Mariager-Fårup-Viborg Jernbane
Mariager-Fårup-Viborg Jernbane (MFVJ) - eller Mariagerbanen - var en dansk privatbane. Som en af de sidste, der blev anlagt, var den fra starten hæmmet af, at den ikke nåede at "slå rod" inden konkurrencen fra bilerne for alvor gjorde sig gældende.
Mariager blev den sidste jyske købstad, der fik jernbane. I 1905 fremsatte en lokal komite forslag om en bane fra Onsild Stationsby på Randers-Hobro banen til Mariager og videre til Norup på Randers-Hadsund Jernbane. I Randers frygtede man, at det ville trække trafikken mod V i stedet for mod S og gøre det vanskeligt at skaffe midler til totalrenovering af Randers-Hadsund Jernbane, der var anlagt som ultralet bane.
Jernbaneloven fra 1908 indeholdt to muligheder for en jernbane fra et punkt på Randers-Hobro banen til Mariager: enten stoppede den i Mariager, eller den førtes videre til Randers-Hadsund banen forbi bl.a. cementfabrikkerne i Assens.
Samtidig var der planer om en bane fra Viborg gennem Nørreå-dalen, også med tilslutning til Randers-Hobro banen. Her var spørgsmålet, om banen skulle slutte i Randers eller i Fårup, som de lokale sogneråd var meget interesserede i at gøre til tilslutningspunkt for begge baner. Randers ville betale mest, hvis banen gik til Randers, men Viborg frygtede konkurrencen fra Randers og ville kun betale, hvis den gik til Fårup.
Resultatet blev, at Mariager-Fårup og Viborg-Fårup kom med i Jernbaneloven fra 1918, delt i to selskaber, fordi Mariager-Fårup allerede i 1908-loven havde fået tilsagn om 75% statsstøtte, mens 1918-loven kun gav 50% til Viborg-Fårup.
Jernbaneloven fra 1918 indeholdt også en bane fra Hobro til Rødkærsbro, som skulle dele skinner med MFVJ på de 7 km mellem Ørum og Vejrumbro. Denne bane blev senere opgivet, men i 1923 nåede man at anlægge lidt af tracéet ved Vejrumbro, fordi man havde noget fyld til overs.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Trafikken
De to baner blev drevet sammen. Hovedkontoret lå i Viborg, men Mariager var banens største station med remiser og værksteder. Den var toglederstation for hele strækningen og løste mange administrative opgaver, men i 1941 blev kassererposten flyttet til Viborg.
Med banen havde Viborg fået Mariager som havneby. I det meste af banens levetid udgjorde kultransporter fra Mariager Havn til Viborg Gasværk og Viborg Brændselskompagni ca. 3/4 af banens godstrafik. I starten af 1960'erne kom et par nye godskunder til: Deutsche Erdöls olie- og bitumenanlæg betød store transporter af bitumen til Mariager. Og en ny skærvefabrik i True skulle levere størstedelen af skærverne til DSB's banenet i Vestdanmark.
[redigér] Strækningsdata
- Viborg-Fårup 1. juli 1927 - 29. maj 1965, godstrafik indtil 31. marts 1966
- Mariager-Fårup 1. juli 1927 - 31. marts 1966, godstrafik indtil 1985
- Længde: 58,4 km
- Sporvidde: 1.435 mm
[redigér] Standsningssteder
Fra banens start var der foruden stationer anlagt syv trinbrætter med sidespor (T&S). Efterhånden blev flere trinbrætter tilføjet, mange af dem uofficielle (U), altså ikke optaget i køreplanerne.
[redigér] Mariager-Fårup
- Mariager Station (Mr) km 0,0
- Trinbrættet ved badestranden km 0,7. Fra sommeren 1937 (U). Fjernet 1979.
- Lunddalen Trinbræt (Lu) km 3,6. 4. november 1949 flyttet fra Fjelsted og med dette navn. Fik navnet Lunddalen 28. februar 1950.
- Fjelsted Trinbræt (Fj) km 5,4. 26. maj 1928-3. november 1949, genoprettet 28. februar 1950.
- True Station (Tr) km 8,0. Lå i Svenstrup, men for at undgå forveksling med andre stationer blev den opkaldt efter True på den anden side af Østerkær Bæk.
- Broløs (eller Brødløs) Trinbræt (Bø) km 9,3. Fra 9. november 1937.
- Vester Tørslev Station (Tø) km 11,5
- Frugtplantagen T&S km 13,4. Fra 1. juni 1952 (U). Sidesporet taget i brug 27. september 1951 (officielt først 15. januar 1952). Sidste vognladning læsset 1979, men på fri bane, fordi sidesporet var for dårligt. Det blev fjernet 1992.
- Glenstrup Trinbræt (Gl) km 14,0. Fra 26. maj 1928.
- Handest Station (Ha) km 16,6
- Fårup Station (Fp) km 19,7. Forbindelse med Den østjyske længdebane.
[redigér] Fårup-Viborg
(km fra Fårup:)
- Rejstrupgård Trinbræt (Re) km 3,8. 18. februar 1928 - 29. maj 1965.
- Sønderbæk Station (Sø) km 4,8. Plantagevej 4.
