Margrethe Vestager

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Margrethe Vestager
Økonomi- og indenrigsminister
Embedsperiode
3. oktober 2011 – 31. august 2014
Monark Margrethe 2.
Foregående Brian Mikkelsen (økonomiminister)
Bertel Haarder (indenrigsminister)
Efterfulgt af Morten Østergaard(Økonomi- og indenrigsminister)
Valgkreds Fredensborgkredsen
Leder for Radikale Venstre
Embedsperiode
15. juni 2007 – 31. august 2014
Foregående Marianne Jelved
Efterfulgt af Morten Østergaard
Kirke- og undervisningsminister
Embedsperiode
23. marts 1998 – 27. november 2001
Foregående Ole Vig Jensen
Efterfulgt af Johannes Lebech
Personlige detaljer
Født 13. april 1968 (46 år)
Glostrup
Nationalitet Dansk
Politisk parti Radikale Venstre
Alma mater Københavns Universitet
Regering Regeringen Helle Thorning-Schmidt I & II
Hjemmeside radikale.net/margrethe-vestager

Margrethe Vestager Hansen (født 13. april 1968 i Glostrup) er kandidat til at blive Danmarks næste konkurrencekommissær i EU. Hun har i perioden 2007-2014 været politisk leder for Det Radikale Venstre samt økonomi- og indenrigsminister siden 3. oktober 2011. Siden 3. oktober 2011 også Danmarks vicestatsminister. Hun har desuden tidligere været undervisnings- og kirkeminister. Hun overtog posten som politisk leder fra Marianne Jelved den 15. juni 2007. Formand for folketingsgruppen 2007 til 2011.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Margrethe Vestager er datter af sognepræst Hans Vestager (født 1945) og sognepræst Bodil Tybjerg (født 1946). Hun er vokset op i Ølgod.[1] Hun var den ældste blandt fire søskende, og forældrene var aktive i det Radikale Venstre.[2] Faren var opstillet til Folketinget i flere opgange og opnåede i 2012 at blive midlertidig medlem.[3] Hun blev student fra Varde Gymnasium i 1986 og cand.polit. ved Københavns Universitet i 1993. Hun har været fuldmægtig i Finansministeriet 1993-95, specialkonsulent i Økonomistyrelsen 1995-97 og sekretariatschef samme sted 1997-98.

Hun var medlem af bestyrelsen for ID-Sparinvest A/S 1996-98. Medlem af VL-gruppe 11. Hun er gift med adjunkt Thomas Jensen (1966-), og sammen har de tre døtre.

Politiske karriere[redigér | redigér wikikode]

Vestager var folketingskandidat for Det Radikale Venstre i Esbjergkredsen fra 1988 og frem til 1992. I 1989 blev hun medlem af det Radikale Venstres hovedbestyrelse, forretningsudvalg og EU-udvalg. Hun var redaktør af medlemsbladet Radikal Politik 1990–1991. I 1991 var hun stagiaire i Europa-Parlamentet for Det Radikale Venstre. Imellem 1993 og 1997 var hun landsformand for partiet.[4] Hun var da den hidtil yngste landsformand for partiet.[2] Hanne Rasmussen opsummerede hendes arbejde som landsformand med at "det lykkedes hende at forandre posten fra at være rent organisatorisk til en politisk platform", og at hun havde "arbejdet for at styrke medlemsdemokratiet og gøre flere interesseret i at deltage i den politiske debat, bl.a. gennem åbne udvalgsmøder."[2]

Undervisningsminister og kirkeminister[redigér | redigér wikikode]

Hun genopstillede først igen til Folketinget i 1998 og da i Fredensborgkredsen. Vestager opnåede ikke valg ved Folketingsvalget 1998, men blev efter valget undervisningsminister og kirkeminister i Regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV den 23. marts 1998.[4] Vestager blev den da hidtil yngste kvindelige minister og blev også den første der fødte et barn under ministerperioden.[2] Hun var kirkeminister frem til den 21. december 2000 og undervisningsminister frem til den 27. november 2001.[4]

Som undervisningsminister ønskede Vestager af samfundsøkonomiske grunde at få de studerende til at begynde tidligere på deres studie og hurtigere igennem. Hun arbejde blandt andet med forbedring af meritoverførsel, justering af Statens Uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsernes organisationsstruktur.[2]

Margrethe Vestager ved en talerstol den 5. juni 2005.

