Martin Greis
Martin Greis (født 9. oktober 1980 i Brobyværk) er en dansk skuespiller.
Indholdsfortegnelse |
Biografi [redigér]
Martin Greis blev som en af de yngste nogensinde optaget på Statens Teaterskole. På daværende tidspunkt havde han dog allerede stor erfaring som skuespiller efter at have debuteret som 10-årig i de odenseanske H.C. Andersen Festspil. Efter flere år på de skrå brædder som amatør, blev Martin Greis optaget på Statens Teaterskole i 2000. Her afsluttede han den den fire-årige uddannelse med hovedrollen som Ødipus i Jean Cocteaus Helvedesmaskinen i 2004.
Siden har man kunne møde ham som Kaj Holgers driftige barnebarn, Henrik, i Krøniken samt i en lang række roller på Aarhus Teaters scener, hvor han debuterede professionelt med hovedrollen som drengen Harun i Salman Rushdies stykke om Harun og Eventyrhavet i 2004. I 2007 kunne han fejre sin hidtil største succes i den store hovedrolle som Fyrst Mysjkin i Idioten efter Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij's roman.
I 2008 medvirkede Martin Greis som skydegal cowboy med rockattitude i Nikolaj Cederholm og Brdr. Hellemanns Reumert-nominerede forestilling "Teaterkoncert: Beach Boys". Det samarbejde blev genoptaget, da Greis medvirkede som en rocket udgave af Napoleon i Gasværkets (Østre Gasværk) verdenspremiere på Beatles teaterkoncerten "Come Together" i 2009 og igen i 2010. I sæsonen 2011/2012 byggede Cederholm, brdr. Hellemann og den amerikanske rockpoet, Neill Cardinal Furio sammen med Martin Greis og et hold af nogle af danmarks dygtigste sangere og skuespillere bro mellem teaterkoncertens rockede univers og klassisk musik i Betty Nansen Teatrets publikumssucces "Teaterkoncert: Mozart".
Sideløbende med skuespillerkarrieren har Martin Greis indlæst flere lydbøger for Lindhardt&Ringhof og Gyldendal Lyd. Blandt andre: Liberty, Jakob Ejersbo, Giganternes Fald, Ken Follett, Kampen om Tronen, George R. R. Martin og senest Jonas T Bengtssons Et Eventyr.
Filmografi [redigér]
- Ild i Horisonten (2012)
- Headhunter (2009)
- Flammen og Citronen (2008)
- De unge år: Erik Nietzsche sagaen del 1 (2007)
- Snart kommer tiden (2006)
- Farvel (2005)
Tv-serier [redigér]
- Frank Molino (2007)
- Krøniken (2006)
Teater [redigér]
- Europa tour: Come Together (2013) Koninklijk Theater Carré, Amsterdam
- Lulu (2012)
- Teaterkoncert: Mozart (2011 og 2012)
- Poul, Poul, Poul, Poul & Poul (2011)
- Teaterkoncert: Come Together (2010) repremiere
- Krasnoyarsk (2010)
- Teaterkoncert: Come Together (2009)
- Teaterkoncert: Beach Boys (2008)
- Idioten (2007)
- History Boys (2007)
- Volksvernichtung oder Meine leber ist sinnlos (2006)
- Harun og Eventyrhavet (2004)
- Baby (2002)
Andre væsentlige opgaver [redigér]
- Giganternes Fald, del 1 (lydbog) af Ken Follett. Udgivet på Gyldendal Lyd 2010
- Liberty (lydbog) af Jakob Ejersbo. Udgivet på Gyldendal Lyd 2010