Ménières sygdom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ménières sygdom er en kronisk sygdom, der skyldes en forøgelse af væsketrykket i det indre øre. Den ramte af sygdommen kan få tinnitus, nedsat hørelse, svimmelhed, Vertigo og susen for ørene.

Skøn viser at omkring 4 promille af verdens befolkning lider af Ménières sygdom. Normalt rammer sygdommen personer i alderen 40 til 60 år.

Sygdommen blev opdaget af den franske læge Prosper Ménière i 1861, men han blev først krediteret herfor posthumt. Der findes ingen kur, men der findes lindrende behandlinger i form af medicin, trykbølge apparat, kiropraktik og magnetisme behandling.

Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg