M1 Garand
| Riffel, Caliber .30, M1 | |
|---|---|
 "The rifle that won the war" Riflen, der vandt krigen |
|
| Type | Semiautomatisk militær riffel |
| Oprindelsesland |  USA |
| Tjenestehistorie | |
| I tjeneste | 1936–1963 (USA) 1950–1975 (Danmark) Stadig brugt til civilt brug |
| Benyttet af | Se Brugere |
| Krige | 2. verdenskrig Koreakrigen Vietnamkrigen (begrænset) Andre konflikter omkring i verden |
| Produktionshistorie | |
| Konstruktør | John C. Garand |
| Konstrueret | 1932 |
| Producent | Springfield Armory Winchester Harrington & Richardson International Harvester Beretta Breda[1] Springfield Armory, Inc. (civilt) |
| Produktionsperiode | 1936–1957 |
| Antal produceret | Omkring 5,4 millioner[2] |
| Udgaver | M1C/D sniper rifle |
| Specifikationer | |
| Vægt | 4,31 kg til 6,0 kg |
| Længde | 1.107,4 mm |
| Løbslængde | 609,6 mm |
|
|
|
| Patron | .30-06 Springfield (7.62 × 63 mm) .276 Pedersen 7.62 x 51 mm NATO (U.S. Navy) |
| Skudmekanisme | Gas-drevet genladning |
| Skudkadence | 16–24 skud/min effektiv (dog max 8 skud/magasin) |
| Mundingshastighed | 853 m/s |
| Effektiv rækkevidde | 457 m[3] |
| Fødning system | 8-skuds laderamme / magasin |
| Sigte | Ringformet bagerste sigte, bar-formet forreste sigte |
M1 Garand eller United States Rifle, Caliber .30, M1, var den første semi-automatiske riffel i verden, der blev udleveret som standardvåben til infanterister. Den erstattede Springfield M1903 riflen i det amerikanske militær i 1936 og blev senere udfaset til fordel for M14 riflen i 1957.
M1 blev brugt i 2. verdenskrig, koreakrigen og i begrænset omfang vietnamkrigen. De fleste M1 rifler blev udleveret til amerikanske styrker, men mange blev lånt til andre lande gennem Lend-Lease systemet. Riflen var standardbevæbning i det danske forsvar efter 2. verdenskrig, (hvor det betegnedes GV-M50) og frem til 1975, hvor den blev erstattet af Heckler & Koch G3 (GV-M75 på dansk). I Flyvevåbnet blev riflen brugt indtil slutningen af 1990'erne.Jydske Trænregiment brugte det så sent som februar 1978. Geværet blev tidligere benyttet af vagtkompagniet i Den Kongelige Livgarde.
[redigér] Historie
M1 Garand blev udviklet af Springfield Armory Firearms designer John Garand. Prototyperne blev forfinet i 1920'erne og 1930'erne. Selvom den officielt blev indført i det amerikanske militær i 1932, blev den først reelt udleveret i 1936 efter ordre fra hærchefen general Douglas MacArthur.
Springfield Armory producerede begrænsede mængder af M1 Garand i de sene 1930'ere og i større og større antal fra 1940 til 1945. Efter starten på 2. verdenskrig i Europa producerede også Winchester Repeating Arms Company fra New Haven, Connecticut, riflen. Winchester leverede riflen fra 1941 til 1945. Den britiske hær testede M1 Garand som en mulig erstatning for Lee-Enfield No.1 Mk III riflen, men forkastede den efter tests under simulerede kampforhold.
M1 riflens semiautomatiske funktion gav amerikanske styrker en betragtelig fordel i ildoverlegenhed og skudkadence over for fjendtligt infanteri i kampsituationer. Tyske og japanske soldater var typisk udstyret med manuelt betjente rifler, der krævede en genladning mellem hvert skud. Indførelsen af Garandriflen og semiautomatiske rifler generelt stimulerede snart både allierede styrker og aksemagterne til at indføre flere hurtigtskydende håndvåben til deres infanterister og udvikle nye forbedrede våben. Garand er stadig i dag populær blandt civile våbensamlere og våbenentusiaster over hele verden.
Under koreakrigen var der behov for yderligere Garandrifler, og produktionen startede igen. Fra 1953 til 1956 blev riflen fremstillet af International Harvester i Evansville, Indiana og af Harrington & Richardson Arms Co. i Worchester, Massachusetts.
