Mælk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Mælk er en næringsrig væske, der dannes i mælkekirtlerne hos pattedyr af hunkøn – primært med det formål at ernære nyfødte. Hos placentale pattedyr og pungdyr overføres mælken vha. patter (dievorter).

Mælk fra mennesker kaldes modermælk, og det er ikke unormalt hos folkeslag uden let tilgængelig mad at amme indtil 6 års alderen.

Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 2 Komælk 3 Soyamælk 4 Se også 5 Eksterne henvisninger 6 Referencer

[redigér] Etymologi

"Mælk" hedder på græsk "gala" - i genitiv "galaktos" -, og i stammen "galakt" genfinder vi i det latinske ord for mælk "lac" med stammen "lact-". Begge disse ord går tilbage til indoeuropæisk "glakt-" (=mælk). Også de germanske udgaver af ordet, tysk "Milch", engelsk "milk", svensk "mjölk", finsk "maito" og dansk "mælk" kommer af denne indoeuropæiske rod. Det latinske "lac" træffer vi i både den danske og franske form "café au lait" og i den italienske "caffé latte".

[redigér] Komælk

Med tæmningen af koen, der også producerer mælk uden for amningsperioder, har mennesket adgang til en stor mængde mælk. Normalvis kan personer, der er kommet over puberteten, dog ikke tåle mælk, da enzymet laktase, der er nødvendigt for at nedbryde mælkesukker, kun findes hos børn. De fleste folkeslag i Europa og Mellemøsten (hvor husdyrhold har været almindeligt i mange århundreder) har (gennem genetiske forandringer) udviklet evnen til at bevare laktase hele livet igennem og kan således få glæde af mælk og mælkeprodukter som voksne.

Hvis man har mælkeallergi^[1], reagerer kroppen negativt på mælkens proteiner. Mælkeallergi er en mere alvorlig tilstand end laktose-intolerance. Symptomerne kan være opkastning, diarré eller eksem. Er man allergisk overfor mælk, skal man holde sig konsekvent fra alle produkter som indeholder komælk.

Komælk samles i flasker eller kartoner til konsum. Salget af flaskemælk ophørte i 1971 i København. Fra midten af 1960'erne til midten af 1970'erne eksperimenterede flere mejerier med at distribuere mælken i folielaminerede plastikposer, men det slog aldrig rigtigt igennem.

Megen komælk bliver anvendt i produktionen af produkterne skummetmælk, minimælk, letmælk, sødmælk (se mælketyper), kaffefløde, fløde 13, piskefløde, kærnemælk, koldskål/citrona, kakaomælk, ymer, A-38, yoghurt, drikkeyoghurt, smør og ost.

Den komælk vi til daglig drikker er rent faktisk en ganske svag syre med pH-værdi på ca. 6,8. Det er mælkeproteinerne der danner syre i kroppen. Det skyldes, at animalske proteiner indeholder aminosyrer, der frigør svovl (syre) under fordøjelsen. Syren angriber skelettet, som er basisk. Der findes en måleenhed for fødevarenes syre- eller basepåvirkning i kroppen som hedder PRAL (Potential Renal Acid Load per 100 grams). Fødevarer der har høje positive PRAL-værdier ødelægger skelettet (syre) og fødevarer med negative PRAL-værdier bevarer skelettet (base). Kød har PRAL-værdier på op til +15, mens oste kan nå helt op på +30. Grøntsager ligger på -2 til -15 (spinat). Mælk har en PRAL-værdi på ca. +1.

Bemærk venligst at mange mennesker foretrækker at drikke kold mælk.

[redigér] Soyamælk

Soyamælk er en erstatning for komælk, som mest bliver brugt af folk med mælkeallergi, men også af folk med mælkeintolerance, forhøjet kolesteroltal og mange andre livsstilssygdomme.

[redigér] Se også

• Kontrolassistent
• Homogenisering
• Mælkejunge
• Malkemaskine
• Malkeskammel
• Modermælkserstatning
• Acidophilusmælk
• yoghurt
• Ost
• Osteløbe
• Pasteurisering
• UHT-behandling (ultra høj temperatur)

[redigér] Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Mælk

• 7 January, 2005, BBC News: Organic milk 'higher in vitamins' Citat: "...It showed organic milk has higher levels of vitamin E, omega 3 essential fatty acids and antioxidants, which help beat infections...But nutritionists said people who drank non-organic milk would be getting these nutrients from other sources...The research was carried out by a team from the Danish Institute of Agricultural Research, which is part of the University of Newcastle's Quality Low Input Food (QLIF) Congress..."

[redigér] Referencer

Stub Denne artikel om mad eller drikke er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.