Marius Hægstad

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Kristofer Marius Hægstad (15. juli 1850 i Borgund, Søndmør21. november 1927 i Oslo) var en norsk sprogforsker.

Han tog Artium 1869, Andeneksamen 1871, opholdt sig 1872 ved Universitetet i Oxford, hvor han studerede angelsaksisk og fonetik under Henry Sweets ledelse, og var derefter beskæftiget dels med studiet af germanske sprog, dels med privatundervisning. 187484 var han bestyrer af Namsos borger- og almueskole. Da skolen sidstnævnte år blev nedlagt, oprettede han samma år en folkehøjskole i nærheden af Namsos, som han ledede, indtil han 1892 blev ansat som bestyrer af Stenkjær middelskole og inspektør af folkeskolen sammesteds. Denne stilling indehavde han, indtil han 1899 udnævntes til professor ved Universitetet i Kristiania i landsmål og dets dialekter. Under sit ophold i det Nordenfjeldske deltog H. med Iver i det kommunale og politiske Liv. 1883—92 var han saaledes Redaktør af »Nordtrønderen« paa Namsos, og han var i en Aarrække Medlem af Byens Kommunestyre, ligesom senere i Stenkjær. 1892—94 og 1898—1900 var han valgt til Stortingsrepræsentant for Nord-Trøndelag Fylke (tidligere Nordre Trondhjems Amt). Han har været Medlem og Formand i en Række af offentlige Komiteer og Kommissioner. Siden H. 1899 blev udnævnt til Prof., har han ofret sin Tid paa videnskabeligt Arbejde og forsk. Spørgsmaal vedrørende Skolen. Han har altid været en ivrig Forkæmper for Landsmaalet. Som Medlem af Stortinget arbejdede han med Energi og Held for Landsmaalets retslige Ligestilling med Bogmaalet dg er den første Prof., som har holdt sine Forelæsninger paa Landsmaal. I fl. Aar var han Formand i Det norske Samlaget. Som Skolebogsforfatter har han bl.a. udgivet den første norske Grammatik paa Landsmaal (»Norsk maallæra« [1879, 11. Udg. 1920]). I den Kommission, som blev nedsat 1898 til Fastsættelse af Retskrivningsregler for Landsmaalet, var H. Formand, og de 1901 autoriserede Regler, som endnu er gældende, er væsentlig efter hans Forslag. Lige saa var han Medlem paa Landsmaalssiden af den Kommission, som har udarbejdet de ny nugældende Retskrivningsregler for begge de nuværende officielle Sprog i Norge (1917). Han var ogsaa en af Forslagsstillerne til den 1907 vedtagne Lov om Landsmaalsstil til Artium. 1907 foretog han med offentlig Stipendium en Rejse til Færøerne og Island, særlig for at undersøge den fonetiske Side ved disse Øers Sprog og Dialektforholdene paa Island. 1909—19 var han Medlem af Undervisningsraadet.

Hægstads videnskabelige Arbejde har været rettet paa Undersøgelsen af Dialektforskel i gl Tid inden for det norrøne Sprogomraade. Han har med utrættelig Flid samlet et rigt Materiale ved at gennemgaa alle gl. Diplomer og andre hjemmenorske Middelalderskrifter og optegne alle indbyrdes afvigende Former, og ved de Arbejder, han siden 1899 har udg. og som har vundet stor Anerkendelse hos Fagmænd ved den Omhyggelighed, Paalidelighed og Forsigtighed, som udmærker dem, har han lagt Grundvolden for norsk Sproghistorie og kastet nyt Lys paa mange Punkter, baade hvad angaar Forholdet mellem de hjemmenorske Dialekter og mellem disse og Islandsk, ligesom han ogsaa, bedre end man før har kunnet, derigennem har været i Stand til at stedfæste fl. af de gl. Skr. De vigtigste af disse Arbejder, som alle er indtagne i Kria Vid. Selsk.’s Skr, er: »Gamalt trøndermaal« (1899), »Hildinakvadet« | (1900), en skarpsindig Tolkning af dette shetlandske Kvad og en Undersøgelse af det norske Sprog paa Shetland, »Maalet i det gl. norske kongebrev« (1902), »Latinsk skrift i gamalnorsk maal« (1905) og »Nordvestlandsk« (1907). Disse to sidste Arbejder udgør Indledning og 1. Del af »Vestnorske maalføre fyre 1350«. 2. Del »Sudvestlandsk« udgør 2 Bd, hvoraf det andet udgives i 3 Bolker (ell. Bøger). Heraf er udkommet 1 Bd, »Rygjamaal« (1915); af 2. Bd, »Indre Sudvestlandsk. Færöymaal, Islandsk« er 1. Bolk, »Indre Sudvestlandsk« udkommet (1916), og ligeledes 2. Bolk, indeholdende »Sudvestlandske Yvergangsmaalføre« og »Færöymaal« (1917), medens 3. Bolk, »Islandsk« er under Arbejde. Sammen med Alf Torp har han bl.a. udg. »Gamalnorsk ordbok med nynorsk tydning« (Kria 1905 ff.). Han udgav 1918 sammen med professor Hjalmar Falk en paa offentlig Foranstaltning udarbejdet »Utredning om norske bynavn«. Til hans 75 Aars Dag 1925 udgav Venner og Kolleger et festskrift. Hægstad 1920 havde taget Afsked fra sit Professorembede.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.