Margit Sandemo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Margit Sandemo
Margit Sandemo.2010.jpg
Foto: Bjarne Thune
Fulde navn {{{fuldenavn}}}
Født 23. april 1924 (89 år)
Fødested Valdres, Norge Norge
Pseudonym(er)
Død
Dødssted
Begravet
Nationalitet
Bosat
Uddannelse
Profession forfatter
Politisk parti
Religion
Titel
Berømt for
Kendt for
Forældre {{{forældre}}}
Ægtefælle Asbjørn Sandemo (1946–1999)
Børn Henrik, Tove og Bjørn

Margit Sandemo (født 23. april 1924 på Østre Toten) er en norsk/svensk forfatter af populærlitteratur. Sandemo er opvokset i Sverige og skriver på svensk. Hun flyttede tilbage til Norge i voksen alder. Hun debuterede i 1964 og har i alt skrevet 180 bøger (2013). Tilsammen er hendes bøger solgt i mere end 36 millioner eksemplarer.[1]. Alle hendes norske skønlitterære bøger er udgivet af Bladkompaniet.

Margit Sandemo er datter af forfatteren Anders Underdal, og hun har hævdet, at han var en uægte søn af Bjørnstjerne Bjørnson.[2] Margit Sandemo giftede sig i 1946 med Asbjørn, og de var gift, indtil han døde i 1999.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Serier[redigér | redigér wikikode]

Sandemos mest kendte er romanserier:

Margit Sandemo

Romaner[redigér | redigér wikikode]

Originaltitel

  1. «Barn av ensomheten» (1978)
  2. «Nattens tårer» (1978)
  3. «Fredløse hjerter» (1966)
  4. «Konkylien» (1979)
  5. «Den sorte engel» (1972)
  6. «Ridderens datter» (1980)
  7. «Piken med sølvhåret» (1971)
  8. «Farlig flukt» (1965)
  9. «Bergtatt» (1965)
  10. «Skogen har mange øyne» (1978)
  11. «De hvite steinene» (1970)
  12. «Skyggen av en mistanke» (1980)
  13. «Over alle grenser» (1967)
  14. «For meg fins ingen kjærlighet» (1982)
  15. «Elskede, hvem er du» (1974)
  16. «Dypt inne i skyggene» (1979)
  17. «Forhekset» (1970)
  18. «Tårnet i det fjerne» (1974)
  19. «Spøkelsesborgen» (1968)
  20. «Fabians brud» (1974)
  21. «Det vanskelige valget» (1982)
  22. «Brev til Ensom» (1965)
  23. «Under evige stjerner» (1965)
  24. «De forlatte barna» (1976)
  25. «Meldt savnet» (1975)
  26. «Kirken ved havet» (1982)
  27. «Hekser kan ikke gråte» (1975)
  28. «Ulven og månen» (1969)
  29. «Kongens brev» (1984)
  30. «De tre frierne» (1964)
  31. «Nøkkelen» (1977)
  32. «Kongekronen» (1976)
  33. «Jomfruen fra Tåkeskogen» (1976)
  34. «Sindre, min sønn» (1977)
  35. «Selv om jeg elsker deg» (1978)
  36. «Stjernetegnet» (1984)
  37. «Gullfuglen» (1979)
  38. «Lyset på heden» (1986)
  39. «Søk ikke for dypt» (1991)
  40. «I natten stillhet» (1998)
  41. «Ensom i verden» (1999)
  42. «Tessa» (1996)
  43. «Den mørke sannheten» (2001)
  44. «Legenden om den øde skogen» (1992)
  45. «Barnebruden» (1998)
  46. «Drømmen om en venn» (1996)
  47. «Yrsa - den glemte dronningen» (2008)
  48. «Spindelvev» (2009)


Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. saxo.com
  2. Faderskabsrelationen skal have eksisteret som et blandt flere lignende rygter knyttet til Bjørnsons påståede udenomsægteskabelige forhold men blev fremsat som en påstand af Margit Sandemo 1. december 1984 i avisen Avisa Valdres og betegnet som «en længe bevaret familiehemmelighed», og hun har også senere gentaget påstanden. I bogen Bjørnsons kvinner og Margit Sandemos ‘familiehemmelighed’ (Genesis forlag, Oslo 1999) konkluderer forfatteren Audun Thorsen, blandt andet på baggrund af samtaler med Underdal, som han var en nær ven af, at påstanden må anses som modbevist


Forfatter Stub
Denne forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi