Martinus Thomsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Martinus)
Gå til: navigation, søg
Danmark
1900-tallet
Martinus Thomsen 1950.jpg
Navn: Martinus Thomsen
Født: 11. august 1890
Død: 8. marts 1981
Skole/tradition: Martinus kosmologi, Esoterik, Moral

Martinus Thomsen, (11. august 1890 i Sindal8. marts 1981Frederiksberg) var en dansk forfatter, lærer og mystiker. Ifølge jordmorprotokollen blev han født kl. 23 lokal tid. Han blev født som Martinus Thomsen, men ønskede kun at bruge sit fornavn.

Martinus skrev mellem 1924 og 1981 i alt 41 bøger, hvoraf den vigtigste er Livets Bog i 7 bind. Martinus betegnede sit forfatterskab som Det Tredie Testamente. Yderligere nogle bøger er udgivet posthumt. Martinus' forfatterskab omfatter 9000 sider. Han har også tegnet et stort antal symboler: farvelagte tegninger over verdensaltets struktur og over menneskets udviklingsforløb.

Martinus grundlagde Martinus Institut i København, og kursstedet Martinus Center i Klint.

Hans værker, som blev skrevet mellem 1924 og 1981, beskriver et vidtrækkende system baseret på esoteriske tankegange, og dækker emner om spiritualitet, principper der muliggør vor livsoplevelse, moral, karma, reinkarnation, seksualitet, nationernes skæbne og fremvæksten af en ny lys verdenskultur, m.m. Martinus mener, at Guds væsen er nærværende i alt og alle. At alt liv eksisterer altid, idet døden kun er en tænkt modsætning til livet. Mennesket udvikles gennem genfødsler over forskellige stadier fra planteriget og frem til de åndelige verdener for derefter, i en evig spiral, at begynde på et nyt kredsløb.

Martinus værker er ikke influeret af nogen person eller lære, men er inspireret af hans egne oplevelser, som kom efter en åndelig åbenbaring i 1921.


Martinus' liv, tidlige arbejde, og åbenbaring[redigér | redigér wikikode]

Opvækst[redigér | redigér wikikode]

Martinus' barndomshjem i Sindal, nu et museum

Martinus kom til verden under fattige kår den 11. august 1890 og havde sin opvækst på landet nær stationsbyen Sindal i Nordjylland.

Hans barndomshjem Moskilvad – som i dag er åbent for interesserede – vidner om den fattige opvækst. Moderen var ugift og arbejdede som husbestyrerinde for godsejeren på en proprietærgård ved navn Kristiansminde. En staldkarl med efternavnet Thomsen blev udlagt som hans far, og hans officielle navn blev derfor Martinus Thomsen. Men Martinus anså det for mere sandsynligt, at godsejeren var hans rigtige far.

Martinus’ mor havde ikke mulighed for at tage sig af drengen, så han voksede i stedet op som plejebarn hos sin morbror og tante i de spartanske omgivelser i huset Moskilvad. Plejeforældrene var oppe i årene og havde i forvejen opfostret 11 børn. Martinus omtalte dem altid som meget kærlige mennesker, der, uanset de beskedne kår, skabte en varm og tryg ramme om hans opvækst. Han havde kun en begrænset kontakt til sin rigtige mor, som døde allerede da han var 11 år.

Undervisningsmæssigt blev det aldrig til andet end den stråtækte landsbyskole med dens i alt fem klasser og såre elementære pensum.

I lighed med mange andre børn fra småkårshjem kom Martinus ud at tjene som hyrdedreng fra han var tolv år gammel.

Tidlige arbejde[redigér | redigér wikikode]

Efter sin konfirmation kom Martinus i lære som smed. Det måtte han dog opgive, fordi han var for spinkel til det hårde arbejde, og han blev i stedet landarbejder.

Martinus følte sig tiltrukket af tanken om at blive missionær, men opgav det igen, bl.a. fordi han ikke kunne forlige sig med datidens udlægning af mange af de kristne dogmer.

