Matador (tv-serie)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Matador
[[Image:|200px|]]
{{{billedtekst}}}
Information
Originaltitel
Også kendt som {{{alias}}}
Genre Drama
Oprindelige kanal Danmarks Radio
Instruktør(er) {{{instruktør}}}
Producer(e) Bo Christensen
Skrevet af Lise Nørgaard
Erik Balling
Medvirkende Jørgen Buckhøj
Ghita Nørby
Buster Larsen
Malene Schwartz
Holger Juul Hansen
Tema musik komponist Bent Fabricius-Bjerre
Åbnings tema {{{tmusik}}}
Komponist(er) {{{komponist}}}
Produktionsland Danmark
Sprog Dansk
Antal sæsoner {{{sæson}}}
Antal serier {{{serie}}}
Antal episoder 24
Produktion
Selskab {{{selskab}}}
Ledende producer {{{lederproducer}}}
Beliggenhed {{{location}}}
Kameraopsætning {{{opsætning}}}
Billedformat {{{billedformat}}}
Lydformat {{{lydformat}}}
Produktionsår 1978-1981
Spilletid 41 - 126 minutter
Oprindelige forløb {{{forløb}}}
Udsendt
Sendt første gang 11. november 1978
Sendt første gang (i DK)
Sendt sidste gang 2. januar 1982
Sendt sidste gang (i DK) 2012
Kronologi
Relaterede shows {{{relateret}}}
Tidligere serie {{{tidligere serie}}}
Efterfølges af {{{efterfølges af}}}
Hjemmeside
Dansk Hjemmeside
IMDb
Disambig bordered fade.svg For andre betydninger af ordet Matador, se Matador.

Matador er en dansk tv-serie i 24 afsnit, produceret 1978-1981. Den er instrueret af Erik Balling efter en idé af Lise Nørgaard, der sammen med Paul Hammerich, Karen Smith og Jens Louis Petersen skrev manuskriptet, mens tegneren Arne Ungermann stod for de lette vignetter, der indleder og afslutter hvert af de 24 afsnit. Seriens musikalske tema er komponeret af Bent Fabricius-Bjerre.

Serien følger livet i en dansk provinsby i perioden 1929-1947. Hovedpersonen Mads Andersen-Skjern kommer i 1929 som handelsrejsende til den søvnige stationsby Korsbæk. Han opfatter hurtigt, at byens næringsliv er stagnerende og starter en tøjforretning, der udkonkurrerer byens hidtil eneste butik af sin slags, Damernes Magasin.

Serien tegner et fint portræt af tiden under 1930'ernes depression samt Danmark under besættelsen. Seeren følger familiernes liv og giver samtidig en ganske præcis beskrivelse af perioden. Inspirationen fra for eksempel den engelske tv-serie Herskab og tjenestefolk er tydelig, men serien er alligevel meget dansk i sit udtryk og blev navnlig en succes på grund af fine præstationer fra en række af landets bedste skuespillere. Mange af de medvirkende må i dag, mange år senere, stadig finde sig i at blive identificeret med den rolle, de havde i Matador.

Handling[redigér | redigér wikikode]

Hillerød Politistation som Korsbæk rådhus.

I begyndelsen møder Mads Skjern, der har åbnet en tøjforretning i den provinsbyen Korsbæk, passiv modstand fra byens fine gamle familier, primært familien Varnæs. Bankdirektør Hans Chr. Varnæs nægter, i et forsøg på at beskytte sin ven Albert Arnesen, der ejer Damernes Magasin, at låne startkapital til Mads Skjern. Mads Skjern har dog andre ressourcer, og det lykkes ham at udkonkurrere Damernes Magasin ved skarp og kompetent forretningsdrift.

Omkring denne hovedhistorie følger vi livet hos høj og lav i Korsbæk. Der er grisehandleren Oluf Larsen, der bliver Mads Skjerns svigerfar, tjeneren Boldt, der på Jernbanerestauranten serverer øl og mad til stamgæsterne, der ud over grisehandleren består af kommunisten Lauritz "Røde" Jensen og maleren Frede "Fede" Hansen. Vi følger tjenestefolkene hos familien Varnæs; den tro kokkepige Laura og den mere ambitiøse Agnes, der ender med at eje sin egen virksomhed – og bliver ansat hos Skjern. Der er romancen mellem Kristen Skjern og Elisabeth Friis (Maude Varnæs' søster), og ind i alle husene og på tværs af sociale skel og ven- og fjendskaber foretager Dr. Hansen sine hjemmebesøg. Hertil en masse biroller, der alle har deres egne historier.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Lise Nørgaard er hovedforfatter til Matador

Historien om to familier i en provinsby var oprindeligt tiltænkt en roman, som Lise Nørgaard ikke kunne finde tid til at færdiggøre. DR var på udkig efter en afløser til Huset på Christianshavn, og ved Erik Ballings mellemkomst blev projektet nævnt for den nye chef for DR's underholdningsafdeling, Poul Ifversen, der så et potentiale. Oprindeligt var der kun planlagt seks episoder, hvor hver episode skulle spænde over et årti, men efter at Balling og Ifversen havde læst synopsen til den første episode, mente de, at der var rigeligt indhold til seks episoder i den alene.

