Magnesiumoxid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Magnesiumoxid
Synonym: Magnesia
Sumformel: MgO
Farve: Hvidt pulver
Fysiske egenskaber
Molvægt 40,3044 g/mol
Massefylde: 3,58 g/cm3 (26 °C)
Smeltepunkt: 2,852 k°C (101,325 kPa)
Kogepunkt: 3,6 k°C (101,325 kPa)
Identitetsnumre
CAS-nummer: 1309-48-4
E-nummer: E-530

Magnesiumoxid er en kemisk forbindelse af magnesium og ilt: Ved atmosfærisk tryk og temperaturer indtil 2800 °C er stoffet et fast, hvidt pulver.

Tekniske anvendelser[redigér | redigér wikikode]

På grund af dets høje smeltepunkt udgør magnesiumoxid hovedbestanddelen i f.eks. ildfaste sten til ovne m.v. Desuden anvendes det som basisk tilsætningsstof i fødevareindustrien, og som tablethjælpestof.

Sundhed og sygdom[redigér | redigér wikikode]

Magnesiumoxid, eller magnesia, virker afførende: Spiser man stoffet, optages en del af stoffet i mave-tarmkanalen, mens den tilbageværende del virker vandsugende og derved gør tarmindholdet mere tyndtflydende.
Stoffet er basisk og neutraliserer derfor en lille del af mavens stærkt sure indhold, og hæver derved dettes pH-værdi en smule. Derfor kan magnesiumoxid bruges imod for meget mavesyre ("halsbrand", "sure opstød").

Kroppens indhold af magnesium reguleres af nyrerne, og derfor er magnesiumoxid og andre magnesiumforbindelser giftige for mennesker med nyresvigt.