I 1910 blev Martinus uddannet mejerist og arbejdede på forskellige mejerier rundt omkring i Danmark, inden han flyttede til København i 1917. Her arbejdede han i perioder som vagtmand og postbud, inden han i 1920 blev ansat som kontorist på mejeriet Enigheden.

Åbenbaring[redigér | redigér wikikode]

Den udløsende baggrund for Martinus forfatterskab var oplevelsen af en dybtgående bevidsthedsændring, der fandt sted i marts måned 1921. Efter anvisning i en lånt bog forsøgte Martinus at meditere over begrebet Gud. I meditationen, hvor han var ved fuld bevidsthed, så han et kraftig lys i form af et kristuslignende væsen. Martinus oplevde sig at hvile i alkærlighedens udspring, i den guddommelige fuldkommenhed.

Denne oplevelse efterlod ham med en helt ny og enestående bevidsthed - en slags kosmisk klarsyn, der uhindret lod ham gennemskue alle livets og tilværelsens store mysterier, herunder gåden om selve livets natur. Han adopterede senere navnet kosmisk bevidsthed som udtryk for denne tilstand og hævdede i øvrigt, at alle jordens mennesker før eller siden ville komme i besiddelse af den.

Gennem resten af sit liv virkede Martinus aktivt som forfatter, symboltegner og foredragsholder. Via økonomiske bidrag fra sine støtter, kunne han efterhånden stoppe med sit almindelige lønarbejde, og arbejde fuldtids med at skrive sine bøger og udbrede sit budskab.

Navn[redigér | redigér wikikode]

Martinus havde et stort ønske om at blive fri for sit efternavn: Thomsen. Han henvendte sig først til politimesteren på Frederiksberg. Denne sagde, at det kunne han nok ikke få tilladelse til, da eet navn ikke var fyldestgørende, men måske kunne han få tilladelse til at hedde: Martinus Thomsen Martinus. Dette kunne Martinus godt acceptere, så han ansøgte om at få denne navneforandring godkendt. Han fik afslag på sin ansøgning, og måtte derfor leve videre med sit døbenavn. [1]

Gennem hele sit voksne liv var han kendt gennem hans fornavn Martinus. Han brugte kun hans fornavn i sin underskrift, og signerede bøger også kun med fornavnet Martinus.


Martinus' lære[redigér | redigér wikikode]

Martinus’ samlede værk har titlen Det Tredje Testamente. Hovedværket er Livets Bog i syv bind. Som supplement hertil er udgivet Det Evige Verdensbillede, bog 1-5, hvori han ved hjælp af farvelagte symboler med tilhørende forklaringer klarlægger hovedprincipperne i sit verdensbillede. Desuden er udgivet bøgerne Logik, Bisættelse, Den Intellektualiserede Kristendom og 28 mindre bøger samt et stort antal artikler.

Åndsvidenskab[redigér | redigér wikikode]

Martinus har i sine værker beskrevet et samlet åndsvidenskabeligt verdensbillede, der rummer en logisk underbygget helhedsforklaring på tilværelsen. Hans baggrund herfor var en højtudviklet intuitionsevne, der satte ham i stand til at overskue og analysere den åndelige verden, som ligger bag den kendte fysiske verden. Målet med hans arbejde var at skabe en åndelig videnskab, der kan give vor tids sandhedssøgende og logisk tænkende mennesker en dybere indsigt i livets natur og udviklingen i verden. I sine analyser præsenterer Martinus et langt mere optimistisk og vidtrækkende livssyn end det, vi almindeligvis kender. Samtidig er de et værdifuldt hjælpemiddel til den praktiske udvikling af moral og væremåde.

Et kernepunkt i det åndsvidenskabelige verdensbillede er forståelsen af, at vi mennesker og alle andre levende væsener indgår i et levende verdensalt. Herigennem synliggøres i en logisk og videnskabelig form, at der eksisterer en evig, alkærlig Guddom, som til alle tider har været kilden til religioner og åndsliv. Martinus viser tillige, hvordan vores bevidsthed, psyke og moral gennem reinkarnation og karma udvikler sig efter logiske naturlove, som bevirker at alle erfaringer - behagelige som ubehagelige - med tiden bliver til gavn for den enkelte.

