Mariah Carey

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mariah Carey

Mariah Carey (født 27. marts 1970) er en amerikansk sangerinde og skuespillerinde.

Mariah Carey blev født i Huntington, Long Island, New York. Efter i sine teenageår at have sunget kor for bl.a. latino-stjernen Brenda K. Starr blev hun opdaget af musikmogulen Tommy Mottola, som hun senere var gift med i en årrække. Hun blev signet til CBS Records som 18-årig.

Hun debuterede i 1990 med singlen "Vision of Love" og albummet "Mariah Carey", der begge blev nr. 1 på hitlisterne. Hun blev hurtigt berømt for sin vokal, som spænder over fem oktaver. Hendes stemme er blevet sammenlignet med Celine Dion og Whitney Houstons. I modsætning til disse sangerinder er Carey selv med til at skrive sine sange.

Mariah Carey er en af de bedst sælgende kvindelige solokunstnere nogensinde. Kun Michael Jackson, The Beatles og Elvis Presley overgår hende med hensyn til, hvor længe hun har haft hits liggende på førstepladsen på den amerikanske singlehitliste[kilde mangler]. Mariah Carey blev den 30. april 2008 gift igen med wild'n'out-stjernen Nick Cannon efter at have kendt ham i to måndeder. De blev gift på Bahamas.

Eksterne henvisninger

SangerSpire
Denne sangerartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi