Maria af Grækenland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Maria af Grækenland
Storfyrstinde af Rusland
Ægtefæller *Georg Mikhailovitj af Rusland *Periklis Ioannidis
Børn Nina Georgijevna af Rusland
Xenia Georgijevna af Rusland
Hus Huset Glücksborg
Far Georg 1. af Grækenland
Mor Olga Konstantinovna af Rusland
Født 3. marts 1876
Kongeslottet i Athen, Grækenland
Død 14. december 1940 (64 år)
Athen, Grækenland
Begravet Den kongelige begravelsesplads, Tatoi Palads nær Athen, Grækenland
Religion Græsk-ortodoks

Prinsesse Maria af Grækenland og Danmark (græsk: Πριγκίπισσα Μαρία της Ελλάδας και Δανίας), i Rusland kaldet Maria Georgijevna (russisk: Мария Георгиевна), (3. marts 187614. december 1940), var en græsk prinsesse, der gennem sit ægteskab blev storfyrstinde af Rusland.

Maria var datter af den danskfødte kong Georg 1. af Grækenland og hans russiske hustru, Olga Konstantinovna af Rusland. Hun blev gift med storfyrst Georg Mikhailovitj af Rusland i 1900.

Familie og ungdom[redigér | redigér wikikode]

Maria som barn med sine forældre og søskend.

Maria blev født den 3. marts 1876Kongeslottet i Athen som det femte barn og næstældste datter af kong Georg og dronning Olga af Grækenland. Hun var således barnebarn af kong Christian 9. og dronning Louise af Danmark.

I familien blev hun kaldt Minnie ligesom sin faster Kejserinde Dagmar af Rusland. Hun og Dagmars ældste datter, storfyrstinde Xenia Alexandrovna af Rusland, var i deres ungdom tæt knyttet, og de blev siden gift med to brødre.

Maria var meget patriotisk. Hun udtalte, at hun ikke ville gifte sig, hvis det indebar, at hun måtte forlade Grækenland. Hendes far nægtede dog at lade hende gifte sig med en græker og dermed borgerligt.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Storfyrstinde Maria Georgijevna og storfyrst Georg Mikhailovitj.

I 1900 blev Maria gift med storfyrst Georg Mikhailovitj af Rusland. Han var søn af storfyrst Mikhail Nikolaievitj af Rusland, der selv var yngste søn af kejser Nikolaj 1. af Rusland.

Maria giftede sig dermed ind i sin moders familie, huset Romanov, og fulgte sin søster, Alexandra, der ligeledes var blevet gift ind i den russiske kejserfamilie. Storfyrst Georg var en fætter til dronning Olga og til Alexandras mand, storfyrst Pavel Alexandrovitj af Rusland.

Brylluppet stod mod sædvanen ikke i Rusland men på Korfu i Grækenland. Ligeledes mod sædvanen fik hun lov til at forblive arveberettiget til den græske trone, hvilket hun havde insisteret på.

Børn[redigér | redigér wikikode]

Parret fik sammen to døtre:

Russisk storfyrstinde[redigér | redigér wikikode]

Storfyrstinde Maria Georgijevna i kostume fra det berømte bal i 1903.

Parret fik en lejlighed i Mikhailovskijpaladset i Sankt Petersborg, og senere byggede de et mindre paladsKrim i engelsk stil, kaldet Harax, et græsk navn.

Maria havde aldrig været forelsket i sin mand, og med tiden gled parret mere og mere fra hinanden, ligesom Maria ikke brød sig specielt om Rusland. Maria brugte døtrenes dårlige helbred som undskyldning til at opholde sig i længere perioder udenfor Rusland, og uden følgeskab af sin mand.

Maria var i England, da Første Verdenskrig brød ud, og hun besluttede sig for ikke med det samme at rejse tilbage til Rusland som de andre russiske kejserlige, der befandt sig i udlandet.

Senere blev det for risikabelt at rejse, og hun blev sammen med døtrene i England under hele krigen. Maria og døtrene genså aldrig storfyrst Georg.

Under Den Russiske Revolution blev hendes mand fænglset. Maria forsøgte at få ham løsladt, men han blev skudt sammen med tre andre storfyrster i 1919.

Senere liv[redigér | redigér wikikode]

Marias grav på den kongelige begravelsesplads ved Tatoi Paladset nær Athen.

I 1922 blev hun gift for anden gang. Hendes ægtemand var den græske borgerligt fødte admiral Perikles Ioannidis (1881– 1965). Brylluppet stod i Wiesbaden Tyskland. De skulle efter sigende have mødt hinanden, da Maria vendte hjem til Grækenland efter familiens eksil i 1920. Perikles var kaptajn på det skib, som hun var om bord på.

Maria udgav senere sine erindringer, der blev en bestseller. Hun døde i 1940 i Athen midt under den Græsk-italienske krig.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bramsen, Bo (1993), Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt. (2. udg.), København: Forum, ISBN 87-573-1843-6 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]