Mathilde Wesendonck

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mathilde Wesendonck (1850), af Karl Ferdinand Sohn, i StadtMuseum Bonn.
Villa Wesendonck i Zürich (1857).
Omslaget til Märchen u. Märchen Spiele (Düsseldorf, 1864).

Agnes Mathilde Wesendonck, f. Luckemeyer, (23. december 1828 i Elberfeld (nuværende Wuppertal) – 31. august 1902 i villaen Traunblick i Altmünster ved Traunsee i Østrig) var en tysk forfatter og digter, mest kendt som Richard Wagners ven og mulige elskerinde.

Forholdet til Wagner[redigér | redigér wikikode]

Richard Wagner levede i eksil efter at have deltaget i den tyske revolution i 1848/49, og Mathildes ægtemand, den rige silkehandler Otto Wesendonck, støttede Richard Wagner finansielt for at det blev muligt for ham at bo og arbejde i Zürich. Wagner og hans kone Minna boede først i et enkelt bindingsværkshus i parken lige ved den nybyggede Villa Wesendonck.

Der udviklede sig et dybt "Seelenfreundschaft" mellem Wagner og Mathilde, hun forstod hans kunst, åbenbart til forskel fra Wagners kone.

Wagner satte musik til fem af Mathildes digte, i dag kendt som Wesendonck-Lieder. To af disse danner et musikalsk forstudie til operaen Tristan og Isolde. Wagner lagde på denne tid arbejdet med Nibelungens Ring på is, da han nu blev inspireret til arbejdet med Tristan og Isolde, som omhandler et lignende trekantforhold mellem ridderen Tristan og den allerede gifte Isolde. Operaen var Wagners mindemærke over Mathilde, hun var hans "Isolde". Desuden udstyrede han forspillet til Valkyrien med initialerne G.S.M. – "Gesegnet sei Mathilde".

Det tætte og sandsynligvis platoniske forhold endte brat sommeren 1858 da Minna Wagner opsnappede et brev fra Wagner til Mathilde og fremprovokerede en skandale som førte til skilsmisse. Wagner rejste til Venedig og fortsatte arbejdet med Tristan og Isolde der.

Mathilde og ægtemanden flyttede til Dresden i 1872 og til Berlin i 1882. Hun døde i Altmünster (Østrig) i 1902 og er begravet på Alter Friedhof i Bonn.

Værker (udvalg)[redigér | redigér wikikode]

  • Gedichte, Volkslieder, Legenden, Sagen (ca. 1864)
  • Natur-Mythen: Mai 1865 (1865)
  • Märchen u. Märchen Spiele (1864)
  • Genovefa: Trauerspiel in 3 Aufzügen (1866)
  • Gudrun. Schauspiel in 5 Akten (1868)
  • Deutsches Kinderbuch in Wort und Bild (1869)
  • Friedrich der Grosse: dramatische Bilder nach Franz Kugler (1871)
  • Edith, oder, Die Schlacht bei Hastings: ein Trauerspiel (1872)
  • Gedichte, Volksweisen, Legenden und Sagen (1874)
  • Der Baldur-Mythos (1875)
  • Odysseus: ein dramatisches Gedicht in zwei Theilen und einem Vorspiel (1878)
  • Alte und neue Kinder-Lieder und Reime (1890)
  • Alkestis: Schauspiel in vier Aufzügen. (1891)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Friedrich Wilhelm (Freiherr) von Bissing und Conrad F. Meyer: Mathilde Wesendonck, die Frau und die Dichterin. Verlag Anton Schroll, Wien 1942
  • Wolfgang Golther (red.): Richard Wagner an Mathilde Wesendonck. Tagebuchblätter und Briefe 1853-1871, Leipzig 1922.
  • Judith Cabaud, Mathilde Wesendonck ou le rêve d´Isolde, Arles 1990, ISBN 2-86869-572-8
  • Martha Schad: Meine erste und einzige Liebe, Richard Wagner und Mathilde Wesendonck. Verlag Langen Müller, 2002, ISBN 3-7844-2881-9
  • Minne, Muse und Mäzen: Otto und Mathilde Wesendonck und ihr Zürcher Künstlerzirkel, red. Axel Langer og Chris Walton, Zürich: Museum Rietberg 2002, ISBN 3-907070-96-8

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: