Marinemaleri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Abraham Storck: Fregatten Peter og Paul, som zar Peter den Store var involveret i bygningen af – Omkring 1700
Hendrick Cornelisz Vroom (død 1640) : Nederlandsk skib og fiskerbåd i frisk brise.
Kamp mellem det engelske linjeskib HMS Tremendous og en britisk fregat mod den franske fregat La Canonniere, Pierre-Julien Gilbert, 1806
Peter Lely: Peter Pett og skibet Sovereign of the Seas, ±1645–1650
Caspar David Friedrich: Livsfaser, 1835

Marinemaleri eller sømaleri har udskilt sig som selvstændigt fag fra landskabskunsten. Efter sagens natur er der en så lempelig overgang mellem disse to fag (som fx også mellem landskabs- og kvægstykket), at en afgrænsning altid vil blive tilfældig og vilkårlig.

Selv om der spredtvis og andetsteds (Claude Lorrains smukke marinebilleder fra Rhinen, Diego Velázquez) kan påvises tilløb til et sømaleri , tør man dog sige, at dettes vugge har stået i 17. århundrede. Medens Salvator Rosa, i fortsættelse af det heroiske landskab, giver elementernes rasen, de frådende søer mellem vildt forrevne klipper, blev kunsten i Holland sømaleriets egentlige skaber. Vandets element måtte nu engang spille en stor rolle i dette lands på en gang kommercielt og malerisk anlagte befolkning. En af dets første dyrkere er Cornelis Vroom; Abraham Willaerts (der dyrker enkeltheden: skibene, fiskerne, vandfladen etc.) og Jan Porcellis viser betydelige fremskridt. Simon de Vlieger, Jan van de Cappelle og Willem van de Velde den yngre betegner højdepunktet ved den fine gennemførelse af lufttonerne og den skønne maleriske helhed.

Andre fremragende sømalere er brødrene Bonaventura Peeters, Jan Peeters I og Gillis Peeters deres søster, Catharina Peeters, var også marinemaler, Ludolf Bakhuizen, Hendrick Dubbels, Abraham Storck, Jan Porcellis og Reinier Nooms (Zeeman) med videre. Fra Italien kan anføres Giuseppe Canales og Bernardo Bellottos venetianske prospekter; Frankrig bliver dog i 18. århundrede førende: Claude Joseph Vernets havnestykker med de stærke effekter. I 19. århundrede fandt sømaleriet mange dygtige dyrkere i Frankrig, især fra den romantiske skole: Jean Antoine Théodore de Gudin, Eugène Isabey, Camille Roqueplan, Félix Ziem (havneprospekter), fra nyere tid bl.a. Claude Monet (Belle-Isle-serien); ligeledes hører marinerne til ny-impressionisterne Georges Seurats og Paul Signacs bedste ydelser.

I England har J.M.W. Turner virket banebrydende; dygtige sømalere var bl.a. Augustus Wall Callcott og Clarkson Frederick Stanfield, senere Henry Moore, hollænderne er i 19. århundrede forblevet tro mod de gamle traditioner: Johannes Christiaan Schotel, Johannes Hermanus Barend Koekkoek, Hendrik Willem Mesdag, Carel Nicolaas Storm van 's-Gravesande,Willem Maris etc.

I Tyskland kan blandt ældre nævnes Caspar David Friedrich, Carl Becker, endvidere Andreas Achenbach, (Eduard Hildebrandt, Oscar Eschke og Richard Eschke) et cetera. Hans von Petersen, Hans von Bartels, Hans Bohrdt og Carl Saltzmann.

I Danmark bør C.W. Eckersberg, Anton Melbye, C.F. Sørensen nævnes og fra de skandinaviske lande Hans Gude, Marcus Larson, Karl Nordström, Axel Sjøberg.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]