Mark-Ærenpris
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Mark-Ærenpris (Veronica arvensis).
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Mark-Ærenpris (Veronica arvensis) er en enårigt, urteagtig plante med en opret eller opstigende vækst. Stænglerne er oftest forgrenede, og de er forsynet med ret stive hår. Bladene sidder modsat og de er æfformede med groft takket rand. Begge bladsider er græsgrønne og forsynet med mange hår. Blomstringen sker i april-august, hvor man finder blomsterne siddende i endestillede, løse klaser. De enkelte blomster er 4-tallige, mørkeblå og svagt uregelmæssige. Frugterne er kapsler med flade frø, som spirer særdeles villigt.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af en lodret pælerod med kraftige siderødder.
- Størrelse
0,20 x 0,20 m (20 x 20 cm/år)
- Hjemsted
| Mark-Ærenpris | |||||
| L = 7 | T = 6 | K = 3 | F = x | R = 6 | N = x |
Arten er vidt udbredt som markukrudt, men den har sit oprindelige hjemsted i egnene fra Nordafrika over Mellemøsten og Lilleasien til Centralasien of den indiske halvø. I Europa findes den så godt som overalt, hvad der også gælder i Danmark. Arten findes i det sydlige Mähren, hvor den optræder i ukrudt-plantesamfundet Spergulo arvensis-Scleranthetum annui, som findes i rodfrugtafgrøder og kornmarker på sure og fugtige jorde. Her er den fundet sammen med bl.a. Ager-Mynte, Ager-Stedmoderblomst, Ager-Tidsel, Almindelig Fuglegræs, Almindelig Hanekro, Almindelig Hyrdetaske, Almindelig Kvik, Almindelig Pengeurt, Almindelig Rundskulpe, Almindelig Spergel, Burre-Snerre, Fersken-Pileurt, Glat Vejbred, Hvidmelet Gåsefod, Krumhals, Krybende Hestegræs, Kær-Galtetand, Lugtløs Kamille, Mark-Forglemmigej, Rødknæ, Skive-Kamille, Snerle-Pileurt, Sump-Evighedsblomst, Vej-Pileurt og Vindaks[1]
[redigér] Note
Søsterprojekter med yderligere information:
|