M/S Selandia
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| M/S Selandia | |
|---|---|
| Klasse | |
| Type | Passager- og fragtskib |
| Fartøjsnummer | 276 |
| Historie | |
| Bestilt | formodentligt 1911 |
| Værft | Burmeister & Wain, Danmark |
| Planlagt | formodentligt 1910-11 |
| Påbegyndt | |
| Søsat | 4. november 1911 |
| Taget i brug | 22. februar 1912 |
| Skæbne | grundstødt og sænket 1943 |
| Tekniske data | |
| Deplacement | 7.410 Tdw. |
| Tonnage | 4.964 Brt. |
| Længde | 112,78 meter |
| Bredde | 16,15 meter |
| Dybgang | 9,14 meter |
| Maskine | 2 stk. Burmeister & Wain 8-cylinder 4-takt dieselmotorer, ialt 2.500 ihp |
| Hastighed | 11 knob |
| Besætning | 39 |
| Passagerer | 22 |
M/S Selandia (lat.: Sjælland) var bestilt af og bygget for ØK af Burmeister & Wain i 1911 som et kombineret passager- og fragtskib. Hun var verdens første oceangående motorskib. Hun var det første af foreløbig fire Ø.K.-skibe med navnet Selandia.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Design
I 15 år inden Selandia blev søsat, havde B&W eksperimenteret med dieselmotorer. Skibet var det første, der istedet for en stor osende skorsten kun havde et lille udstødningsrør. Ø.K. havde ved designet af skibet lagt vægt på at skibet skulle adskille sig væsentligt fra de sædvanelige dampskibe, derfor var udstødningen 'camoufleret' på bagsiden af agtermasten. Skibets indretning var også meget anderledes: istedet for små koøjer var der store vinduer, højt til loftet og elektrisk lys i salonerne. Hun vakte opsigt hvor hun kom frem, og fik ry for at være et 'rent' skib: der var ingen skorstenssod.
[redigér] Udmønstring
Selandia gjorde tjeneste for Ø.K. frem til 13. november 1936, hvor hun blev afhændet til Odd Godager, Oslo, Norge. Hun blev omdøbt til Norseman.
I 1940 blev hun solgt igen, til Finland-Amerika Linien, og omdøbt til Tornator. Hun blev forpagtet bort til et japansk firma, og gik i kystfart på Japan.
[redigér] Forlis
Hun grundstødte 26. januar 1943 nær Yokohama. 30. januar brækkede hun i to dele og sank – nøjagtig på 30 års dagen for skibets første tekniske prøvetur.

