Mariæ bebudelsesdag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Maleri af Melozzo da Forlì som skildrer Mariæ bebudelsesdag
Kirkeårets liturgiske farver
  1. søndag i advent
  2. s. i advent
  3. s. i advent
  4. s. i advent
  Juleaften
  Juledag
  Sankt Stefan
  Julesøndag
  Nytårsdag
  Helligtrekonger
  1. s. efter Helligtrekonger
  2. s. efter Helligtrekonger
  3. s. efter Helligtrekonger
  4. s. efter Helligtrekonger
  5. s. efter Helligtrekonger
  Sidste s. efter Helligtrekonger
  Septuagesima
  Seksagesima
  Fastelavn
  1. s. i Fasten
  2. s. i Fasten
  3. s. i Fasten
  Midfaste
  Mariæ Bebudelse
  Palmesøndag
  Skærtorsdag
  Langfredag
  Påskedag
  2. påskedag
  1. s. efter påske
  2. s. efter påske
  3. s. efter påske
  Store bededag
  4. s. efter påske
  5. s. efter påske
  Kristi himmelfartsdag
  6. s. efter påske
  Pinsedag
  2. pinsedag
  Trinitatis
  1. s. efter Trinitatis
  2. s. efter Trinitatis
  3. s. efter Trinitatis
  4. s. efter Trinitatis
  5. s. efter Trinitatis
  6. s. efter Trinitatis
  7. s. efter Trinitatis
  8. s. efter Trinitatis
  9. s. efter Trinitatis
  10. s. efter Trinitatis
  11. s. efter Trinitatis
  12. s. efter Trinitatis
  13. s. efter Trinitatis
  14. s. efter Trinitatis
  15. s. efter Trinitatis
  16. s. efter Trinitatis
  17. s. efter Trinitatis
  18. s. efter Trinitatis
  19. s. efter Trinitatis
  20. s. efter Trinitatis
  21. s. efter Trinitatis
  Allehelgen
  22. s. efter Trinitatis
  23. s. efter Trinitatis
  24. s. efter Trinitatis
  25. s. efter Trinitatis
  26. s. efter Trinitatis
  Sidste s. i kirkeåret

Mariæ bebudelsesdag, også kendt som Herrens bebudelse, latin: Annuntiatio Beatæ Mariæ Virginis, har traditionelt været en vigtig mærkedag i kirkeåret. Den markerer hændelsen som er omtalt i Lukasevangeliet 1. kapitel, vers 26-56, da ærkeengelen Gabriel kom til jomfru Maria og bebudede Jesu fødsel. Oprindelig er denne dag blevet fejret den 25. marts, som er 274 dage før jul, jævnfør det gamle navn Conceptio Christi. Ud fra denne dato blev Jesus født efter 39 uger + 1 dag, dvs en uge før termin efter dagens tabeller.[1] Dagen blev fejret som nytårsdag i dele af Europa frem til 1582, men nytår blev flyttet til 1. januar i forbindelse med overgangen til den gregorianske kalender. I Storbritanien (bortset fra Skotland, som indførte 1. januar som nytårsdag i 1600) og kolonierne, herunder det senere USA, blev officielle dokumenter dateret med årsskifte 25. marts helt frem til 1752.

Efter helligdagsreformen af 1770 blev Mariæ bebudelsesdag fastlagt til at være den 5. søndag i fasten.

Bevægelig helligdag[redigér | redigér wikikode]

Eftersom den 25. marts ofte falder i påskeugen, har man lavet regler for at flytte Mariæ bebudelsesdag til en passende dato så den kunne markeres på behørig vis. I Christian den Femtes Danske lov af 1687 fastslås det at «Mariæ Renselsis Dag. Mariæ Bebudelsis Dag, hvilken skal holdis paa Palme-Løverdag, dersom den indfalder paa Palme-Søndag, eller derefter.».[2] Det betyder at dersom lørdagen før palmesøndag faldt på den 25. marts eller tidligere, skulle Mariæ bebudelsesdag fejres på denne dag.

I den romersk-katolske kirke (hvor man i øvrigt nok så logisk betegner den Herrens bebudelsesdag) festdag den 25. marts, med følgende undtagelse: «Hvis dagen falder i Den stille uge eller Påskeugen, fejres den mandag efter Hvidesøndag, 2. søndag efter påske. Falder den sammen med en fastesøndag, fejres den mandagen efter.»[3]

Den græsk-ortodokse kirke fejrer altid dagen den 25. marts.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. US National Library of Medicine National Institutes of Health: Duration of human singleton pregnancy. A population-based study. Hentet 6. april 2014
  2. Christian Vs Danske Lov. Hentet 6. april 2014.
  3. Pastoralcenteret.dk: Herrens bebudelse. Hentet 6. april 2014

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Religion Stub
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.