Mathilde Fibiger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mathilde Fibiger
Aktiv Tidlig moderne gennembrud
Mathilde Fibiger

Mathilde Fibiger
Foto: Thora Hallager
Fra Det Kongelige Bibliotek

Område: Dansk litteratur
Født: 13. december 1830
Død: 17. juni 1872 (41 år)
Nationalitet: Dansk
Genre(r): romaner/noveller
Mathilde Fibigers gravsten i lapidariet i Århus Rådhuspark

Mathilde Fibiger (13. december 183017. juni 1872) var en dansk forfatterinde, der i sin debutroman Clara Raphael fremsatte banebrydende tanker om kvindens frigørelse og hendes begrænsede muligheder for uddannelse, udvikling og uafhængighed.

Clara Raphael, Tolv Breve skildrer livet for en ung kvinde, der arbejder som guvernante i provinsen. Hendes ideer om hendes selvstændighed passer ikke lokalbefolkningen, og hun beslutter sig til at gøre Damernes Emancipation til sit livsmål. Der er klare paralleller mellem bogen og Mathilde Fibigers eget liv. Bogen udkom omkring julen 1850 (på titelbladet: 1851). Hun var da 20 år. Den havde forord af ingen ringere end Johan Ludvig Heiberg).

Set i lyset af den omvæltning, det danske samfund i forvejen oplevede i årene 1848-50, var bogens ideer for vidtgående for mange, og den livlige debat der fulgte i løbet af 1851 fik navnet Clara Raphaelfejden. Selv de negative anmeldelser anerkendte dog Fibigers litterære talent, og selv om forbindelsen til Heiberg blev afbrudt, og Heiberg aldrig forsvarede Fibiger, skaffede bogen hende kontakt med Hans Egede Schack og Meïr Aron Goldschmidt. De havde kritiseret bogen sønderlemmende. Og med N.F.S. Grundtvig, som havde hilst den velkommen som ægte dansk og ægte menneskelig. Mathilde Fibiger bidrog til fejden med to skrifter: et forklarende skrift om kvindefrigørelsen og en novelle, som viste forskellene på de to køns vilkår.

I sine senere bøger En Skizze efter det virkelige Liv (1853), og Minona (1854) tager Fibiger livtag med sin ungdoms radikalitet. Væsentligst er Minona, som med sin komplicerede og højt opspændte incesthistorie er hendes betydeligste litterære værk. Romanen var ingen skandalesucces, kun skandale. Fibigers skønlitterære forfatterskab blev aldrig fortsat. Alligevel kom hun til at stå som den første, der hejsede sejl i kvindesagen, og hun arbejdede hele sit liv for kvindens ret til uddannelse og uafhængighed, blandt andet gennem sit virke som telegrafist (fx som bestyrer af telegrafstationen i Nysted fra 1869).

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • 1851Clara Raphael, Tolv Breve
  • 1853En Skizze efter det virkelige Liv
  • 1854Minona. En Fortælling

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]