Beretta i Italien producerede også riflen med Winchester-maskiner. I nyere tid er riflen blevet fremstillet af Springfield Armory Inc. i Geneseo, Illinois. Denne kommercielle variant er tilgængelig i enten kaliber .30-06 Springfield eller .308 Winchester.
M1 viste sig at være en fremragende riffel i 2. verdenskrig og koreakrigen. Japanerne udviklede endda en prototype-kopi til eget brug hen imod slutningen af 2. verdenskrig, men den kom aldrig i produktion. Nogle Garandrifler blev stadig brugt i vietnamkrigen i 1963, selvom den officielt var afløst af M14 i 1957. Ikke før 1965 blev M1 totalt udfaset i USA.
[redigér] Brugere
Argentina - Benyttet af marineinfanteriet.
Australien - Brugtes i mindre mængder af specialiserede tropper og australske hærenheder knyttet til US-Ground units i Stillehavsregionen i 2. Verdenskrig.
Cambodja - Modtog fra den amerikanske regering for Khmer Republikkens tropper under cambodjanske borgerkrig 1970-1975.
Canada - I Canada blev den kun brugt i begrænset mængde under Anden Verdenskrig. Garand'en blev betragtet af det canadiske militær som en erstatning for Lee-Enfield No.4 riflen i slutningen af 1940'erne/tidlig 1950'erne, men Koreakrigen forhindrede Garands omfattende introduktion til Den canadiske militær og holdt Lee-Enfield i drift indtil indførelsen af FN FAL.
Chile - Benyttet af de chilenske styrker.
Danmark - Modtog M1 rifler i stort antal fra USA´s regering, lokal betegnelse M50. Erstattet af G3 (M75)
Grækenland - Standardvåben for hæren indtil sidst i 1970'erne, hvor den blev erstattet af G3. Stadig i brug ved ceremoniel tjeneste af Evzones (præsidentens garde).
Guatemala
Haiti - Brugt fra 1940'erne indtil 1994, hvor Haitis militær blev opløst. Stadig i brug ved Haitis nationale politi.
Holland - Standard udrustning i Hollands hær 1953-1960.
Iran: Hærens standardriffel indtil indførelsen af G3-riflen.
Italien - Brugt af hæren fra 1945, Beretta licensbyggede den også indtil indførelsen af BM59 i 1959.[4]
Japan - Først anvendte våben i de japanske "selvforsvarsstyrker".[5] Stadig anvendt ved ceremonier.
Norge - I brug ved hæren fra 1953 til 1968, erstattet af H & K G3. I dag anvendt udelukkende ved "Hans Majestet Kongens Gardes Drilltropp".
Paraguay - Modtog et stort antal M1-rifler fra den amerikanske regering, oplagrede 30.000.
Sydkorea - Modtog et stort antal M1-rifler fra den amerikanske regering. Standardriffel indtil indførelsen af M16-riflen.
Sydvietnam - Modtog et stort antal M1-rifler fra den amerikanske regering. Standardriffel indtil indførelsen af M16-riflen.
Thailand - Kendt lokalt som 'ปลยบ.88'. Brugt af den thailandske livgarde til uddannelse.
Tyrkiet - Standardriffel ved hæren indtil indførelsen af G3-riflen. Stadig i brug for officielle militære ceremonier og træningsenheder.
Taiwan - Stadig i brug af ROC æresvagt.
Vesttyskland - Udleveret til grænsevagter, politi og hær, indtil indførelsen af G1-riflen.
Vietnam - Bruger erobrede våben.
USA - Standardriffel fra 1936 til 1963 i den amerikanske hær, flåde, marinekorps og senere i luftvåbnet. Stadig i brug for officielle militære ceremonier og Junior Reserve Officers' Training Corps enheder.
Østrig - Brugt af den nyoprettede østrigske hær fra 1956 til den gradvis blev udskiftet af StG58, begyndende i 1959.
[redigér] Referencer
- ↑ (Engelsk) Small Arms Review article on Italian-made Garands
- ↑ Scott A. Duff. (Engelsk) Who Made M1 Garands? How Many Were Made? When Were They Made?. Besøgt 18. maj 2007.
- ↑ (Engelsk) U.S. Department of the Army Technical Manual No. 9-1005-222-12. Genudgivet af www.biggerhammer.net. Besøgt 18 maj 2007.
- ↑ Beretta's BM 59. Retrieved on October 5, 2008.
- ↑ Howa Rifles. Retrieved on September 19, 2008.
