Martinus Thomsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Martinus)
Gå til: navigation, søg
Danmark
1900-tallet
Martinus Thomsen 1950.jpg
Navn: Martinus Thomsen
Født: 11. august 1890
Død: 8. marts 1981
Skole/tradition: Martinus' kosmologi

Martinus Thomsen, (11. august 1890 i Sindal8. marts 1981Frederiksberg) kendt som Martinus, var dansk forfatter og mystiker, født og opvokset i Sindal. Han var en mystiker, som bl.a. forfattede Livets Bog, der er hovedværket i det, Martinus forfattede, og som han under et kaldte Det Tredie Testamente (dvs. Martinus forklarede, at det var det endelige testamente, som iflg. biblen bebudes af Jesus, som værende talsmanden den helligånd, i det talsmanden i jødisk forståelse, var en bog. Og er efterfølger til det gamle og det nye testamente) – et omfangsrigt værk, som danner grundlag for Martinus' kosmologi. Martinus skrev en række småbøger og artikler, Det evige verdensbillede, Logik, Bisættelse, og holdt en lang række foredrag, som altså samlet kaldes: Det tredje testamente.

Martinus' liv, tidlige arbejde, og åbenbaring[redigér | redigér wikikode]

Martinus startede som arbejdsmand, senere mejerist og kontormand, men i en alder af 30 år, fortalte Martinus at han gennemgik en stærk mental lysoplevelse som havde karakter af en åbenbaring, men som, i følge ham selv, var under hans vågne bevidsthed og intellektuelle kontrol. Denne oplevelse medførte for Martinus en permanent forandring af hans personlighed. Han oplevede at han havde fået en kraftig øgning i sin evne til næstekærlighed, sin intelligens og intuition og at han havde fået tilgang til et kundskabsmateriale som var kosmisk, i praksis ubegrænset. Gennem resten af sit liv virkede Martinus aktivt som forfatter, symboltegner og foredragsholder. Via økonomiske bidrag fra sine støtter, kunne han efterhånden stoppe med sit almindelige lønarbejde, og arbejde fuldtids med at skrive sine bøger og udbrede sit budskab.

Martinus' lære[redigér | redigér wikikode]

Centrale elementer i hans lære er at alle væsner har mange liv (reinkarnation), da formålet via de mange liv, er at opnå stadig højere bevidsthedsformer. Denne udvikling foregår vekselvis i en åndelig eller psykisk (sjælelig) tilstand, vekselvis bundet i en fysisk organisme. Den åndelige verden er for Martinus det samme som Guds tanker eller verdensaltets stråleformede materie. Den fysiske verden er kroppens, rummets og tidens verden, hvis modstand og besværligheder individet skal lære sig at overvinde – derfor reinkarnation. Her skal individet gennemgå ubehagelige og behagelige erfaringer som alle beriger dets bevidsthed og gradvis omskaber dets væsen til stadig mere fuldkomne former. Til slut bliver det et kærlighedsvæsen som forstår sin eksistens, handler til gavn for helheden og lever i harmoni med verdensaltet. Tanken om evig Frelse/Fortabelse afvises, idet ingen nok så gode/onde gerninger, kan udløse en evig belønning/straf. Dette er hverken retfærdigt eller logisk, mener Martinus.

Alt der eksisterer udgør tilsammen Gud, som vi alle, og alt andet er en del af, fortæller Martinus om. Verdensaltets liv er således, ifølge Martinus, i sig selv bare en enhed og evig eksisterende, men manifesterer sig i et uendeligt antal af forskellige livsformer. Alt som sker i verdensaltet udgør hårfine logiske og uafvendelige led i den evige evolution, mener Martinus. Alt er en kærlighedsfuld skabelse og dette er selve eksistensens essens og forudsætning, mener Martinus. Det som vi mennesker kalder livløst er det hvis liv vi ikke ser; det vi mennesker kalder stilhed er det hvis bevægelse vi ikke ser; det vi kalder tomrum er det hvis materie vi ikke ser; og det vi kalder meningsløst er det hvis mening vi ikke ser. Den åndelige videnskab er ifølge Martinus et nødvendig komplement til den naturvidenskab som i vor tid har taget religionernes plads som underlag og inspirator for vort syn på livet.

Som navnet Det Tredie Testamente antyder, så mener Martinus at hans bøger udgør en fortsættelse af Bibelen, beregnet på humant og videnskabelig indstillede mennesker som sympatiserer med Jesu kærlighedsbudskab men som ikke kan blive inspireret af trosreligion og dogmer.

Død, og arv[redigér | redigér wikikode]

Da han døde i en alder af 90 år efterlod han sig et forfatterskab som hen mod slutningen af hans liv havde fået navnet Det Tredie Testamente. Dette består af et antal bøger, inklusive hovedværket Livets Bog i syv bind med cirka 3000 sider. Dele af Martinus forfatterskab er oversat til en række andre sprog, men kun på originalsproget – dansk – foreligger dette i sin helhed.

Primær litteratur[redigér | redigér wikikode]

  1. Det tredie Testamente (Livets Bog), bind 1-7 – 1932 – 1961
  2. Det Evige Verdensbillede, bind 1-4 1963 – 1994
  3. Logik 1935
  4. Bisættelse 1934

Småbøger[redigér | redigér wikikode]

  1. Menneskehedens skæbne – 1933
  2. Påske – 1934
  3. Hvad er sandhed? – 1944
  4. Omkring min missions fødsel – 1936
  5. Den ideelle føde – 1933
  6. Blade af Guds billedbog – 1943
  7. Den længst levende afgud – 1938
  8. Menneskeheden og verdensbilledet – 1948
  9. Mellem to verdensepoker – 1947
  10. Kosmisk bevidsthed – 1943
  11. Bønnens mysterium – 1943
  12. Vejen til indvielse – 1953
  13. Juleevangeliet – 1945
  14. Bevidsthedens skabelse – 1952
  15. Ud af mørket – 1951
  16. Reinkarnationsprincippet – 1958
  17. Verdensreligion og verdenspolitik – 1961
  18. Livets skæbnespil – 1943 + 1961
  19. Kosmiske glimt – 1958
  20. Meditation – 1963
  21. Hinsides dødsfrygten – 1950
  22. Livets vej – 1948
  23. De levende væseners udødelighed – 1957
  24. Kulturens skabelse
  25. Vejen til paradis – 1958
  26. Djævlebevidsthed og kristusbevidsthed
  27. Verdensfredens skabelse
  28. To slags kærlighed – 1967

Foredrag[redigér | redigér wikikode]

Omkring Martinus' arbejde holdes der foredrag og kurser rundt omkring i Norden, men efter hans egne bestemte instruktioner findes der ingen ceremonier og ingen sekt eller forening med medlemskab.

Martinus Institut[redigér | redigér wikikode]

Martinus Institut blev grundlagt i København i 1932 bl.a. for at bevare originalværket uændret og gøre Martinus' litteratur tilgængelig for alle mennesker på forskellige sprog. I 1980 overdrog Martinus ophavsretten til sine værker til Martinus Institut.[1]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]