- Villemosegård Trinbræt (Vil) km 6,5 (U). 14. juli 1949 - 29. maj 1965.
- Læsten T&S (Læ) km 7,4
- Højgård Trinbræt (Hø) km 8,7. 20. august 1936 - 29. maj 1965.
- Hammershøj Station (Hm) km 10,1. Jernbanegade 27.
- Årupvej Trinbræt (Aar) km 12,1 (U). 21. marts 1951 - 29. maj 1965.
- Kvorning T&S (Kv) km 13,4
- Mollerup T&S (Mo) km 15,0
- Hulbæk Trinbræt (Hu) km 16,9. 13. september 1936 - 29. maj 1965.
- Ørum Station (Ør) km 18,7. Tjelevej 8.
- Velds Trinbræt (Ve) km 20,3. 18. marts 1933 - 29. maj 1965.
- Fårdal Trinbræt (Fd) km 21,8 (U). 21. marts 1951 - 29. maj 1965.
- Viskum T&S (Vm) km 23,4
- Vejrumbro Station (Vj) km 25,3
- Løvskalvejen Trinbræt (Lø) km 25,9. Fra 20. juni 1936, Ø for vejen. 14. juni 1950 også perron V for vejen, så toget i begge retninger standsede efter vejen. Nedlagt 29. maj 1965.
- Hauggaard T&S (Hg) km 27,9. Lå ved Thisted Mejeri, men navnet Thisted var optaget.
- Tapdrup T&S (Ta) km 30,0
- Pramhuset Trinbræt (Pr) km 30,9 (U). 21. marts 1951 - 29. maj 1965.
- Bruunshåb T&S (Bh) km 33,2
- Søgårde Trinbræt (Søg) km 34,5. 6. maj 1937 - 29. maj 1965.
- Lyngvej Trinbræt (Ly) km 36,9. 20. februar 1954 - 29. maj 1965.
- Viborg Station (Vg) km 38,7. Forbindelse med Langå-Struer-banen, Herning-Viborg banen og Viborg-Løgstør banen (fra 1959 kun godstrafik).
Stationsbygningerne blev tegnet af Carl Lundquist.
[redigér] Grusgrave
DSB gik midt i 1920'erne fra grusballast over til stenballast på hovedstrækningerne og kunne derfor undvære sin grusgrav ved Handest. MFVJ erhvervede den og brugte den ved anlægget af banen. Grusgravssporets forbindelse til DSB's hovedspor blev afbrudt, og der blev anlagt et forbindelsesspor til MFVJ's spor (km 17,5) N for Fårup Station. Denne grusgrav fik sin sidste store opgave, da DSB i 1939 skulle bruge grus til underballasten på andetsporet mellem Bjerregrav og Hobro.
Sporet til Handest Grusgrav var meget slidt, så i foråret 1942 tog banen en ny grusgrav i brug ved Gunderup mellem Fjelsted Trinbræt og True Station (km 6,6). Sporet her var ca. 150 m langt og blev kun tilsluttet, når der skulle hentes grus.
[redigér] Nedlæggelsen
[redigér] Fårup-Viborg
29. maj 1965 overtog DSB MFVJ's rutebilrute Randers-Hammershøj-Viborg på betingelse af, at persontrafikken på Fårup-Viborg ophørte. Det daglige godstog fortsatte indtil hele banen blev nedlagt 31. marts 1966.
Sporoptagningen blev påbegyndt 1. december 1966 fra Ørum med et tog i hver retning og afsluttet i Fårup i maj 1967 og i Viborg i juni 1967.
Viborg Amt købte banearealerne fra Hammershøj til Ørum og reserverede dem til en omfartsvej uden om byerne. I mellemtiden kunne strækningen bruges som gang- og cykelsti - og det er den stadig. Mellem Ørum og Viborg blev banen også til gang- og cykelsti.
[redigér] Mariager-Fårup
Efter banens nedlæggelse i 1966 blev Mariager-Fårup drevet som Mariager Kommunale Godsbane, betjent af DSB. Kultrafikken til Viborg Gasværk fortsatte via Randers-Langå. Bitumen- og skærvetransporterne fortsatte uændret, og flere andre virksomheder brugte fortsat banen. Men sporet var gammelt, så selvom hastigheden blev sat langt ned, skete der adskillige afsporinger af godstogene. Godsbanen gav et beskedent overskud frem til 1972, men så blev godstogene stadig sjældnere og stoppede i 1985. I den sidste halve snes år blev stort set alle banens sveller udskiftet med brugte, gode DSB-sveller.
Dansk Jernbane-Klub arbejdede sideløbende på at etablere veteranbanedrift på strækningen. Dette lykkedes, da man 2. maj 1970 kunne indvie Mariager-Handest Veteranjernbane (MHVJ). Veteranbanen løste en seriøs godstransportopgave i november 1990 ved anlægget af den jyske motorvej Randers-Hobro: På 14 dage blev over 10.000 tons grus kørt fra grusgraven i Gunderup til anlægget af motorvejsbroen over banen.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne kilder og henvisninger
- Anders Riis: Med Mariane fra fjord til hede. Dansk Jernbane-Klub nr.53, 2009
- Mariagerbanens historie
- Jernbanen.dk
