Marie Grubbe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Marie Grubbe (1643-1718) var datter af Erik Grubbe. Hun var født på herregården Tjele i nærheden af Viborg. I 1660 blev hun gift med Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704) søn af Frederik 3..

Fra 1664 var Ulrik Frederik statholder i Norge. Ægteskabet gik dårligt, og fra 1666 fik Marie elskere. Ulrik Frederik og Marie blev skilt i 1670. Marie fik ved skilsmissen sin medgift på 12.000 rigsdaler udbetalt, og hun tog 1671-73 på rejse i Europa sammen med sin søsters mand, Stig Høgh. Da hun vendte tilbage til sin far på Tjele, var alle pengene brugt. I 1673 bliver hun gift med Palle Dyre, en nabogodsejer.

I 1689 indledte hun et forhold til kusken Søren Sørensen Møller. Da det blev afsløret, blev hun og Palle Dyre skilt i 1691. Efter skilsmissen rejste Marie og Søren væk og giftede sig. I 1696 dukkede de op på Møn, hvor Søren arbejder på en gård. Fra 1697 boede de i et lille hus, og Søren arbejdede med de søfolk, som kongen har stationeret på Møn. Fra 1706 boede de i Borrehuset øst for StubbekøbingFalster, hvor de passede færgefarten over Grønsund til Møn. De drev gæstgiveri i Borrehuset. Søren udlagdes under ægteskabet to gange som barnefar. I 1711 skød Søren en mand og idømmtes tre års tvangsarbejde på Bremerholm; han sendtes videre til Kronborg for at udføre tvangsarbejde på slottets forsvarsværker. Vi ved kun om Maries sidste år, at hun modtog fattighjælp 1714-16. Hendes grav kendes ikke, og Borrehuset eksisterer ikke mere.

Januar 2008 (Grethe Therkelsen, Amager og Lars Skovvang Larsen, Faxe): Såvel Marie Grubbe som Søren Sørensen Møller kommer sandsynligvis til Ugledige, Allerslev sogn, Bårse herred, Præstø amt i løbet af 1716. Hun dør i vinteren 1717. Han gifter sig senere samme år med Margrethe Hansdatter, der er født i januar 1686 i Grumløse, Udby sogn; med hende får han tre børn til 1723. Han dør selv i Ugledige i 1736. Dokumentaion/indicier for dette – alt fra Allerslev kirkebog: På septuagesima søndag 1717 (eller i perioden frem til den 10. marts) begravedes "Söfren Söfrensens Hustrue i Ugledei. Mad: Grubbens". 4. søndag efter trinitatis 1717 trolovedes Søren Sørensen igen: "Samme dag blef Trolofvet Söfren Söfrensen och Magrete Hansdaatter, begge fra Ugledie". Viet senere samme år: "Fer: 2 Nat. sammenviet Söfren Söfrensen Möller og Margrete Hans D: af Ugledi". 1718 døbt "Dom: Palm: Döbt Söfren Söfrensen Möllers Sön i Ugledei ved nafn Hans. Maren Vefvers Daatter i Ugledi bar Ham. Testes. Peder Aage i Ugledie. Niels Steffesens Hustrui. Niels Pedersens Hustrue, Söfren Munchis Hustrue alle af Ugledei. Oluf Nielsens Kirsten ibd." 1720 døbt "Dom: 26 post Trinit. Döbt Söfren Möllers barn i Ugledie kaldet Else. Jörgen Olufsens Hustrue i Ugledie bar Hende. Testes Torchel Pedersen, Rasmus Lauritzen, Jep Shade i Ugledie, item Niels Povelsens Hustrue och Morten Shades Daatter ibd." 1723 – 23. søndag efter trinitatis: "Samme Dag Söfren Möllers Christopher af Ugledei, Jörgen Olsens hustrui i Ugledei bar Ham. Testes. Peder Höj i Ugledei. Hans Aages Hustrue ibd." 1736 begravet "Festo Epiphanias", "item Sören Sörensen i Ugledi og Hemming Pedersen i Ammedrup, begge i de fattiges jord". Derudover ses han 1, muligvis 2 gange som fadder i Allerslev sogn: I 1719 var "Söfren Möller i Ugledei" blandt fadderne til Peder Rasmussens og Kirsten Pedersdatters søn Rasmus i Ugledige. I 1721 var han muligvis fadder til konens søsterdatter Kirsten Pedersdatter i Ugledige. Da nævnt som Søfren Fisher / Søfren Fisker (han kan have ernæret sig som fisker; evt. på Ugledigesøerne). Der ses ingen andre med navnet Søren Sørensen i Allerslev sogn på den tid.

Maries dramatiske liv har interesseret mange. Dan H. Andersens bog Marie Grubbe og hendes tid (2006) fortæller om hendes liv. Ludvig Holberg taler med Marie i Borrehuset i 1711 i forbindelse med, at han forlod København under pesten. Han skriver senere om hende i sin Epistel 89 Mærkelige Ægteskaber. Steen Steensen Blicher lader hende optræde i Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog (1824). H.C. Andersen skriver Hønse-Grethes Historie (1870). J.P. Jacobsens roman Fru Marie Grubbe. Interieurer fra det syttende århundrede (1876) giver en dybtgående psykologisk analyse af hende. Ulla Ryum lader forskellige Marier optræde i skuespillet Marie Grubbe (1985). Juliane Preisler skriver romanen Kysse Marie (1994) om hende.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Jens Meier, Om Marie Grubbe, Lolland-Falsters Historiske Samfund, 1982.