I opposition[redigér | redigér wikikode]

Ved Folketingsvalget 2001 fik hun 2600 personlige stemmer i Hillerødkredsen og 3437 i Fredensborgkredsen[5] og i alt 8.756 personlige stemmer i Frederiksborg Amtskreds.[6] Efter valget i 2001 blev Vestager næstformand for Det Radikale Venstres folketingsgruppe og var blandt andet partiets ordfører vedr. uddannelsespolitiske, kommunalpolitiske og politisk-økonomiske spørgsmål.[Kilde mangler]

I 2007 skiftede hun valgkreds til Rudersdalkredsen. Ved Folketingsvalget 2007 blev hun genvalgt til Folketinget, da for Nordsjællands Storkreds.[4]

Partileder[redigér | redigér wikikode]

Den 15. juni 2007 overtog hun posten som formand for Radikale Venstres folketingsgruppe efter Marianne Jelved. Hun overtog et problemfyldt parti, hvor de fremtrædende medlemmer Naser Khader og Anders Samuelsen i maj 2007 havde forladt partiet og oprettet Ny Alliance. Med hendes egne ord overtog hun et "håndværkertilbud". Som næstformand for folketingsgruppen pegede hun på Morten Østergaard på bekostning af Morten Helveg Petersen.[7] Vestagers første tid var problemfyldt. Ved Folketingsvalget 2007 gik partiet tilbage i sådan en grad at det blev betegnet et "katastrofevalg".[8] Hendes ensidige satsning på et samarbejde med Socialdemokraterne blev kritiseret og hendes beslutning betegnet for egenrådigt.[9] I en Berlingske kronik i september 2008 kritiserede det Radikale Venstres rets- og kulturordfører Simon Emil Ammitzbøll partiets udlændingepolitik, specielt i forbindelse med 24-årsreglen, tilknytningskravet og et forbud mod muslimske hovedtørklæde for kvindelige dommere, og skrev "det var forræderiet mod denne principfasthed [ifm. 24-årsreglen og tilknytningskravet], som var en af hovedårsagerne til den voldsomme tilbagegang ved efterårets folketingsvalg."[10] I oktober 2008 forlod Ammitzbøll partiet og udtalte "Jeg har været meget utilfreds med den måde, hvorpå Margrethe Vestager har ledet gruppen".[11]

Vestager var 2010–2011 medlem af Den Trilaterale Kommission.[4]

Under Vestagers lederskab i januar 2010 udgav den Radikale Venstres folketingsgruppe "Genopbygningsplan for dansk økonomi" hvor de blandt andet foreslog en gradvis afvikling af efterlønnen og halveringen af dagpengeperioden.[12] I maj samme år tilkendegav Vestager at partiet nok ville stemme for den borgerlige regering og Dansk Folkepartis forslag om halveringen af dagpengeperioden.[13]

Ved Folketingsvalget 2011 fik Det Radikale Ventre med Vestager i spidsen en betydelig fremgang.[14] Hun havde under valgkampen givet Det Konservatives partileder Lars Barfoed håndtryk på at de begge ville arbejde på at bryde blokpolitiken.[15] Med over 23.000 personlige stemmer fik hun det 8. højeste antal stemmer blandt alle folketingskandidater ved valget.[16] Efter valget forhandlede hun regeringsgrundlag med Socialdemokraterne og SF, lod partiet indgå i Helle Thorning-Schmidts regering og blev selv udpeget som økonomi- og indenrigsminister. Til regeringsforhandlingerne med SF og Socialdemokraterne lykkedes det hende at forhandle mange radikale mærkesager ind i regeringsgrundlaget i sådan en grad at hun fik øgenavnet "Margrethe III".[17][18]

