
Død 5. april 1954 (53 år)
Rikshospitalet, Oslo, Norge
Hvilested Akershus Slot, Oslo, Norge
Religion Lutheransk

Märtha af Sverige (Märtha Sofia Lovisa Dagmar Thyra; født 28. marts 1901, død 5. april 1954) var en svensk prinsesse, der var Norges kronprinsesse fra 1929 indtil sin død i 1954. Kronprinsesse Märtha var datter af Prins Carl af Sverige og Prinsesse Ingeborg af Danmark og var gift med den senere Kong Olav 5. af Norge. Hun er mor til Norges nuværende konge, Harald 5.

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Fødsel og familie[redigér | rediger kildetekst]

Prinsesse Märtha (t.h.) med sin mor Prinsesse Ingeborg og to søstre Margaretha og Astrid.

Prinsesse Märtha blev født den 28. marts 1901(1901-03-28) i sine forældres hjem Arvefyrstens Palæ i Stockholm som prinsesse af Sverige og Norge. Hun var niece af Kong Gustav 5. af Sverige og næstældste datter af kongens bror, Prins Carl af Sverige, hertug af Västergötland, og dennes hustru, Prinsesse Ingeborg af Danmark. Märthas farfar var Kong Oscar 2. af Sverige og hendes morfar var Kong Frederik 8. af Danmark.

Märtha havde tre søskende: en storesøster, Prinsesse Margaretha, der giftede sig med Prins Axel af Danmark, en lillesøster, Prinsesse Astrid, der giftede sig med Kong Leopold 3. af Belgien, og en lillebror, Prins Carl, der giftede sig borgerligt.

Prinsesse Märtha voksede op med sine søstre og yngre bror i Byströms villa (senere Prins Carls Palæ) på Djurgården i Stockholm. Somrene tilbragte familien på Villa Fridhem ved Bråviken i Östergötland.

Ægteskab[redigér | rediger kildetekst]

Kronprins Olav og Kronprinsesse Märtha ved deres bryllup i 1929.

Prinsesse Märtha mødte sin fætter Kronprins Olav af Norge, der var det eneste barn af Märthas morbror Kong Haakon 7. af Norge i hans ægteskab med Prinsesse Maud af Storbritannien, en række gange gennem sin opvækst, men det var først mod slutningen af 1920'erne, at de for alvor fik øjnene op for hinanden. De forlovede sig i al hemmelighed under De Olympiske Lege i 1928 i Amsterdam, og den 14. januar 1929 blev forlovelsen offentliggjort. Forlovelsen blev positivt modtaget i både Sverige og Norge. Prinsesse Märtha var sønnedatter af den svenske konge Oscar 2., som også havde været Norges regent frem til opløsningen af unionen mellem Sverige og Norge i 1905, og forlovelsen blev derfor taget som et tegn på, at sårene efter unionsopløsningen nu var helet.

Kronprins Olav og Prinsesse Märtha giftede sig tre måneder senere den 21. marts 1929 i Vor Frelsers Kirke i Oslo (i dag Oslo Domkirke). Der var inden brylluppet stemmer, der kritiserede, at brylluppet ikke blev afholdt i brudens hjemland, som traditionen var på det tidspunkt, men Dronning Maud forsvarede beslutningen med, at da hendes forældre giftede sig, blev brylluppet også afholdt i brudgommens hjemland, eftersom han var tronarving. Desuden havde der ikke været afholdt et kongeligt bryllup i Norge i 340 år. I forbindelse med brylluppet overdrog diplomaten og adelsmanden Fritz Wedel Jarlsberg gården Skaugum i Asker sydvest for Oslo til kronprinsparret for 120.000 kr.

Parret fik tre børn: Prinsesse Ragnhild fødtes i 1930Kongeslottet i Oslo, Prinsesse Astrid i 1932Villa Solbakken i Oslo og Prins Harald (den senere Kong Harald 5.) i 1937Skaugum som den første norske prinsefødsel i 567 år.

Kronprinsesse[redigér | rediger kildetekst]

Kronprins Olav og Kronprinsesse Märtha med Eleanor Roosevelt og prinsesse Juliana af Nederlandene i New York i januar 1944 under Anden Verdenskrig.

Som kronprinspar arbejdede Kronprinsesse Märtha og Kronprins Olav på at styrke båndene mellem det norske kongehus og folket. De knyttede også en række kontakter i udlandet, særligt i eksilperioden under Anden Verdenskrig, hvor Kronprinsesse Märtha og børnene boede i Washington D.C. i USA, mens kronprins Olav holdt til i London med sin far. I denne tid etablerede kronprinsesse Märtha et godt forhold til det amerikanske præsidentpar, Eleanor og Franklin D. Roosevelt, samtidig med at hun bidrog til at styrke forholdet mellem de til USA udvandrede nordmænd og Norge.

Da hele kongefamilien efter krigens afslutning kom hjem til Norge den 7. juni 1945, stod opgaverne i kø, og Kronprinsesse Märtha tog fat på sine opgaver med lige dele alvor og godt humør. Men på samme tid blev hun ramt af en række sygdomme, og med årenes gang blev hun stærkt svækket.

Død og begravelse[redigér | rediger kildetekst]

Kronprinsesse Märthas bisættelse i Vor Frelsers Kirke i 1954.

Kronprinsesse Märtha døde efter flere års sygdom af kræft i en alder af 53 år den 5. april 1954Rikshospitalet i Oslo omgivet af sine nærmeste. Hun blev gravsat i Det Kongelige Mausoleum på Akershus Slot i Oslo.

Kronprins Olav blev konge af Norge som Olav 5. ved Kong Haakons død i 1957. Da den nye konge var enkemand, måtte han gennemføre sine opgaver uden en dronning ved sin side. I de første regeringsår fik han hjælp af sin yngste datter, Prinsesse Astrid, der udfyldte rollen som Norges førstedame ved flere lejligheder.

Eftermæle[redigér | rediger kildetekst]

Kyststrækningen Kronprinsesse Märtha Kyst i Dronning Maud Land i Antarktis er opkaldt efter Kronprinsesse Märtha.

I 1971 opkaldte Kronprinsesse Märthas søn Kronprins Harald sin datter Prinsesse Märtha Louise af Norge efter Kronprinsesse Märtha.

I 2005 blev der opstillet en portrætstatue af Kronprinsesse Märtha foran den norske ambassade i Washington D.C. i USA. I 2007 blev der opstillet en kopi af statuen i Kongeslottet i Oslos gård. En tredje kopi blev rejst uden for den norske sømandskirke i Stockholm, afsløret af hendes datter, Prinsesse Astrid i 2008. Denne sømandskirken, Kronprinsesse Märthas Kirke er opkaldt efter hende.

Kunstneriske gengivelser[redigér | rediger kildetekst]

Titler, prædikater og æresbevisninger[redigér | rediger kildetekst]

Alliancevåbenskjold.

Titler og prædikater fra fødsel til død[redigér | rediger kildetekst]

  • 28. marts 1901 – 7. juni 1905: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Märtha af Sverige og Norge
  • 7. juni 1905 – 21. marts 1929: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Märtha af Sverige
  • 21. marts 1929 – 5. april 1954: Hendes Kongelige Højhed Märtha, Norges Kronprinsesse

Dekorationer[redigér | rediger kildetekst]

Børn[redigér | rediger kildetekst]

Navn Født Død Bemærkninger
Med Olav 5. af Norge
Prinsesse Ragnhild 9. juni 1930 16. september 2012 Gift 15. maj 1953 med Erling Lorentzen (1923-2021)
Prinsesse Astrid 12. februar 1932 Gift 12. januar 1961 med Johan Martin Ferner (1927–2015)
Harald 5. 21. februar 1937 Konge af Norge fra 1991
Gift 29. august 1968 med Sonja Haraldsen (f. 1937)

Anetavle[redigér | rediger kildetekst]

 
 
 
 
 
Karl 14. Johan af Sverige
 
 
Oscar 1. af Sverige
 
 
 
 
 
 
Désirée Clary
 
 
Oscar 2. af Sverige
 
 
 
 
 
 
Eugène de Beauharnais
 
 
Josefine af Leuchtenberg
 
 
 
 
 
 
Augusta af Bayern
 
 
Carl af Sverige
 
 
 
 
 
 
Frederik Vilhelm af Nassau-Weilburg
 
 
Vilhelm 1. af Nassau
 
 
 
 
 
 
Isabelle af Sayn-Hachenburg-Kirchberg
 
 
Sophie af Nassau
 
 
 
 
 
 
Paul af Württemberg
 
 
Pauline af Württemberg
 
 
 
 
 
 
Charlotte af Sachsen-Hildburghausen
 
Märtha af Sverige
 
 
 
 
 
Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
 
 
Christian 9. af Danmark
 
 
 
 
 
 
Louise Karoline af Hessen-Kassel
 
 
Frederik 8. af Danmark
 
 
 
 
 
 
Vilhelm af Hessen-Kassel
 
 
Louise af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
Charlotte af Danmark
 
 
Ingeborg af Danmark
 
 
 
 
 
 
Oscar 1. af Sverige
 
 
Karl 15. af Sverige
 
 
 
 
 
 
Josefine af Leuchtenberg
 
 
Louise af Sverige-Norge
 
 
 
 
 
 
Frederik af Nederlandene
 
 
Louise af Nederlandene
 
 
 
 
 
 
Louise af Preussen
 

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
  • Lerche, Anna; Mandal, Marcus (2003). En Kongelig Familie : historien om Christian 9. og hans europæiske efterslægt. København: Aschehoug. ISBN 8715106845.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]