M/V Lisco Gloria
| Lisco Gloria | |
|---|---|
| Klasse | |
| Type | ROPAX |
| IMO nummer | 9212151 |
| Historie | |
| Bestilt | 31. marts 1999 |
| Værft | Stocznia Szczecinska im. A. Warskiego, Stettin (Polen) |
| Påbegyndt | 20. september 2000 |
| Søsat | 27. januar 2001 |
| Taget i brug | 2001 |
| Skæbne | Totalskadet efter brand, afventer skrotning |
| Tekniske data | |
| Tonnage | 20.140 BRT / 6.042 NRT |
| Længde | 199,2 meter |
| Bredde | 25,00 meter |
| Dybgang | 6,30 meter |
| Maskine | 2× Wärtsilä 9L46C dieselmotorer |
| Hastighed | 22 knob |
| Besætning | 32 mand |
| Passagerer | 308 |
| MMSI-nummer | 277279000 |
| Kaldesignal | LYQT |
M/V Lisco Gloria er af typen ROPAX, hvilket vil sige et kombineret fragt- og passagerfærge. Færgen sejler under litauisk flag, men ejes af AB DFDS Lisco, der er et søsterselskab til DFDS. Færgens rute er fra Kiel i Tyskland til Klaipeda i Litauen.
Lisco står for Lithuanian Shipping Company.[1]
Lisco Gloria er omkring 200 meter langt og er bygget i Stettin i Polen 2001.[2]
Skibet brød 9. oktober 2010 i brand på vej fra Kiel til Klaipeda, da der opstod en eksplosion på dækket. Alle passagerer og besætningsmedlemmer blev reddet ved et samarbejde mellem de tyske og danske redningstjenester samt private aktører. Alle 204 passagerer og 32 besætningsmedlemmer, i alt 236, blev reddet i god behold.[3]
Det hollandske selskab SMIT International fik opgaven med at redde skibet og dets værdier. Skibet blev efterfølgende bugseret til Lindøværftet ved Munkebo,[4] hvor det gennemgik brand- og forsikringstekniske undersøgelser. Senere blev det afgjort at skibet teknisk set var totalskadet og skulle skrottes, da prisen for en restaurering ville kunne løbe op i en størrelsesorden på 450 millioner kroner.[5] Skibet ankom til Klaipeda den 22. februar 2011 for at blive skrottet[6][7]
Lisco Gloria har et søsterskib, Dana Sirena, der sejler på ruten Esbjerg – Harwich.[8]
Indholdsfortegnelse |
Ophugning [redigér]
Det er i februar 2012 besluttet at skrotte Lisco Gloria. [9]
[redigér]
- Golfo Dei Coralli (Italiensk flag)
- Dana Gloria (Dansk flag)
Eksterne henvisninger og kilder [redigér]
- MarineTraffic.com – Lisco Gloria (engelsk)
- Maritime Danmark – DFDS får ros for evakuering af Lisco Gloria
Noter [redigér]
- ↑ (Engelsk) dfdslisco.com: About us Besøgt 25. juli 2011
- ↑ (Dansk) ferry-site.dk: M/F Lisco Gloria Besøgt 25. juli 2011
- ↑ (Dansk) maritimedanmark.dk: DFDS Lisco Gloria i brand i Femernsund Besøgt 25. juli 2011
- ↑ (Dansk) SOK rapport 12-10-2010
- ↑ (Dansk) tv2fyn.dk: Lisco Gloria skrottes Besøgt 25. juli 2011
- ↑ (Engelsk) flagmanshipping.com: Lisco Gloria to be broken up i Klaipeda Besøgt 25. juli 2011
- ↑ (Engelsk) marinetraffic.com: billede af skibet ved ankomst til Klaipeda Besøgt 25. juli 2011
- ↑ (Dansk) ferry-site.dk: Dana Sirena Besøgt 25. juli 2011
- ↑ Maritime Danmark, mandag den 6. februar 2012 – DFDS’s Lisco Gloria skrottes nu helt
Commons [redigér]
| Skibets information, samt billeder af M/V Lisco Gloria, m.fl. kan eventuelt findes på Commons: IMO 9212151. Et skib kan få nye navne, sejle for andre ejere i andre lande, osv. Derfor er det nyttigt at identificere et skib ved dets IMO nummer, som altid bliver det sammen. |