Margrete Fredkulla

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Margrete Fredkulla eller Margret i Norge og Margareta i Sverige, (død 1130) var en svensk prinsesse, datter af Inge Stenkilsson, som ofte kaldes for Inge den Ældre.

Tilnavnet «Fredkulla», som betyder «Fredskvinne», fik hun, da hun indgik i en fredsslutning mellem Sverige og Norge i 1101 ved, at hun blev bortgiftet til kong Magnus Barfod af Norge. «Hun ble sendt østfra Svitjod til Norge med et gævt følge» skriver Snorri Sturluson i Magnus Barfods saga.

Da Magnus Barfod døde i et slag i Irland år 1103, kun to år efter brylluppet, blev hun enke og var sandsynligvis barnløs. Magnus havde et barn ved navn Ragnhild Magnusdatter, men tidspunktet stemmer ikke, og Margrete var således næppe moderen.

I 1105 giftede hun sig med Niels af Danmark, den yngste af kong Svend Estridsens sønner. Niels var dansk konge fra 1104 til sin død i 1134. Som regent var han svag, men han lod sig lede af sin kloge gemal Margrete Fredkulla.

Med Niels får Margrete følgende børn:

Foregående: Dronning af Danmark Efterfølgende:
Dronning Bodil Ulvhild