EU-kommissær[redigér | redigér wikikode]

Igennem en længere periode havde spekulationer floreret om at Helle Thorning-Schmidt ville forlade statsministerposten i Danmark og indtage en fremtrædende post i EU, men det skete ikke og i stedet blev det sidst i august overraskende meddelt at Vestager ville blive ny EU-kommissær. Thorning-Schmidt så frem til en "tung" kommissærpost til Vestager,[19] og hun blev da også kandidat til posten som konkurrencekommissær.[20] Morten Østergaard overtog udramatisk både Vestagers rolle som partileder og hendes post som økonomi- og indenrigsminister.[21] I en kommentar vurderede Hans Engell at udskiftningen var en svækkelse af De Radikale.[22]

Fra et dansk energipolitisk synspunkt kunne der måske ses positivt frem til Vestagers post som konkurrencekommissær: Danmarks grønne energipolitik med PSO-støtten var under pres fra Europa-Kommissionen, hvor Kommissionen anså det danske støttesystem som traktatstridig og konkurrenceforvridende.[23][24] PSO-afgiften var da forventet til at indbringe den danske stat 47,2 milliarder kroner frem mod 2020.[25] En juraprofessor mente at sagen kunne gøre "utroligt ondt på Danmark" og kunne ikke udelukke at EU ville kræve at PSO-støtten skulle ændres med tilbagevirkende kraft. Med Vestager på konkurrencekommissærposten skulle Danmarks Klima-, energi-, og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen forhandle med hans partifælle og tidligere ministerkollega på den anden side af bordet, hvilket måske ville være "et lille lys i mørket" i sagen om PSO-støtten.[23] Dog ville Helveg Petersen helst have sagen afsluttet inden Vestager overtog posten, og Venstre frygtede at habilitetsproblemer kunne betyde at Vestager som konkurrencekommissær ikke kunne tilgodese danske hensyn.[24]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Margrethe Vestager (15. september 2012). "Læs hele Margrethe Vestagers tale her". Avisen.dk. http://avisen.dk/laes-hele-margrethe-vestagers-tale-her_184699.aspx. 
  2. 2,0 2,1 2,2 2,3 2,4 Hanne Rasmussen (2003). "Margrethe Vestager (1968 - ) Vestager, Margrethe". KVINFO. http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1546/. 
  3. "Nu er Vestagers far i Folketinget". Jyllands-Posten. 12. march 2014. http://jyllands-posten.dk/politik/ECE4649411/nu-er-vestagers-far-i-folketinget/. 
  4. 4,0 4,1 4,2 4,3 4,4 Laura Holt Clemmensen. "Margrethe Vestager (RV)". Folketinget. http://www.ft.dk/folketinget/findmedlem/rvmave.aspx. 
  5. http://www.kmdvalg.dk/fv/2001/012B.htm http://www.kmdvalg.dk/fv/2001/011B.htm
  6. "Folketingsvalget den 20. november 2001". Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 31. marts 2003. http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Publikationer_IN/~/media/Filer-Publikationer-IN/Valg/2003/FTvalg-2001/FTvalg-2001.ashx. 
  7. Carl Emil Arnfred (6. september 2014). "»Jeg overtog et håndværkertilbud«". Berlingske. http://www.b.dk/nationalt/jeg-overtog-et-haandvaerkertilbud. 
  8. Morten Henriksen og Bjarne Steensbeck (17. september 2008). "Vestager anklages for forræderi". Berlingske. http://www.b.dk/politik/vestager-anklages-forraederi-0. 
  9. "Dronning Margrethe". Fyens.dk. 19. september 2008. http://www.fyens.dk/Dagens-leder-fra-Fyens-Stiftstidende/Dronning-Margrethe/artikel/1074620. 
  10. Simon Emil Ammitzbøll (17. september). "Kronik: Radikale må få styr på værdierne". Berlingske. http://www.b.dk/debat/kronik-radikale-maa-faa-styr-paa-vaerdierne. 
