Majorat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Majorat (af latin: major 'større') betegner en gods- eller formuemasse, der nedarves efter særlige, fastsatte successionsregler. Oprindelig dækkede begrebet ordninger, hvor den ældste søn succederede frem for andre arvinger, men Lensafløsningen i 1919 afskaffede majoraterne i Danmark. Grundloven af 1849 havde allerede ophævet privilegierne forbundet med besiddelse af et majorat, men selve majoraterne levede videre indtil 1919.

Se også[redigér | redigér wikikode]