Livets Bog lægger grunden til en videnskab om livet. Den redegør for de principper, der muliggør vor livsoplevelse. Den viser, hvordan vor eksistens er forbundet med naturens helhed, og hvordan vi skaber vores fremtid – vores skæbne, ved den måde vi tænker og handler på i dag. Vi er i udvikling, på vej til at blive "rigtige" færdigudviklede mennesker. Princippet om "den stærkestes ret", diktaturet, undergraves til fordel for en voksende human livsindstilling, demokratiet. Vor tids mørke verdenshændelser er fødselsveer for en fremtidig lys verdenskultur, som fører til en gennemgribende forandring af tilværelsen for os alle.

Reinkarnation[redigér | redigér wikikode]

Centrale elementer i hans lære er at alle væsner har mange liv (reinkarnation), da formålet via de mange liv, er at opnå stadig højere bevidsthedsformer. Denne udvikling foregår vekselvis i en åndelig tilstand og vekselvis bundet i en fysisk organisme. Den åndelige verden er for Martinus det samme som Guds tanker eller verdensaltets stråleformede materie. Den fysiske verden er kroppens, rummets og tidens verden, hvis modstand og besværligheder individet skal lære sig at overvinde – derfor reinkarnation. Her skal individet gennemgå ubehagelige og behagelige erfaringer, som alle beriger dets bevidsthed og gradvis omskaber dets væsen til stadig mere fuldkomne former. Til slut bliver det et kærlighedsvæsen som forstår sin eksistens, handler til gavn for helheden og lever i harmoni med verdensaltet. Tanken om evig fortabelse afvises, idet ingen indenfor et liv kan udføre nok onde gerninger, som kan udløse en evig straf. Dette er hverken retfærdigt eller logisk, mener Martinus.

Alt der eksisterer udgør tilsammen Guddommen, som vi alle er en del af. Verdensaltets liv er således, ifølge Martinus, i sig selv bare en enhed og evig eksisterende, men manifesterer sig i et uendeligt antal af forskellige livsformer. Alt som sker i verdensaltet udgør hårfine logiske og uafvendelige led i den evige evolution, mener Martinus. Alt er en kærlighedsfuld skabelse, og dette er selve eksistensens essens og forudsætning. Det som vi mennesker kalder livløst, er det hvis liv vi ikke ser; det vi mennesker kalder stilhed, er det hvis bevægelse vi ikke ser; det vi kalder tomrum, er det hvis materie vi ikke ser; og det vi kalder meningsløst, er det hvis mening vi ikke ser. Den åndelige videnskab er ifølge Martinus et nødvendig komplement til den naturvidenskab, som i vor tid har taget religionernes plads som underlag og inspirator for vort syn på livet.

Som navnet Det Tredie Testamente antyder, så mener Martinus, at hans bøger udgør en fortsættelse af Det Nye Testamente i Bibelen, beregnet på humant og videnskabelig indstillede mennesker som sympatiserer med Jesu kærlighedsbudskab, men som ikke kan blive inspireret af trosreligion og dogmer.

Foredrag[redigér | redigér wikikode]

Omkring Martinus' arbejde holdes der foredrag og kurser rundt omkring i Norden, men efter hans egne bestemte instruktioner findes der ingen ceremonier og ingen sekt eller forening med medlemskab.

Død, og arv[redigér | redigér wikikode]

Da Martinus døde i en alder af 90 år den 8. marts 1981 efterlod han sig et forfatterskab som hen mod slutningen af hans liv havde fået navnet Det Tredie Testamente. Dette består af et antal bøger, inklusive hovedværket Livets Bog i syv bind med cirka 3000 sider. Dele af Martinus forfatterskab er oversat til en række sprog, men kun på originalsproget – dansk – foreligger dette i sin helhed.

