Magersfontein

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Magersfontein er et sted i provinsen Northern Cape i Sydafrika, cirka tre mil syd for Kimberley. Her besejrede en boerstyrke den 10.11. december 1899 den fremrykkende Højlandsbrigade i et slag under anden boerkrig.

Magersfontein består af en række højder i et slettelandskab. Boerne havde forskanset sig i skyttegrave foran højderne, noget der var en helt ny taktik, og blev ikke ramt i det hele taget af briternes artilleri, som var indstillet på selve højderne. Da de skotske regimenter rykkede frem i løbet af natten, blev de udsat for præcis ild fra boernes linjer og slaget blev et alvorlig nederlag for Storbritannien.

I dette slag deltog en skandinavisk styrke på boernes side, som bestod af både svenskere og finlandssvenskere. Styrken lå foran boernes linjer og blev hårdt ramt i løbet af slaget. De døde blev begravet på stedet, og flere mindesmærker findes på slagmarken.

Briterne mistede totalt 971 mænd, mens boerne havde 250 dræbte og sårede, af disse var 44 skandinaver.