Margaret Thatcher
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Margaret Hilda Thatcher (født Roberts 13. oktober 1925) er en engelsk politiker og regeringsleder, medlem af Storbritanniens parlament (Underhuset) fra 1959, undervisningsminister 1970-74, premierminister 1979-1990. Hun afløste Edward Heath som leder af Det Konservative Parti i 1975.
Thatcher blev valgt til premierminister i 1979 under sloganet "Labour isn't working" - et mangesidet ordspil, der afspejlede en betydelig utilfredshed, ikke mindst med omfattende strejker i vinteren 1978-79, siden kendt som utilfredshedens vinter, "the winter of discontent".
Thatcher var kendt for sin ubøjelige vilje opsummeret i det berømte citat "The Lady's not for turning!" fra oktober 1980, og i tilnavnet "jernladyen", som den sovjetiske avis "Røde Stjerne" gav hende allerede i 1976. Hun sejrede i krigen om Falklandsøerne i 1982 mellem Argentina og Storbritannien. Kun få havde regnet med, at hun og landet ville udkæmpe en krig på den anden side af kloden.
Storbritannien var plaget af svære økonomiske balanceproblemer, inflation og stagnation i 1970'erne. Krisen var akut, da Thatchers forgænger James Callaghan i 1976 måtte søge hjælp hos Den Internationale Valutafond, som til gengæld krævede ændringer i den økonomiske politik. Dette var usædvanligt og ydmygende for et vesteuropæisk land.
Mens en række europæiske lande, navnlig Tyskland, havde formået at overvinde fattigdommen fra den første efterkrigstid, sakkede Storbritannien bagud i forhold til resten af Europa. Thatchers kur var radikal. Inflationen skulle bekæmpes, statsejede selskaber skulle privatiseres, der skulle ryddes op i de offentlige finanser, og de meget høje skatter skulle ned. Inflationsbekæmpelsen betød, at ledigheden de første mange år forblev høj, men politiken virkede efterhånden. Efterfølgerne John Major og Tony Blair har i store træk fortsat hendes politik, og Storbritannien har for længst genvundet sin position blandt Europas og Verdens førende økonomier.
Trods den upopulære økonomiske politik vandt Thatcher en jordskredssejr ved valget i 1983. Det tilskrives dels hendes store popularitet efter Falklandskrigen og dels hendes Right to Buy politik. Sidstnævnte gav beboere i (det som i Danmark svarer til) sociale boligbyggerier (Council Housing) ret til at købe deres lejligheder relativt billigt.
En af hendes største udfordringer var minearbejderstrejken i 1984-85 - minearbejdernes fagforbund har traditionelt været en magtfaktor i engelsk politik, men Thatcher formåede at få folkestemningen over på sin side, og havde samtidig, gennem en oparbejdelse af store kullagre, held til at undgå, at befolkningen blev ramt af strømafbrydelser og andre forsyningsproblemer. Strejken endte 3. marts 1985, uden at minearbejderne havde opnået noget som helst. Nogle kommentatorer, herunder politiske modstandere, ser livtaget med fagforeningerne som hendes største sejr, og det har da også stået klart, at ingen engelsk fagforening har haft en indflydelse efter 1985, der kunne måle sig med den, man så før minearbejderstrejken.
I de senere år er det kommet frem, at Thatchers regering i 1984-85 godkendte salget og bygningen af en kemisk fabrik i Falluja, Irak. Denne fabrik har efter sigende været benyttet til produktion af kemiske våben, som bl.a. har været anvendt mod den kurdiske befolkning i det nordlige Irak. Der er dog ingen beviser for, at den britiske regering var klar over irakernes motiver, og antydninger om det modsatte må alene tolkes som hendes modstanderes forsøg på at tilsmudse eftermælet. Fabrikken blev da også officielt kontrolleret af den irakiske diktator, Saddam Husseins, stats virksomhed for produktion af pesticider.
I 1987 vandt hun sin tredje valgsejr i træk, men begyndte snart at miste en stor del af sin popularitet på grund af økonomisk tilbagegang og høje renter samt indførelsen af den såkaldte poll tax, en standardskat på kommunalt plan til delvis erstatning for den mere almindelige proportionale eller progressive beskatning. I de sidste år blev hendes markante skepsis over for EF/EU også problematiseret inden for Det Konservative Parti, og i november 1990 opstod der kampvalg om formandsposten i partiet. Thatcher fik flest stemmer i første valgrunde uden dog at få flertal. Hun valgte efterfølgende at trække sig fra anden valgrunde og støttede i stedet John Major, som valgtes til ny formand og premierminister.
Begrebet thatcherisme kom til at henvise til hendes politikker samt aspekter af hendes etiske perspektiver og personlige stil, herunder moralske absolutisme, nationalisme, interesse i den enkelte, og en kompromisløs tilgang til at opnå politiske mål.
Thatcher udtrådte i 1992 af parlamentet, hvorefter hun udnævntes til baronesse Thatcher af Kesteven, medlem af det engelske overhus og i 1995 ridder (eng. Lady) af Hosebåndsordenen.
Margaret Thatcher har i de seneste år været ramt af flere hjerneblødninger og lider af senildemens, hvorfor hun i dag kun sjældent ses i det offentlige liv. Hendes mand Denis døde 26. juni 2003.
[redigér] Eksterne henvisninger
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
 |
Denne politikerbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |  |
|
|||||||
