Mary Boleyn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mary Boleyn
Mary Boleyn.jpg
'
Født ca. 1499
Død 19. juli 1543
Ægtefælle(r) William Carey (gift fra 1520 – 1528)
William Stafford (gift fra 1534 - 1543)
Børn Catherine Carey
Henry Carey
Anne Stafford
Edward Stafford
Forældre Thomas Boleyn og
Elizabeth Boleyn

Mary Boleyn (ca. 149919. juli 1543) var Anne søster. Anne blev kong Henrik 8. af Englands anden dronning og havde stor magt, mens hun nød kongens gunst. Mary var en af Kong Henriks talrige elskerinder. Mange historikere mener, at hun fødte konge to børn, selv om de officielt var hendes første mand William Careys. Rygtet fortæller, at hun ikke alene var den engelske konges elskerinde, men også hans franske rival Frans 1. af Frankrigs. Marys andet ægteskab med en soldat forargede, og resten af sine dage var hun i unåde ved hoffet.

De tidlige år[redigér | redigér wikikode]

Mary blev sandsynligvis født på familien Boleyns slot, Blickling Hall i Norfolk, og voksede op på Hever Castle i Kent. Hun var den yngste datter af den velhavende hofmand og diplomat Thomas Boleyn og dennes hustru Elizabeth Boleyns to døtre og ene søn. Der findes ingen dokumenter, der præcist fastslår, hvornår hun blev født, men det var været mellem 1499 og 1508. De fleste mener, at hun var den ældste af de tre overlevende børn, da hendes barnebarn Lord Hunsdon i bogen ”Earl of Ormonde” hævdede, at han var Boleyn-familiens arving. Ifølge de strenge regler for den engelske adel ville titlen, hvis Anne havde været den ældste, tilfalde Elizabeth 1. af England, da den tilfaldt den ældste kvindelige arving i mangel på mandlige. Rygterne fortæller, at Elizabeth tilbød Henry Carey, Marys søn, titlen af jarl af Ormonde, på hans dødsleje, men han takkede nej. Desuden blev Mary gift som den første, hvilken giver grund til at tro at hun var den ældste.

I lang tid troede alle, at Mary begyndte sin uddannelse ved ærkehertuginde Margeret af Østrigs hof, men senere viste det sig, at det var Anne og ikke Mary. Mary tilbragte størstedelen af sin barndom i England og kom først til udlandet, da hendes far skaffede hende plads som brudepige i prinsesse Mary Rose Tudors følge, da hun i 1514 skulle giftes med den franske konge Ludvig 12. af Frankrig.

Fransk elskerinde[redigér | redigér wikikode]

Efter nogle uger i Frankrig blev de fleste brudepiger sendt hjem, men Mary blev i landet på grund af sin fars nye stilling som engelsk ambassadør. Mary blev i Frankrig genforenet med sin søster Anne Boleyn, der havde tilbragt det forløbne år i Holland. Mary havde efter sigende utallige affærer endda med selve kongen, men historikere hævder i dag, at de fleste affærer var pure opspind. Men affæren med kongen bekræfter han selv, da han skrev om hende:” Den engelske hore”, og ”en fantastisk luder, hævet over alle andre” [1].

Dronning Mary forlod Frankrig og vendte tilbage til England efter at havde mistet sin mand den 1. januar 1515, mens Mary blev og fik plads hos reine Claude, Claude af Frankrig, Frans 1. af Frankrig nye dronning. Mary vendte tilbage til England i 1519, da hun fik plads som brudepige hos Katharina af Aragonien, der skulle giftes med sin afdøde mand Arthur Tudors lillebror, den nye tronfølger Henrik 8. af England.

Engelsk elskerinde[redigér | redigér wikikode]

Den 4. februar 1520 kort efter sin hjemkost blev Mary gift med William Carey. Det havde hendes forældre arrangeret, og Henrik d. 8 deltog i parrets bryllupsfest. I 1522 indledte Mary og kongen en affære, men de gik stille med dørene, og det præcise tidspunkt kendes ikke, men den sluttede vist midt i 1525.

I 1523 blev Mary gravid, og i 1524 fødte hun datteren Catherine Carey. Det rygtedes, at hun var kongens uægte datter. Men der findes hverken beviser på det eller på, at Marys søn Henry fra 1526 skulle være kongens søn. Præsten John Hale fortalte dog 10 år senere, at han havde mødt denne kongens uægte søn.

Magtens søster[redigér | redigér wikikode]

Marys søster Anne vendte tilbage til England i 1522 – et år efter Mary – og kom også til det engelske hof. Søstrene menes dog ikke at havde haft et særligt tæt forhold: de færdedes i vidt forskellige sociale kredse.

Selv om Mary var smukkere end Anne, siges det at Anne havde større ambitioner og var mere intelligent. Da kongen begyndte at fatte interesse for hende, nægtede hun at blive hans elskerinde, men hun var snedig nok til at fastholde hans interesse. I 1527 var kongen fast besluttet på at ægte Anne, så han søgte at få sit ægteskab med Katherine af Aragonien annulleret.

Et år senere døde Marys mand William Carey af den engelske svedesort, og Anne fik forældremyndigheden over Marys søn, Henry Carey. Det gjorde hende endnu mere attraktiv for kongen, der brændende ønskede sig en legitim søn og arving til tronen, og som må have troet, at drengen var hans. Carey havde efterladt Mary i stor gæld, og Anne brugte den for at få sønnen; som belønning fik Mary en årlig pension på £100.

I 1532 tog Anne med Henrik på et officielt besøg hos den franske konge til Calais, hvor Mary var med som hendes hofdame. Anne blev kronet til dronning den 1. juni, 1533 og senere samme år fødte hun datteren, den senere dronning Elizabeth 1. af England.

Kærlighed og forvisning[redigér | redigér wikikode]

I 1534 giftede Mary sig i alt hemmelighed med William Stafford, som hun havde mødt da han skulle sikre hendes sikkerhed i Calais. Stafford var soldat, og langt under hendes stand, hvilket for mange betyder, at det kun kunne havde drejet sig om ægte kærlighed. Da ægteskabet og Marys graviditet blev opdaget blev Anne rasende, da hun følte sig spottet, fordi hun selv kæmpede for at blive gravid. Alle i familien Boleyn lagde afstand til Mary, og hun og hendes mand blev forvist fra hoffet.

Marys økonomiske situation blev så desperat, at hun til sidst var tvunget til at bede kongens rådgiver Thomas Cromwell tale hendes sag for sin familie. Hun bad ham sige, at hun måske:” kunne have valgt en bedre mand af fødsel og rigdom. Men aldrig en der kunne have elsket hende højere eller en mere ærlig mand”. ” Hellere ville bage mit eget brød med ham end at blive det største dronning i historien, og jeg tror inderligt at han aldrig ville svigte mig for at blive konge”[2].

Men hverken hendes bønner til kongen eller familien hjalp. Kun Anne sendte hende et kostbart guldbæger og penge, men hun nægtede at modtage hende ved hoffet. Det var den tætteste kontakt mellem de to søstre, da det ikke er sikkert, at Mary besøgte Anne i Tower.

Mary liv mellem 1534 og hendes søsters henrettelse i 1536 er vanskeligt at dokumentere, da der ingen papir findes mellem hende og resten af hendes familie. Højst sandsynlig anede Mary, hvad vej det ville gå og for at sikre sine egene, afskar hun enhver kontakt med Anne og familien.

Mary og William Stafford fortsatte med at være forvist fra hoffet resten af livet og levede tilbagetrukket på Rochford Hall i Essex. Efter sine forældres død arvede hun nogle af familiens ejendomme og manglede ikke penge. Hun fik sammen med Stafford yderligere to børn, datteren Anne opkaldt efter søsteren og sønnen Edward. Hun døde den 19. juli, 1543 godt og vel 40 år gammel.

Fag- og skønlitteratur[redigér | redigér wikikode]

Der findes to faglitterære bøger om Mary. Begge er på engelsk. Den ene hedder The Mistresses of Henry VIII af Kelly Hart og den anden Mary Boleyn: The True Story of Henry VIII's Mistress af Josephine Wilkinson

Valerie Gearon spillede i 1969 rollen som Mary i filmen Anne of the Thousand Days [3]. Filmen over Phillipps Gegorys roman Den anden søster har Scarlett Johansson som Mary og Natalie Portman som Anne. På DR2 vises serien The Tudor, hvor Jonathan Rhys Meyers og Natalie Dormer spiller Henrik d. 8 og Anne Boleyn [4].

Henvisninger og fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Fodnote[redigér | redigér wikikode]