Mænd der hader kvinder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mænd der hader kvinder
[[Image:|200px|Tegning af Lisbeth Salander]]
Tegning af Lisbeth Salander
Originaltitel Män som hatar kvinnor
Redaktør {{{redaktør}}}
Forfatter Stieg Larsson
Medforfatter(e) {{{medforfatter}}}
Oversætter Ellen Boen
Illustrator
Omslag af
Land Sverige
Sprog Svensk
Serie Millennium (Bind 1)
Emne(r)
Genre(r) Krimi
Forlag Sverige Norstedts Förlag
Danmark Modtryk
Udgivelsesdato
Udgivet på dansk 15. juni 2006
Format
Sider 556
Størrelse og vægt {{{størrelse_vægt}}}
ISBN ISBN 87-7394-996-5
OCLC [1]
Efterfulgte '
Fortsættes i Pigen der legede med ilden
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler bogen. Opslagsordet har også anden betydning, se Mænd der hader kvinder (film).

Mænd der hader kvinder (originaltitel: Män som hatar kvinnor) er en kriminalroman skrevet af den svenske journalist og forfatter Stieg Larsson. Ved sin død i november 2004 efterlod Larsson tre ikke hidtil udgivne kriminalromaner, som blev til Millennium-serien. Mænd der hader kvinder er første bind i denne serie; en kriminaltrilogi om makkerparret Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander. Romanen udkom i Danmark den 15. juni 2006 under det århusianske forlag Modtryk.

Historien begynder i Stockholm, hvor Mikael Blomkvist taber en sag om bagvaskelse til industrialisten Hans Erik Wennerström. For at komme oven på igen holder Mikael et års pause på sit magasin, Millennium. Han påtager sig opgaven at skrive den velhavende familien Vangers historie, men ender i et ondskabsfuldt familiedrama, der involverer en seriemorder.

Romanen har haft stor succes rundt om i verden. I Danmark har trilogien solgt over en million eksemplarer[1], mens den i Skandinavien har solgt over tre millioner eksemplarer.[2] I 2006 modtog romanen Glasnøglen for "Nordens bedste kriminalroman".[3]

Overblik[redigér | redigér wikikode]

Romanen er en episk historie, der omhandler seriemord og virksomhedssvindel over flere kontinenter. Desuden handler den om den forsvundne niece til overhovedet af en rig, svensk industrifamilie. Gennem dens hovedperson, Mikael Blomkvist, henviser romanen til klassiske forfattere inden for krimi- og thrillergenren. Der er blandt andet omtaler af Enid Blyton, Agatha Christie, Dorothy L. Sayers, Sue Grafton, Val McDermid, Sara Paretsky fra kriminalromanernes historie. Ud fra sine romaner ses det, at Larsson har sat sig ind i både engelsk og amerikansk kriminalitetsfiktion. Hans kendskab til denne er hans fritidsinteresse, og han fortæller også, at han skrev sit opus om aftenen efter arbejdet som journalist.[4]

De nævnte byer i romanen er virkelige med undtagelse af Hedestad, hvor Mikael opholder sig et år for at skrive familien Vangers historie. Millennium-magasinet, som optræder i romanen, er tilsvarende Larssons eget magasin Expo, der ligeledes har økonomiske vanskeligheder. Desuden var Larsson både journalist og redaktør på magasinet, ligesom hovedpersonen Mikael Blomkvist er det i romanen.[5]

Personer[redigér | redigér wikikode]

Romanens mandlige hovedperson er Mikael Blomkvist. Han er 43 år, journalist og medejer af tidskriftet Millennium. Han har tidligere været gift med Monica Abrahamsson med hvem, han har datteren Pernilla Abrahamsson. Han er desuden i et frit forhold med sin redaktør og medejer Erika Berger. Erika er jævnaldrende med Mikael samt redaktør og medejer af Millennium. Hun er gift med Greger Backman, men er også i et frit forhold med Mikael, hvilket ikke generer hendes mand. Romanens kvindelige hovedperson er Lisbeth Salander. Hun er 24 år og arbejder som researcher for firmaet Milton Security, der har speciale inden for personundersøgelse. Desuden er hun en af Sveriges bedste hackere. Lisbehts arbejdsgiver er den 56-årige Dragan Armanskij, som er sikkerhedschef for Milton Security. Lisbeth er umyndiggjort og har igennem hele sit liv haft den 64-årige Holger Palmgren som sin formynder. Efter en hjerneblødning lever han på Ersta sygehus. I stedet har Lisbeth fået den 50-årige advokat Nils Bjurman som sin advokat. Henrik Vanger er 82 år, pensioneret og tidligere CEO for Vangerkoncernen. De sidste 40 år har han sammen med sin 68-årige ven og advokat, Dirch Frode, forsøgt at opklare mysteriet om sin brors datters, Harriet Vanger, forsvinden. Harriet forsvandt 40 år tidligere til en familiesammenkomst. På daværende tidspunkt var hun 16 år. Hendes bror, Martin Vanger, er nu adm. direktør for Vangerkoncernen. En anden person, som optræder en del gange, er Cecilia Vanger, datter af Harald Vanger. Hun prøver ihærdigt at indlede et forhold med Mikael Blomkvist.[6]