Oprindeligt var det planen, at serien skulle have samme forfatterteam som Huset på Christianshavn, hvilket dog viste sig at være besværligt at gennemføre. Modsat arketyperne i Huset på Christianshavn udviklede personerne i Matador sig i seriens løb, og kun Lise Nørgaard havde en klar forestilling om, hvilken retning serien skulle tage. Det blev derfor et mindre forfatterhold med Lise Nørgaard som hovedforfatter, der sørgede for, at medforfatteres manuskripter var i overensstemmelse med hendes forestilling om personerne.

Inspiration[redigér | redigér wikikode]

Lise Nørgaard er vokset op i et grossererhjem i Roskilde, hvor Roskilde Bank har været inspiration for Lise Nørgaard til Varnæs' Korsbæk Bank.[1] Anden inspiration kommer fra Nørgaards tid som journalistelev og journalist i den sjællandske provins.[2] Som 18-årig journalistelev på Roskilde Dagblad oplevede hun at indtægter fra årlige basare, der skulle have været brugt på et opholdsted for "kirtelsvage" børn, i stedet blev brugt på en strandkirke efter at sommerhusejere ved hendes forældres strand havde protesteret over at skulle være naboer til opholdsstedet. Denne sag blev brugt af Nørgaard i ændret form som en af historierne i 16. episode, Lauras store dag, hvor Korsbæks socialdemokratiske borgmester foreslår en folkepark ved de velstillede familiers sommerhusområde.[3] Doktor Hansens kronik i Politiken om forurening i Korsbæk Fjord var inspireret af en kronik af virkelighedens Margrete Glud, der virkede som kredslæge i Roskilde da Nørgaard var barn. Glud havde skrevet kronikken i Politiken om sundhedsfaren i Roskilde Fjord. Matadors replik "Det er en dårlig fugl, der tilsviner sine egen rede" som Nørgaard lader rette mod Doktor Hansen, var taget fra responset til Glud fra virkelighedens myndigheder.[4]

Selve navnet Korsbæk er en sammentrækning af to andre sjællandske provinsbyer: Korsør og Holbæk.[5] Ved en tredje sjællandsk by Præstø ligger halvøen Feddet der kan have været inspiration til det samme navn i Matador.

Produktion[redigér | redigér wikikode]

Som Korsbæks Vor Frue kirke blev Sankt Nicolai Kirke i Køge benyttet.

Matador blev produceret af Nordisk Film. Visse udendørs scener optaget i Gedser, Hillerød, Holte og Køge.[6] Således fungerede en privatejet ejendom på Dronninggårds Allé 80A/B i Holte som Skjern-familiens bolig.[7] Sankt Nicolai Kirke i Køge blev benyttet som Korsbæks Vor Frue kirke og Gedser Station som Korsbæk Station. Skævinge Station blev dog også brugt af og til som Korsbæk Station. Ved Hillerød Politistation optoges scener for Korsbæk rådhus.

De første seks afsnit havde et samlet budget på seks millioner kroner, men budgettet blev betydeligt overskredet. Den centrale skuespiller Jørgen Buckhøj modtog i første omgang 240.000 kroner for sin samlede indsats i de 24 afsnit.[8]

Musik[redigér | redigér wikikode]

Bent Fabricius-Bjerre stod for det velkendte tema.

Udover Fabricius-Bjerres musik indgår der flere sange. For eksempel synger figuren "Røde" den såkaldte Møjdal-vise. Oskar Hansens De tre musikanter er også sunget af "Røde" i serien. Sammenhængen hvor den forekommer i er anakronistisk da virkelighedens sang er fra 1939, mens afsnittet skal forestille at foregå i 1935.[8]

Medvirkende[redigér | redigér wikikode]

Se også Se også: Figurer i Matador.


