Mandel
For alternative betydninger, se Mandel (organ).
| Mandel | |
|---|---|
 Mandelblomster Foto: Michael Favor | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Rosales (Rosen-ordenen) |
| Familie | Rosaceae (Rosen-familien) |
| Slægt | Prunus (Stenfrugt) |
| Art | P. dulcis |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Prunus dulcis Mill. D.A. Webb | |
| Synonymer | |
|
Prunus amygdalus Amygdalus communis | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Mandel er både navnet på et spiseligt frø og på det træ (Prunus dulcis), hvorfra det stammer. Mandeltræet kendes helt tilbage fra oldtidens sydvestlige Asien.[1]
Oprindelse
Man mener, at mandlen stammer fra Kina eller har groet på stepperne i det område, der senere blev kendt som Sovjetunionen og i det nordvestlige Iran. Der var tale om en værdifuld handelsvare på Silkevejens handelsruter gennem Asien og Mellemøsten. De nævnes endda i Biblen og er blandt verdens ældste dyrkede afgrøder.[2]
Senere blev de bragt til Amerika i forbindelse med, at spanske munke af franciskanerordenen plantede træerne langs El Camino Real, vejen fra San Diego til Sonoma i Californien. Her skulle det vise sig, at de varme, tørre somre og våde vintre i Sacramento Valley og San Joaquin Valley gav ideelle vækstbetingelser for træerne.[2]
Produktion
Træerne trives ikke i det tempererede Europa, hvilket man bl.a. lærte, da man forsøgte sig i Middelalderen. I dag forsynes det europæiske marked primært fra Spanien og Italien, men californiske mandler er ved at opnå større markedsandele.[3]
Ifølge tal fra FAO er den globale produktion på ca. 1,7 mio. tons, varierende fra 1 mio. tons i 1995 til 1.9 mio. tons i 2002.[4] Ifølge et gennemsnit fra 1992 til 1996 er de største producenter USA (68 %), Spanien (16 %), Italien (4 %), Grækenland (3,7 %), Iran (1,8 %), Tunesien (1,8 %), Marokko (1,7 %), Portugal (1,1 %) efterfulgt af bl.a. Tyrkiet og en række andre lande, der har mindre betydelige produktionsstørrelser.[5]
Udseende
Mandeltræeet er et lille løvfældende træ, der opnår en højde på cirka 4-10 meter med en stamme, der kan opnå en diameter på cirka 30 centimeter. Unge kviste er fra starten grønne, men opnår en mere lilla farve pga. solskin, siden bliver de mere grålige på deres andet år. Bladene er 7-13 cm lange[6] med en takket margen. Den blomstrer i det tidlige forår, hvor de 5-tallige (det vil sige med fem kronblade), 3–5 cm store, hvide eller let lyserøde blomster sidder enkeltvis eller parvis.[7][8]
Træerne bliver produktive, altså begynder at bære frugt, efter fem år. Frugten modnes i efteråret 7-8 måneder efter dens blomstring.[7][8]
Strengt set er træets frugt ikke en nød, men derimod en stenfrugt, som bliver 3-6 cm lang med en oval skal i en grøn farve. Stenen under den yderste skal er brun og furet, men alligevel glat at røre ved. Selve nødden er ca. 2–3 cm lang, oval og dækket af en sej, brun hinde. Derunder er et hvidt, fast kød, der dufter sødligt og aromatisk.
Anvendelse
Fra mandeltræet fås både søde og bitre mandler. I den almindelige handel er det søde mandler, der sælges – ofte i forpakkede poser. De finder desuden stor anvendelse til dekoration af kager eller som drys på wienerbrød. Endvidere kan de males til mel og anvendes i bagværk. Ligeledes finder de anvendelse i produktion af fin marcipan.[9]
De bitre mandler indeholder små mængder af giftstoffet amygdalin, der kemisk er et forstadium til blåsyre. I de mængder, som man almindeligvis spiser mandler i, betragtes det dog ikke som sundhedsskadeligt. Ved tilsætning af spyt (dvs. vand), sker der en spaltning, hvorved der dannes blåsyre, hvilket i større mængder kan udgøre en betragtelig sundhedsrisiko.[10]
Generelt har mandler et højt indhold af de sunde umættede fedtsyrer. Desuden indeholder de store mængder Vitamin B og E, samt jern, kalk og magnesium. Som følge heraf betragtes de for at være en "sund snack".[10]
Fra mandlerne kan man udvinde mandelolie, der finder bred anvendelse som bl.a. madolie, afføringsmiddel, i forskellige former for kosmetik, til massage/aromaterapi og som et smøremiddel.[11]
Se også
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Kilder
- ^ Ladizinsky, G. (1999). "On the Origin of Almond". 46 (2): 143-147. doi:10.1023. ISSN 0925-9864.
{{cite journal}}: Cite journal kræver|journal=(hjælp); Tjek|doi=(hjælp); Ukendt parameter|publikation=ignoreret (hjælp) - ^ a b Golden West Nuts. "Origin" (engelsk). Hentet 2010-12-01.
- ^ Katzer, Gernot. "Almond (Prunus dulcis)" (engelsk). Hentet 2010-12-01.
- ^ United States Department of Agriculture (november 2004). "World Almond Situation & Outlook" (PDF) (engelsk). s. s. 1. Hentet 2010-12-01.
- ^ Food and Agriculture Organization of the United Nations (1997). "Inventory of almond research, germplasm and references" (engelsk). s. s. 2. Hentet 2010-12-01.
- ^ Bailey, L.H. (1976). Hortus third: A concise dictionary of plants cultivated in the United States and Canada (engelsk). New York: Macmillan.
- ^ a b Rushforth, Keith (1999). Collins wildlife trust guide trees: a photographic guide to the trees of Britain and Europe (engelsk). London: Harper Collins. ISBN 0-00-220013-9.
- ^ a b Griffiths, Mark D. (1992). The New Royal Horticultural Society dictionary of gardening (engelsk). London: Macmillan Press. ISBN 0-333-47494-5.
- ^ Bagerskolen. "Mandler". Hentet 2010-12-01.
- ^ a b Karolines Leksikon. "Råvarer - nødder". Hentet 2010-12-01.
- ^ Manohar, Uttara. "Almon Oil". Buzzle.com (engelsk). Hentet 2010-12-01.