Mandatområde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Mandat eller mandatområde refererer til et geografisk afgrænset område, etableret efter reglerne i artikel 22 i Folkeforbundets traktat af 28. juni 1919. Alle territorier, der blev udlagt som mandatområde, havde før Første verdenskrig været underlagt stater, der var på taberside efter Første verdenskrig, primært Tyskland og Tyrkiet (Det osmanniske Rige).

Mandatet tillagdes en stat, kaldet mandatar, der påtog sig visse forpligtelser i forhold til mandatet. Mandatarernes opgaver fastlagdes efter individuelt forhandlede retningslinjer. Trods hensigten om det modsatte blev mandatarerne ofte de facto set som nye kolonimagter.

De vigtigste mandatarer var Storbritannien og Frankrig.

Mandatområder[redigér | redigér wikikode]

Neden for en oversigt over mandatområder og deres forvaltere:

Historie Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.