Masaccio

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. sep. 2014, 12:28 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Lnk FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
Selvportræt. Detalje fra freske i Cappella Brancacci, Santa Maria del Carmine, Firenze.
Giovanni Masaccio, Sankt Peter helbreder den syge med sin skygge, 1425-1428

Tommaso di Ser Cassai, kaldet Masaccio (21. december 1401 i San Giovanni Valdarno i provinsen Arezzo – 1428 i Rom) regnes sammen med Giotto til de vigtigste italienske malere i den tidlige renæssance.

Sammen med Masolino malede Masaccio 1425-1428 freskerne i Santa Maria del Carmine i Firenze med motiver fra apostlen Peters liv.

Masaccios karriere blev ikke lang – han døde 27 år gammel – men realismen og centralperspektivet fik stor indflydelse på den kommende generation. Han brød med den gotiske tradition ved at erstatte vidløftig ornamentik med hverdagsagtige detaljer og ved at lade skikkelserne optræde i et, som man opfattede det, virkeligt rum.

Masaccio arbejdede fra omkring 1422 i Firenze, men han afsluttede sin kunstneriske karriere i Rom med en serie fresker i kirken San Clemente.

Litteratur

  • Frederik G. Knudtzon, Masaccio og den florentinske Malerkonst, 1975 (fotografisk genoptryk af afhandling fra 1875).

Eksterne henvisninger


"Skattens mønt" (1426-1427). Cappella Brancacci, Santa Maria del Carmine, Firenze.