Martinus' bisættelse var i Tivolis Koncertsal den 29. marts 1981. Bisættelsen blev betegnet som en festlig højtidelighed, der helt levede op til Martinus’ egen beskrivelse i hans bog Bisættelse, kap. 161: “Fremtidens begravelse eller jordefærd vil ikke blive en sørgefest, men derimod en glædes- og takkefest for livets evige beståen”. [2]

Efter eget ønske blev Martinus’ krop balsameret. Han er gravlagt på Frederiksberg Ældre Kirkegård.

Martinus åbnet i 1932 et lille kontor, der fik navnet ”Livets Bogs Bureau”. I 1943 overtog Martinus ejendommen Mariendalsvej 94-96 på Frederiksberg. Ejendommen var i næsten 40 år Martinus’ faste bolig og arbejdssted, og den dannede samtidig – ligesom i dag – rammen om de praktiske opgaver med bogudgivelser, tidsskriftredaktion, foredrag og studiekredse mv. I 1945 fik Instituttet det officielle navn, som stadig bruges i dag, nemlig ”Martinus Åndsvidenskabelige Institut” eller, den kortere form, ”Martinus Institut”. I 1956 blev Instituttet organiseret som en almennyttig selvejende institution.

Frem til Martinus’ bortgang blev principperne for Instituttets fremtidige virke indskrevet i det, der benævnes som ”Love for Martinus Åndsvidenskabelige Institut”. [3]

I sit testamente gav Martinus sin formelle godkendelse af lovene og overdrager alle rettigheder til Instituttet. [4]

Lovene er senere videreført i fundatserne for Instituttets nuværende to fonde, Martinus Idealfond og Martinus Aktivitetsfond. Martinus Institut har udgivet bogen Samarbejdsstrukturen, der indeholder en samlet beskrivelse af principperne for samarbejde og organisering inden for Instituttets rammer.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Hovedværker[redigér | redigér wikikode]

  1. Det Tredie Testamente (Livets Bog), bind 1-7 – 1932 – 1961. ISBN 978-87-575-0229-9
  2. Det Evige Verdensbillede, bind 1-4 1963 – 1994. ISBN 978-87-575-0238-1
  3. Logik 1935. ISBN 978-87-575-0243-5
  4. Bisættelse 1934. ISBN 978-87-575-0244-2

Småbøger[redigér | redigér wikikode]

  1. Menneskehedens skæbne – 1933
  2. Påske – 1934
  3. Hvad er sandhed? – 1944
  4. Omkring min missions fødsel – 1936
  5. Den ideelle føde – 1933
  6. Blade af Guds billedbog – 1943
  7. Den længst levende afgud – 1938
  8. Menneskeheden og verdensbilledet – 1948
  9. Mellem to verdensepoker – 1947
  10. Kosmisk bevidsthed – 1943
  11. Bønnens mysterium – 1943
  12. Vejen til indvielse – 1953
  13. Juleevangeliet – 1945
  14. Bevidsthedens skabelse – 1952
  15. Ud af mørket – 1951
  16. Reinkarnationsprincippet – 1958
  17. Verdensreligion og verdenspolitik – 1961
  18. Livets skæbnespil – 1943 + 1961
  19. Kosmiske glimt – 1958
  20. Meditation – 1963
  21. Hinsides dødsfrygten – 1950
  22. Livets vej – 1948
  23. De levende væseners udødelighed – 1957
  24. Kulturens skabelse
  25. Vejen til paradis – 1958
  26. Djævlebevidsthed og kristusbevidsthed
  27. Verdensfredens skabelse
  28. To slags kærlighed – 1967

Martinus Institut[redigér | redigér wikikode]

Martinus Institut er en almennyttig institution, som er stiftet af Martinus med det formål at formidle hans åndsvidenskabelige forfatterskab til omverdenen. Han har overdraget Instituttet ansvaret og rettighederne til sit samlede værk Det Tredie Testamente, og har fastlagt de opgaver, Instituttet skal varetage. I korthed indebærer det ansvar for at bevare, oversætte og udgive Martinus’ værk, samt at oplyse om og undervise ud fra dette værk.

