Marie Grubbe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Marie Grubbe (1643-1718) var datter af Erik Grubbe. Hun var født på herregården Tjele i nærheden af Viborg. I 1660 blev hun gift med Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704) søn af Frederik 3..

Fra 1664 var Ulrik Frederik statholder i Norge. Ægteskabet gik dårligt, og fra 1666 fik Marie elskere. Ulrik Frederik og Marie blev skilt i 1670. Marie fik ved skilsmissen sin medgift på 12.000 rigsdaler udbetalt, og hun tog 1671-73 på rejse i Europa sammen med sin søsters mand, Stig Høgh. Da hun vendte tilbage til sin far på Tjele, var alle pengene brugt. I 1673 bliver hun gift med Palle Dyre, en nabogodsejer.

I 1689 indledte hun et forhold til kusken Søren Sørensen Møller. Da det blev afsløret, blev hun og Palle Dyre skilt i 1691. Efter skilsmissen rejste Marie og Søren væk og giftede sig. I 1696 dukkede de op på Møn, hvor Søren arbejder på en gård. Fra 1697 boede de i et lille hus, og Søren arbejdede med de søfolk, som kongen har stationeret på Møn. Fra 1706 boede de i Borrehuset øst for StubbekøbingFalster, hvor de passede færgefarten over Grønsund til Møn. De drev gæstgiveri i Borrehuset. Søren udlagdes under ægteskabet to gange som barnefar. I 1711 skød Søren en mand og idømmtes tre års tvangsarbejde på Bremerholm; han sendtes videre til Kronborg for at udføre tvangsarbejde på slottets forsvarsværker. Vi ved kun om Maries sidste år, at hun modtog fattighjælp 1714-16. Hendes grav kendes ikke, og Borrehuset eksisterer ikke mere.

Litterære beretninger[redigér | redigér wikikode]

Maries dramatiske liv har interesseret mange. Dan H. Andersens bog Marie Grubbe og hendes tid (2006) fortæller om hendes liv. Ludvig Holberg taler med Marie i Borrehuset i 1711 i forbindelse med, at han forlod København under pesten. Han skriver senere om hende i sin Epistel 89 Mærkelige Ægteskaber. Steen Steensen Blicher lader hende optræde i Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog (1824). H.C. Andersen skriver Hønse-Grethes Historie (1870). J.P. Jacobsens roman Fru Marie Grubbe. Interieurer fra det syttende århundrede (1876) giver en dybtgående psykologisk analyse af hende. Ulla Ryum lader forskellige Marier optræde i skuespillet Marie Grubbe (1985). Juliane Preisler skriver romanen Kysse Marie (1994) om hende. Lone Hørslev skiver romanen Dyrets år (2014). Romanen omhandler begivenhederne i Marie Grubbes kærlighedsliv - begær, hemmelige forhold og lyster - i vintermånederne 1666-1667.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Jens Meier, Om Marie Grubbe, Lolland-Falsters Historiske Samfund, 1982.
  • Lone Hørslev, Dyrets år, 2014 - ISBN-13: 9788792884152