Mølleri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Skitse over et mølleri, som drev en savmølle ved Hierapolis i Romerriget i det 3. århundrede evt.

Et ’’’mølleri’’ er ifølge ODS det arbejde, der hører til driften af en mølle; den virksomhed, der foregår i en mølle; en møllers håndværk, erhverv eller forretningsvirksomhed. Sammenfattende kan det udtrykkes som "et anlæg der benyttes til at formale og findele kornprodukter". Der skelnes mellem forskellige typer af møllerier: melproducerende, der producerer mel til fremstilling af fx brød; grynproducerende; afskalningsmøllerier, fx til fremstilling af afskallet og poleret ris, og fodermøllerier, hvor melet blandes med mineraler, proteiner eller vitaminer. I ældre litteratur bruges begrebet ’’mølleri’’ også synonymt med møllebrug, som også ses under betegnelsen mølledrift.

Vindenergi har været udnyttet i Kina ca. 2000 år før Kristi fødsel, hvor vindkraften blev brugt til at pumpe vand til kunstvanding, mens vandenergi angiveligt er udnyttet i Grækenland allerede i det tredje århundrede før Kristus. Beskrivelser af større vandmøller i form af bygningsværker findes allerede hos Marcus Vitruvius Pollio (ca. 25 f.kr.), mens større vindmøller er kendt fra 900-tallet e.kr., hvor de især benyttedes i Iran og Afghanistan.

Hammermøllen, som producerede våben fra år 1600

Længe før industrialiseringen havde sit gennembrud i England, havde mølleriet betydning for de tidlige industriforetagender. Bl.a. indenfor våben- og klædeproduktion var mølleriet af væsentlig betydning for produktionen. IDanmark er nogle af eksemplerne herpå Hammermøllen i Hellebæk og Krudtværket i Frederiksværk. De fleste møllerier er i dag industrielle foretagender. Fremvæksten af økologisk produktion betyder dog også, at nye, mindre virksomheder bliver etableret indenfor branchen. En del af de hollandske vindmøller, der fungerer som museer har i et begrænset omfang stadig mølleri.

Teknologisk udvikling[redigér | redigér wikikode]

Fra tidlig middelalder til slutningen af 1800-tallet var mølleriet en væsentlig faktor i forarbejdningen af vegetabilsk landbrugsproduktion. En række opfindelser i denne periode betød, at der løbende kunne produceres hurtigere og med stadig bedre forædling af produkterne.

Vandmølleriet undergik en kraftig udvikling, da overfaldshjulet blev opfundet i Tyskland ca. 1350. Virkningsgraden af et overfaldshjul var 60-80%, mens forgængeren underfaldshjulet blot havde en virkningsgrad på 20-30%.[1] Vindmølleriet udvikledes, da stubmøllerne, hvor hele møllen skal drejes efter vindens retning, blev afløst af den hollandske mølle, hvor det kun er toppen der drejer op i vinden.

I 1745 fik den engelske smed Edmund Lee patentvindrosen, og sammen med jalousier på vingerne gav det både en lettelse i arbejdet og en bedre kapacitetsudnyttelse. Den tekniske udvikling omfattede ligeledes opfindelsen af finere sigter, de såkaldte tromlesigter i ca. 1820. [2]

Oprindelig var de fleste mekaniske dele, kamhjul, aksler m.v. i mølleriet tilvirket i træ. I 1754 konstruerede englænderen John Smeaton det første vingehoved i stål. I en videnskabelig artikel fra 1759 redegjorde han for eksperimenter, udført på små modeller af vand- og vindmøller, hvor den øgede effektivitet i mølleriet gennem anvendelse af stål i stedet for træ i møllernes gangtøj blev underbygget.[3] Internationalt anerkendte eksperter har vurderet, at den øgede effektivitet, som Smeatons eksperimenter tilførte mølleriet, var en afgørende faktor i Den industrielle revolution. [4]

"Revolutionen" af mølleriet førte bl.a. til valsemølleriet, hvor kornet formales ved hjælp af to vandret liggende stålvalser forsynet med rifler på overfladen. Valsemøllerne blev udviklet i midten af 1800-tallet og var medvirkende til at udkonkurrere de gamle kundemøller.[2]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Böcher, s. 14-21
  2. 2,0 2,1 Det teknologiske gennembrud af Lise Andersen Udgivet 24 april 2013
  3. "Centennial of flight: Smeaton's Coefficient". Centennialofflight.gov. http://www.centennialofflight.gov/essay/Dictionary/Smeaton/DI75.htm. Hentet 2010-05-31. 
  4. Rosen, William (2012). The Most Powerful Idea in the World: A Story of Steam, Industry and Invention. University Of Chicago Press. pp. 127. ISBN 978-0226726342 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Steen B. Böcher: "Vandkraftens udnyttelse i det sydlige Nørrejylland før og nu; En erhvervsgeografisk Undersøgelse" Kulturgeografiske Skrifter bd. 3; Det kongelige danske Geografiske Selskab. (Disputats, Københavns Universitet 1942).

Referencer[redigér | redigér wikikode]