Til ansvaret hører beskyttelsen af indholdet i Det Tredie Testamente. Martinus Institut har ophavsretten til publicering af værket på alle sprog, hvad enten det sker i bogform, på internettet eller på anden måde. I 1980 overdrog Martinus ophavsretten til sine værker til Martinus Institut. [5] Martinus ønskede på den måde at sikre sig, at der findes ét institut i verden, som kan være garant for publicering af hans værk i autoriseret form, og som tilbyder information og undervisning, der bygger direkte på dette værk.

Citat Målet med verdensgenløsningen er, at menneskene skal komme til at forstå denne tilværelse og tage imod den undervisning i livslovene, de kan få her. Tænk, hvad det vil betyde, hvis man i stedet for at irriteres over det, der sker, bruger sin energi til at prøve på at forstå, hvorfor det, der sker, er det rigtige netop i den nuværende situation baseret på fortiden, og med henblik på den gavn vi erfaringsmæssigt kan have deraf i fremtiden. [6] Citat

Martinus åbnet i 1932 et lille kontor, der fik navnet Livets Bogs Bureau. I 1945 fik Instituttet det officielle navn, som stadig bruges i dag, nemlig Martinus Åndsvidenskabelige Institut eller, den kortere form, Martinus Institut. I 1956 blev Instituttet organiseret som en almennyttig selvejende institution. Siden 1943 har Instituttet haft til huse på adressen Mariendalsvej 94-96, 2000 Frederiksberg. Martinus boede og arbejdede her i næsten 40 år frem til sin bortgang i 1981.

I dag rummer huset Instituttets administration, bogsalg og forlag, som udover Martinus-litteraturen også udgiver tidsskriftet Kosmos på flere sprog. Huset er tillige et kursuscenter, hvor der afholdes foredrag, seminarer og studiekredse ud fra det kosmiske verdensbillede, som Martinus har beskrevet. Størstedelen af Instituttets undervisning foregår i øvrigt på Martinus Center i Klint.

Martinus Institut er en idealistisk arbejdsplads, der udover nogle få fastansatte samler en række frivillige ulønnede medarbejdere, som udfører store dele af Instituttets mange opgaver. En stor del af Instituttets økonomi er baseret på gaver og arv.

Martinus Institut ledes af en bestyrelse, som efter Martinus’ ønske benævnes ”rådet”. Det er rådet, der har det overordnede ansvar for alle Instituttets opgaver. Rådet består af 5 medlemmer og 2 suppleanter. Ved fratræden supplerer rådet sig selv. Ingen, bortset fra de rådsmedlemmer Martinus før sin bortgang selv udpegede, kan være suppleant og rådsmedlem i mere end sammenlagt 7 år. Efter at man er udtrådt, kan genindtræden ikke finde sted.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Om Martinus’ verdensbilde[redigér | redigér wikikode]

  • Byskov, Else: Death Is An Illusion. A logical explanation based on Martinus’ worldview. 2002, Paragon House. ISBN 1-55778-813-8
  • Lorentsen, Asger: Det Levende Verdensbillede. Levendegørelse mellem Martinus og esoterisk filosofi. 2006, Den Gyldne Cirkels Forlag. ISBN 87-990058-1-6
  • Martinus Institut: Samarbejdsstrukturen. 1992, Borgen Forlag. ISBN 87-21-02060-4
  • Per Bruus-Jensen: X. En komplett indføring i Martinus’ kosmologi. (4 bind). 1987, Nordisk Impuls. ISBN 87-88652-26-2

Biografisk[redigér | redigér wikikode]

  • Sam Zinglersen: Martinus’ Erindringer. 1987, Zinglersen’ Forlag. ISBN 87-8511-8575
  • Sam Zinglersen: Martinus – som vi husker ham. 1988, Zinglersen’ Forlag. ISBN 87-8511-8583
  • Per Bruus-Jensen: Sol & Måne. Glimt fra 10 år I lære hos en stor, moderne mystiker og intuitionsbegavelse. 2001, Nordisk Impuls. ISBN 87-88652-29-7
  • Kurt Christiansen: ”Martinus og hans livsværk Det Tredie Testamente. En biografi.” 2005, Kosmologisk Information’s Forlag. ISBN 87-985474-9-6

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]