Magistrat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
rmn-military-header.png

Romerske kongerige
753 f.Kr.509 f.Kr.
Romerske republik
509 f.Kr.27 f.Kr.
Romerriget
27 f.Kr.1453

Principatet
Vestromerske rige
Dominatet
Byzantinske Rige
Almindelige magistrater
Consul
Proconsul
Praetor
Propraetor
Censor
Folketribun
Ædil
Kvæstor
Særlige magistrater
Diktator
Kavalleriets mester
Militære tribuner
Interrex
Decemvir
Triumvir
Titler og æresbevisninger
Romersk kejser
Augustus
Cæsar
Præfekt
Tetrarkiet
Dux
Magister militum
Princeps senatus
Pontifex maximus
Roms præfekt
Imperator
Legat
Liktor
Institutioner og love
Roms forfatning
Det romerske Senat
Folkeforsamlingen
Magistrat
Cursus honorum
Auctoritas
Romerret
Mos majorum
Romersk borger
Imperium
Potestas
Del af historieportalen

Magistrat (fra lat. magistratus) betyder (Stads)øvrighed og er en betegnelse for den forsamling, der udgør ledelsen i et magistratsstyre. Oprindelig afledt af magister, den der magter mere end flertallet.

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

I den romerske republik bestod magistraten af 6 embeder, som udvikledes over en længere årrække, men i den sene republiks tid kan sammenfattes således:

Embede Antal valgte Mindstealder ved valg Hovedopgave Andre opgaver (eksempel)
Kvæstor 20 30 år Forvaltning af statskassen  
Tribun 10 33 år leder af tribunal vetoret
Ædil 4 36 år politiopgaver Opsyn med kornforsyning
Praetor 8 39 år retsformand provinsbestyrer
consul 2 42 år Hærfører Leder af senatet
censor 2 42+ år folketælling Skatteopkrævning

[1]

Reelt havde disse embedsmænd beføjelser, der svarer til, hvad vi i dag forstår som en regering. Da senatet kun var rådgivende organ og folkeforsamlingen (Rom) – især i krisetider – havde stærkt begrænset reel indflydelse, var magistraten i det antikke Rom særdeles magtfuld.

Magistratsregering[redigér | redigér wikikode]

I moderne tid har begrebet skiftet betydning, således at der ved magistratsregering forstås en styreform, hvor mindretal er sikret en forholdsvis indflydelse i regeringen. Princippet kendes fra Schweitz og Retsforbundet har i Danmark været fortaler for dette princip.


Kommunal betydning[redigér | redigér wikikode]

I Danmark benyttes begrebet magistrat i øvrigt om ledelsen af en kommune. Den består typisk af borgmesteren, rådmændene og eventuelt et antal menige medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Kun de største kommuner har mulighed for at at etablere magistrater. Aktuelt er det kun Århus Kommune, Aalborg Kommune og Frederiksberg Kommune, der benytter sig af den mulighed. Tidligere har også København, og Odense haft magistratsstyre, og i disse kommuner kaldes borgmesteren og rådmændene (i København overborgmesteren og borgmestrene) stadig for magistraten til trods for at de nu har mellemformstyre.

Magistrater er i Danmark kendt tilbage fra Københavns privilegier fra 1661, og købstadsforordningen fra 1682.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Skemaet er baseret på oplysninger hos Krarup (1971), s. 86 – 103

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]