Mausolos

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Mausolos (eller Mausollos begge former ses) (377–353 f.Kr.) var en karisk fyrste. Gennem flere slægtled havde hans familie i Karien beklædt satrapposten for perserkongen. Ved den tid da det persiske rige i det hele begyndte at opløse sig, og satraperne fra at være kongelige embedsmænd gik over til at blive arvelige magthavere, frigjorde også Mausollos sig og blev selvstændig dynast (377/6—53 f. Kr.). Han havde først sit sæde i Mylasa, men senere erobrede han med våbenmagt den græske kolonistad Halikarnassos og flyttede sit fyrstesæde til denne by. I det hele var han en klog politiker, der også med held greb ind i Grækenlands sager. På flere af øerne, Chios, Kos, Rhodos, øvede han den største politiske indflydelse. Ligesom det rige, der på Cypern var grundet af Euagoras, havde hans land under hans styrelse et halvhellenistisk præg. Navnlig yndede han Grækenlands kunst og indkaldte de bedste græske kunstnere til at bygge og plastisk udsmykke et prægtigt gravmæle, Mausoleet i Halikarnassos for ham selv og sin søster og dronning, Artemisia. Han oplevede ikke at se det færdigt, og heller ikke hans hustru, der døde et par år efter ham, fik det fuldført.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: