Mechtilde af Holsten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mechtilde af Holsten
Enkedronning Mechtilde af Holsten på det skadede gravmonument i Varnhem.
Personlig information
Født Grevskabet Holsten Rediger på Wikidata
Død 1288 Rediger på Wikidata
Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland Rediger på Wikidata
Gravsted Varnhems Kloster Rediger på Wikidata
Far Adolf 4. af Holsten Rediger på Wikidata
Mor Helvig af Lippe Rediger på Wikidata
Søskende Gerhard 1. af Holsten,
Johan 1. af Holsten Rediger på Wikidata
Ægtefæller Abel af Danmark (1237/1237-1252),
Birger Jarl (1261/1261-1266) Rediger på Wikidata
Børn Abel Abelsøn,
Erik 1. af Slesvig,
Valdemar 3. af Slesvig,
Sophie Abelsdatter af Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Gemalinde Rediger på Wikidata
Arbejdssted Danmark Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Mechtilde af Holsten (født ca. 1220, død 1288) var en dansk dronning.

Liv og gerning[redigér | rediger kildetekst]

Mechtilde var datter af grev Adolf 4. af Holsten og blev i 1237 gift med Valdemar Sejrs søn Abel, der var hertug i Sønderjylland.[1] Herved knyttedes Abel nøje til den holstenske greveslægt og blev formynder for sine unge svogre, da grev Adolf gik i kloster. Da Abel blev konge, kronedes Mechtilde sammen med ham den 1. november 1250, men da Christoffer efter Abels død overtog kronen, måtte hun forlade Danmark og udholde en hård kamp for at bevare hertugdømmet i Sønderjylland for sin slægt. Under denne kamp sluttede hun sig til kongens værste fjende Jakob Erlandsen.

Den 12. maj 1260 pantsatte Mechtilde sammen med sine sønner Erik og Abel Abelsen landet mellem Ejderen og Slien (Stapelholm, Fræslet, Svansen og Krongodset Jernved) til sine brødre, Johan 1. af Holsten og Gerhard 1. af Holsten[2][3] samt yderligere fæstningen Rendsborg, som hun havde modtaget som medgift[4], og hendes virksomhed dannede i det hele grundlaget for Holstens stadig voksende indflydelse i Sønderjylland, hvorfor hun også var forhadt af danskerne, som Rydårbogen bevidner. Et led i Mechtildes politiske bestræbelser var også hendes giftermål med Sveriges rigsstyrer Birger Jarl i 1261. Efter dennes død 1266 levede Mechtilde i Holsten.

Børn[redigér | rediger kildetekst]

  1. Valdemar 3. Abelsøn –1257; hertug i Sønderjylland
  2. Erik 1. ca. 1241–1272; hertug i Sønderjylland
  3. Sofia Abelsdatter af Danmark ca. 1240–1284
  4. Abel Abelssøn 1252–1279

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Albrectsen, s. 24
  2. ^ Albrectsen, s. 45, 217
  3. ^ Diplomatarium Danicum. Række 2, Bind 1: 1250–1265. Munksgaard, København 1938, Nr. 316.
  4. ^ Horst Windmann: Schleswig als Territorium. Grundzüge der Verfassungsentwicklung im Herzogtum Schleswig von den Anfängen bis zum Aussterben des Abelschen Hauses 1375 (= Quellen und Forschungen zur Geschichte Schleswig-Holsteins. Bd. 30, ISSN 0173-0940). Wachholtz, Neumünster 1954, S. 172 (Zugleich: Kiel, Universität, Dissertation, 1952).

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Esben Albrectsen: Herredømmet over Sønderjylland 1375-1404; København 1981; ISBN 87-87462-18-4

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Foregående: Dronning af Danmark Efterfølgende:
Jutta af Sachsen Margrete Sambiria