Madret

Madretter opdeles i forret (madretten før den hovedsagelige ret), hovedret (den hovedsagelige madret), og dessert (madretten efter den hovedsagelige madret). Mad og drikke er en af de vigtigste basis for os mennesker, sågar dyr. Desuden elsker os mennesker at lave madretter og spise dem. Generationer efter generationer bæres familieopskrifter og selvopfundne madretter og sidenhen blevet populærer. F. eks var boller i karry en hemmelig familieopskrift på en madret. Senere blev madretten fortalt til familiens venner og naboer sådan blev det ved i lang tid. Og nu er den en kendt madret, især i Danmark.

Forretten er den ret, hvor det er meningen ikke at mætte helt, men i stedet forstærke smagsløget. F. eks opskriften Veggie Masala. I de fleste tilfælde vil forretten smage salt, umami, surt og bittert.

Hovedretten er den madret hvor det er meningen at blive nogenlunde mæt. F.eks. opskriften Chicken Tikka. I de fleste tilfælde vil hovedretten smage salt, umami og surt.

Desserten er den sidste madret man spiser hvor man skal blive fuldstændig mæt (ikke propmæt). F.eks. opskriften Brownies. I de fleste tilfælde vil desserten smage sødt og bittert. Man behøver dog ikke at spise alle tre måltider, men der skal altid have hovedret med. Man kan også spise mere end en forret, hovedret og dessert.

Morgenen	Middag	Aften
Morgenmad	Middagsmad/frokost	Aftensmad

Det er 6 anerkendte smagsvarianter: surt, sødt, salt, bittert og umami. Der menes også andre 5 meget uddybende smagsvarianter: Flov, skarp, fedtet, astringerene, klæbrig, vandet og kvalmende. Det er dog ikke helt anerkendt. Der en forskellige slags mad som indisk mad og kinesisk/japansk mad. Det skyldtes forskellige krydderier/Ingredienser og forskelligt klima.

Se også

• Madlavning
• Frugt
• Landbrug
• Vegetar

Spire Denne artikel om mad og drikke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.