Mariánské Lázně

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mariánské Lázně
Mariánské Lázně Byvåben Mariánské Lázně Byflag
Kladno znak mesta.jpg
Flag of Mariánské Lázně.svg
Marienbad-Brunnen.jpg
Mariánské Lázně
Overblik
Land: Tjekkiet Tjekkiet
Motto: {{{motto}}}
Borgmester: Zdeněk Král
Region: Karlovy Vary (region)
{{{adminenhedtype2}}}: {{{adminenhed2}}}
{{{adminenhedtype3}}}: {{{adminenhed3}}}
Grundlagt:
Postnr.: 353 01
Demografi
Befolkning: 13 554 (2012)
 - Areal: 51.81 km²
 - Befolkningstæthed: 272 pr. km²
: ()
 - Areal: {{{indbyg2areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg2tæthed}}} pr. km²
{{{indbygtype3}}}: {{{indbyg3}}} ({{{indbyg3år}}})
 - Areal: {{{indbyg3areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone: GMT +1
Højde m.o.h.: {{{højde}}} m
Hjemmeside: www.marienbad.com
Oversigtskort

Koordinater: 49° 57′ 52″ N, 12° 42′ 4″ Ø

Mariánské Lázně, 1815

Mariánské Lázně (tysk Marienbad) er en by i den vestlige del af Tjekkiet, 55 km nordvest for Plzeň og tæt på grænsen til Tyskland i regionen Karlovy Vary. Befolkningen var i begyndelsen af 2008 på 13.915 indbyggere[1].

Stedet fik sit navn Marienbad i 1808. Byen ligger i knap 600 meters højde i bjergkæden Tepelská Plošina og er omgivet af grønne bjerge. Den har en udsøgt mosaik af parker og smukke bygninger, hvoraf de fleste er fra byens guldalder i anden halvdel af det 19. århundrede. Mellem 1818-1824 blev der under vejledning af havearkitekten Václav Skalník, arkitekt Jiří Fischer og bygherren Anton Turner skabt et parklignende landskab med søjlegange, neoklassiske bygninger og pavilloner omkring kilderne. Mellem 1870 og 1914 blev mange nye hoteller, søjlegange og andre bygninger, tegnet af arkitekterne Friedrich Zickler, Josef Schaffer og Arnold Heymann, opført eller genopbygget fra ældre huse. I 1872 fik byen jernbaneforbindelse med byen Cheb, og dermed med hele det Østrig-Ungarnske rige og resten af Europa.

Byen som kurby[redigér | redigér wikikode]

Byen er en kurby, kendt for sine mineralholdige kilder. Kilderne omtales første gang i et dokument fra 1341, hvor de kaldes "Auschowitzer kilderne" og tilhørte Tepl Klosteret under Præmonstratenserordenen. Det var Dr. Josef Nehr, der var læge i klosteret, der fra 1779 til sin død i 1820 arbejdede hårdt for at vise de helbredende egenskaber i kilderne, hvilket medførte, at vandet begyndte at blive brugt til medicinske formål.

Mange berømtheder som Goethe, Chopin og den danske Johanne Luise Heiberg, og også europæiske herskere som Edvard 7. af Storbritannien, den russiske Zar Nikolaj 2. og kejser Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn kom for at nyde godt af de mineralholdige kilder, hvor man tilbød behandling for nyre- og urinvejssygdomme, astma, bronkitis, stofskiftesygdomme og gigt.

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]