Plot[redigér | redigér wikikode]

Den mandlige hovedperson er den midaldrende journalist, Mikael Blomkvist. Historien begynder i et retsalslokale, hvor han taber en bagvaskelses sag om den korrupte svenske industrialist Hans Erik Wennerström. Dette får alvorlige følger for hans tidsskrifts, Millenniums, fremtid. Mikael bliver en dag opsøgt af den aldrende CEO for Vangerkoncernen, Henrik Vanger, som vil have ham til at nedskrive sin familiehistorie. Hans egentlige formål er at løse en mystisk sag, nemlig en forsvinden af Henrik Vangers niece, Harriet Vanger, som har været forsvundet, siden hun var 16 år gammel. Blomkvist accepterer og sendes til en lille ø, hvor famllien Vanger og Vangerkoncernen holder til. Det meste af familien Vanger lever her, og Blomkvist skal leve på øen et år for at finde morderen.[7] Den kvindelige hovedperson i romanen er Lisbeth Salander. Hun er en asocial punker, som har været plaget af myndighederne gennem hele sit liv. Ved et tilfælde møder hun Blomkvist, og det usandsynlige par bliver et nyt klassisk detektiv par, hvor jægerne bliver de jagede.

Blomkvist bliver spurgt, om han vil undersøge et familiemysterie for Henrik Vanger, som er den ældste i en velhavende, men splittet familie. Henrik har spørgsmål om sin 16-årige nieces forsvinden 40 år tidligere. Lige siden hendes forsvinden, har Henrik hvert år på sin fødselsdag modtaget en usædvanlig blomst. Denne blomst er hver gang fra et nyt sted i verden, og Henrik mener, at det er Harriets morder, der sender ham disse blomster. Blomkvist er sikker på, at han ikke kan opdage noget nyt, men påtager sig alligevel jobbet, da han bliver klækkeligt belønnet. Da han graver ned i familiehemmelighederne, fremkommer chokerende resultater. Han danner senere par med Salander, og de spreder nyt lys over det fire årtier gamle puslespil.[8]

Historieforløbet er et lokalt mysterium, eftersom øen på den skæbnesvangre dag var afskåret landforbindelsen, da der var et tankbilssammenstød på den eneste bro, der forbinder beboerne til fastlandet. Henrik Vanger tror Harriet (hans brors datter) blev myrdet af et familiemedlem, da Harriet forsvandt, mens øen var afskåret fra fastlandet. I unåde dømt til at tabe sin bagvaskelsessag tager Blomkvist imod Vanger sagen. Den gamle mand tilbyder ham ikke bare økonomisk hjælp til sit magasin, Millennium, men lover også at kunne give ham oplysninger til at bevise, at Wennerström er korrupt. Blomkvists dække er at skulle bruge et år på at skrive et værk om Vangerfamiliens historie.

Temaer[redigér | redigér wikikode]

Udover litterære referencer til genrens klassiske forløbere, kommenterer Larsson på nutidens samfund i Sverige. Anmelderen Dessaix refererer, at "Hans favorit mål er vold imod kvinder, den uduelige og feje undersøgningsjournalist, den moralske konkurs af stor kapital og den ondskabsfulde tone af nazisme der stadig buldrer..." i det svenske samfund.[9]

Endvidere inddrager han debatten om, hvor ansvarsbevidst en kriminel er om sin kriminalitet, og hvor meget dette skyldes opdragelsen eller samfundet. I romanen siger Salander: "Det er som om vi ikke længere tror på, nogen har deres egen vilje".[9] Salander har en stærk vilje og antager, at alle andre også har det. Hun har lidt af megen mishandling i sin barndom, inklusiv voldtægt, og desuden har hun været spærret inde på en psykiatrisk klinik. Siden hun holder andre ansvarslige for deres handlinger, tager hun hævn over dem, som opfører sig dårligt. Salander – dyster, egoistisk og til tider arrig – er ufordærvelig i modsætning til selv de gode mænd i Larssons verden.[9]

Modtagelse[redigér | redigér wikikode]

Romanen om moderne kultur og korruption blev udgivet i Sverige og modtog stor anerkendelse. Ligeledes gik det i de andre europæiske lande efter udgivelsen. I Sverige har romanen og dens efterfølger, Pigen der legede med ilden, solgt i nærheden af 1,9 millioner eksemplarer[10], mens romanen i 2006 solgte omkring 175.000 eksemplarer i Danmark.[10] 25. september 2008 kunne det århusianske forlag Modtryk være stolte af, at de havde solgt en million eksemplarer af Millennium-serien. Det vil altså sige de tre bøger; Mænd der hader kvinder, Pigen der legede med ilden og Luftkastellet der blev sprængt.[1] Den 29. oktober 2008 rapporterede Politiken, at trilogien alene i Norge, Sverige og Danmark har solgt tre millioner eksemplarer. Romanen har også fået stor succes længere væk fra sit hjemland og ligger med sit engelske navn The Girl with the Dragon Tattoo nummer 13 på den amerikanske avis New York Times' bestsellerliste.[2]

På originalsproget vandt den i 2006 en Glasnøgle for "Nordens bedste kriminalroman".[3]

Kritik[redigér | redigér wikikode]

På bogblogger.dk skriver Peter Strauss Jørgensen i sin anmeldelse af romanen: "Bøger der starter med en 5 sider lang Prolog med botaniske beskrivelser ville normalt ikke være noget, jeg havde kræfter til at læse til ende".[11] Herefter roser han bogen til skyerne, og kommer først med en smule kritik igen, da han kommenterer Lisbeth Salander: "Det fungerer fint – om end, at jeg fandt den psykologiske beskrivelse af Salander noget usikker og usammenhængende til tider. På samme måde er der mod slutningen forskellige sammenhænge, der går lidt i ring – og enkelte dele modsiges".[11]

Filmatisering[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Mænd der hader kvinder (film)

Romanen vil sammen med dens to efterfølgere i Millennium-serien blive filmatiseret. Det er det svenske filmselsskab Yellowbird, som i samarbejde med Sveriges Television, Nordisk Film og ZDF Enterprises vil producere filmene. Den danske instruktør Niels Arden Oplev har instrueret den første film.[12] Mænd der hader kvinder. Han begyndte optagelserne i foråret 2008 og filmen havde premiere i de skandinaviske lande den 27. februar 2009.[13]Det var til at starte med meningen at Mænd der hader kvinder var den eneste af bøgerne der skulle filmatiseres i Millennium-trilogien. Pigen der legede med ilden og Luftkastellet der blev sprængt ville i stedet blive sendt på svensk fjernsyn SVT og udgivet på DVD straks derefter. Men man ændrede mening og nu når alle tre film at have præmiere i 2009.[12]

Niels Arden Oplevs filmatisering af Stieg Larssons første roman blev en kæmpe succes i skandinavien. I de første tre uger i Danmark lå filmen nummer et på filmhitlisten. I Sverige har filmen rundet 600.000 billetter og i Norge, der har haft senere premiere end Sverige og Danmark, var 95.000 gæster inde at se den i åbningsweekenden. Mænd der hader kvinder har i de første 17 dage i Danmark solgt 562.569 billetter – I Danmark har filmen i samme tidsrum solgt godt 40.000 billetter mere end Danmarks hidtil største succes, Bond-filmen Casino Royale der nåede i alt over 890.000 solgte billetter.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 "Modtryk har solgt en million eksemplarer af trilogien". http://politiken.dk/kultur/article572929.ece. Hentet 2008-12-21. 
  2. 2,0 2,1 "Politiken:Succes i udlandet". http://politiken.dk/kultur/article590024.ece. Hentet 2008-12-21. 
  3. 3,0 3,1 "Boganmeldelse af Mænd der hader kvinder". http://www.boganmeldelse.com/8773949965. Hentet 2008-12-20. 
  4. "Australsk anmeldelse af Mænd der hader kvinder". http://www.amazon.co.uk/dp/customer-reviews/1847242537?showViewpoints=1&customer-reviews.start=1#customerReviews. Hentet 2008-12-20. 
  5. "Niels Anderssons anmeldelse af Mænd der hader kvinder". http://www.smh.com.au/news/book-reviews/the-girl-with-the-dragon-tattoo/2008/02/22/1203467362919.html. Hentet 2008-12-20. 
  6. "Officiel hjemmeside for Stieg Larsson". http://www.stieglarsson.se/nc_content.html. Hentet 2008-12-23. 
  7. "Anmeldelse af Dessaix, s.1". http://www.smh.com.au/news/book-reviews/the-girl-with-the-dragon-tattoo/2008/02/22/1203467362919.html. Hentet 2008-12-20. 
  8. "Anmeldelse fra Timesonline". http://entertainment.timesonline.co.uk/tol/arts_and_entertainment/books/crime/article3209734.ece. Hentet 2008-12-22. 
  9. 9,0 9,1 9,2 "Anmeldelse af Dessaix, s.2". http://www.smh.com.au/news/book-reviews/the-girl-with-the-dragon-tattoo/2008/02/22/1203467362919.html. Hentet 2008-12-21. 
  10. 10,0 10,1 "Artikel fra Politiken om forudbestillinger af Mænd der hader kvinder". http://politiken.dk/kultur/article390380.ece. Hentet 2008-12-21. 
  11. 11,0 11,1 "Anmeldelse på bogblogger.dk". http://bogblogger.dk/?p=69. Hentet 2008-12-27. 
  12. 12,0 12,1 "Filmatisering af Mænd der hader kvinder". http://www.berlingske.dk/article/20071024/kultur/71024051/. Hentet 2008-12-20. 
  13. "Biografpremiere: Mænd der hader kvinder". http://lido.dk/. Hentet 2008-12-20. 

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]