Oversigt over de enkelte afsnit[redigér | redigér wikikode]

Sæson 1 Afsnittets titel Afsnittets tid Manuskript Original sendedato
1. Den rejsende 1929 Lise Nørgaard 1978
2. Genboen 1929 Jens Louis Petersen 1978
3. Skiftedag 1930 Karen Smith 1978
4. Skyggetanten 1931 Lise Nørgaard 1978
5. Den enes død 1932 Paul Hammerich 1978
6. Opmarch 1932 Lise Nørgaard 1978
Sæson 2 Afsnittets titel Afsnittets tid Manuskript Original sendedato
7. Fødselsdagen 1933 Lise Nørgaard 1979
8. Komme fremmede 1934 Karen Smith og Lise Nørgaard 1979
9. Hen til kommoden 1935 Paul Hammerich 1979
10. I disse tider 1935 Lise Nørgaard 1979
11. I klemme 1936 Jens Louis Petersen 1979
12. I lyst og nød 1936-1937 Lise Nørgaard 1979
Sæson 3 Afsnittets titel Afsnittets tid Manuskript Original sendedato
13. Et nyt liv 1937-1938 Lise Nørgaard 1980
14. Brikkerne 1938-1939 Lise Nørgaard 1980
15. At tænke og tro 1939 Karen Smith 1980
16. Lauras store dag 1940 Lise Nørgaard 1980
17. De voksnes rækker 1941-1942 Paul Hammerich 1980
18. Hr. Stein 1943 Lise Nørgaard 1980
Sæson 4 Afsnittets titel Afsnittets tid Manuskript Original sendedato
19. Handel og vandel 1944 Lise Nørgaard 1981
20. Den 11. time 1945 Lise Nørgaard 1981
21. Vi vil fred her til lands 1945 Lise Nørgaard 1981
22. Det går jo godt 1945-1946 Lise Nørgaard 1981
23. Mellem brødre 1946 Lise Nørgaard 1981
24. New Look 1947 Lise Nørgaard 1981

Udsendelser[redigér | redigér wikikode]

Serien fik premiere 11. november 1978 og det sidste afsnit blev vist i 1981. Efterfølgende er serien genudsendt i 1984, 1989, 1997, 1998, 2006 og 2012/2013. I alt er serien blevet sendt syv gange på DR, hvoraf seks er genudsendelser.

Modtagelse[redigér | redigér wikikode]

Gedser Station, der fungerede som Korsbæk Station for udendørsscenerne.

Mens seerne hurtigt tog serien til sig, var bl.a. Radiorådet dog utilfredse med den dyre serie, der kostede en million kr. pr. afsnit. Også internt i DR var der spændinger, idet Matador var den hidtil største produktion, der blev produceret eksternt hos Nordisk Film og ikke af DR's egne folk. Seriens fortsættelse udover de seks afsnit, der blev produceret ad gangen, var derfor usikker, hvilket er årsagen til, at afsnit 6, 12 og 18 har en afsluttende karakter – forfatterne vidste simpelthen ikke, om serien skulle fortsætte.

Serien er blevet en dansk klassiker og en af Danmarks Radios største tv-succeser nogensinde, der bogstaveligt talt har lagt gaderne øde. Ved genudsendelsen i 1986 blev et enkelt afsnit set af hele 3,6 mio. seere, hvilket er det højeste seertal målt i Danmark nogensinde. Selv ved den sjette genudsendelse i 2006/2007, hvor DR ikke længere var den eneste danske tv-kanal, trak hvert afsnit stadig over en million seere. Da serien blev genudsendt i 2012/2013 trak første afsnit 967.000 seere til.[9]

Serien er solgt til en lang række lande og udkom desuden i 2001 på 12 dvd'er, hvor der i alt er solgt over 3 millioner eksemplarer (pr. primo 2011), hvilket gør det til den bedst sælgende dvd i Danmark nogensinde.

Som en af 15 værker er Matador listet i kategorien "film" i Kulturministeriets Kulturkanon fra 2006. I udvalgets begrundelse hed det at Matador var "uomgængelig", "den største danske filmfortælling, der til dato er lavet" og "en unik præstation".[10]

At en række seere er blevet dybt påvirket af serien ses af at flere skuespillere kan berette om møder i den virkelige verden med kritiske seere. For eksempel oplevede John Martinus, der spillede nazisten Holger Jørgensen, at blive spyttet på og råbt ad af en mand, og med baggrund i sin figurs utroskab oplevede Holger Juul Hansen at blive overfuset af en kvinde.[8]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
  • Per Kuskner, Matador – mennesker, myter og minder, People's Press, 2011. ISBN 978-87-7108-450-4.
  • Søren Pind. Lise Nørgaard. Et portræt. 2005.
  • Lise Nørgaard, Et liv med Matador, DR, 2003 (2. udgave 2007). ISBN 978-87-7680-308-7.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]