  11. Elisabeth Astrup (13. oktober 2008). "Ammitzbøll: Tilliden til Vestager er væk". Politiken. http://politiken.dk/indland/politik/ECE582093/ammitzboell-tilliden-til-vestager-er-vaek/. 
  12. http://issuu.com/radikale/docs/genopbyg/1
  13. Ritzau (25. maj 2010). "De Radikale vil stemme for dagpengereform". Berlingske. http://www.b.dk/politik/de-radikale-vil-stemme-dagpengereform. 
  14. Turi Kjestine Meyhoff (15. sep.tember 2011). "Rød blok vandt folketingsvalget 2011". DR. http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2011/Valg/2011/09/15/225323.htm. 
  15. Casper Dall (6. maj 2014). "Lars Løkke håber på Vestager". Information. http://www.information.dk/496433. 
  16. Ritzau/Lars Damgaard Nielsen (16. september 2011). "TOP 20: Løkke helt i top". DR. http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2011/Valg/2011/09/16/120422.htm.  (DR's side har opgivet to forskellige stemmetal)
  17. "Margrethe III". Jyllands-Posten. 3. oktober 2011. http://jyllands-posten.dk/opinion/jpmener/ECE4582676/margrethe-iii/. 
  18. Lars Trier Mogensen (13. januar 2012). "Margrethe III fejres af finansfyrsterne". Politiken. http://politiken.dk/debat/signatur/ECE1506483/margrethe-iii-fejres-af-finansfyrsterne/. 
  19. Maja Lærke Maach (31. august 2014). "Vestager træder ud af regeringen og bliver EU-kommissær". DR. http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/08/31/003912.htm. 
  20. Anne Schøning Christensen (9. september 2014). "Vestager bliver konkurrencekommissær". TV2. http://politik.tv2.dk/2014-09-09-vestager-bliver-konkurrencekommissaer. 
  21. Ritzau (31. august 2014). "Østergaard overtager Vestagers ministerium". Ekstra Bladet. http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article4992609.ece. 
  22. "Kommentator: Vestagers exit svækker De Radikale". Information. 31. august 2014. http://www.information.dk/telegram/507911. 
  23. 23,0 23,1 Sanne Wittrup (12. september 2014). "Kampen om støtte til grøn strøm kan blive en gyser". Ingeniøren. 
  24. 24,0 24,1 Sune Gudmann Christiani (10. september 2014). "Helveg vil helst undgå at forhandle pso-afgift med Vestager". DR. http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/09/10/133049.htm. 
  25. "EU stiller spørgsmålstegn ved PSO-afgiften". DR. 23. juni 2014. http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2014/06/23/072023.htm. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Efterfulgte:
Ole Vig Jensen
Kirkeminister
23. marts 199821. december 2000
Efterfulgtes af:
Johannes Lebech
Efterfulgte:
Ole Vig Jensen
Undervisningsminister
23. marts 199827. november 2001
Efterfulgtes af:
Ulla Tørnæs
Efterfulgte:
Grethe Erichsen
Landsformand for Det Radikale Venstre
1993–1997
Efterfulgtes af:
Johannes Lebech
Efterfulgte:
Marianne Jelved
Formand for Det Radikale Venstres folketingsgruppe
15. juni 20073. oktober 2011
Efterfulgtes af:
Marianne Jelved
Efterfulgte:
Brian Mikkelsen
Økonomiminister
3. oktober 2011 - 2. september 2014
Efterfulgtes af:
Morten Østergaard
Efterfulgte:
Bertel Haarder
Indenrigsminister
3. oktober 2011 - 2. september 2014
Efterfulgtes af:
Morten Østergaard
Radikale Venstres partiledere

Zahle (1905-1928) • Munch (1928-1940) • Jørgensen (1940-1960) • Skytte (1960-1968) • Baunsgaard (1968-1975) • Haugaard (1975-1978) • Helveg Petersen (1978-1990) • Jelved (1990-2007) • Vestager (2007–14) • Østergaard (2014–)

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: