Meditation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En stor statue i Bangalore visende en mediterende Shiva

Meditation er en systematisk metode til at vende opmærksomheden indad, en mental disciplin, der har til formål at komme bag om tanken og ind i en dybere tilstand af ro eller udvidet bevidsthed. Meditation findes som en spirituel praksis i de fleste religioner, hvor de østlige religioner bruger de meditative teknikker til at hjælpe den enkelte med at tømme sit sind og har sig selv som fokus, mens f.eks den kristne meditations formål er at få fyldt sindet med evangeliets budskab og får Kristi nærvær i fokus.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Etymologi

Ordet meditation kommer oprindeligt fra den indoeuropæiske rod medtech, hvilket betyder "at måle." Fra roden medtech er også afledt ord som medicin og moderat. Ordet er kommet til dansk via det latinske meditatio, der oprindeligt er anført som enhver form for fysisk eller intellektuel øvelse, også senere udviklet sig til en mere specifik betydning "kontemplations.", dvs i første omgang brugt i den kristne tradition.

[redigér] Meditationens form og formål

Meditation indebærer ofte at rette opmærksomheden på et enkelt referencepunkt, og er en anerkendt del af næsten alle religioner, og har været praktiseret i over 5000 år. Det bliver dog også praktiseret udenfor de religiøse traditioner. De forskellige meditative måder omfatter en bred vifte af åndelige og/eller psykologiske praksiser, der udøves med forskellige mål - fra realiseringen af en højere tilstand af bevidstløshed, at forstørre fokus, at bede til en personlig Gud, til kreativitet eller selvstændig bevidsthed, eller blot en mere afslappet og fredelig ramme i sindet. Østlige meditationsteknikker er i moderne tid blevet tilpasset og i stigende grad praktiseret i den vestlige kultur.

[redigér] Former for meditation

Meditation findes i mange forskellige former i de forskellige religioner.

[redigér] Hinduisme

Meditation stammer fra Vedisk hinduisme, som er den ældste religion, der bekender meditation som en åndelig og religiøs praksis. Fra sin begyndelse, og over tusinder af år, har meditation udviklet sig til en struktureret praksis, der i dag anvendes verden over af millioner af mennesker med forskellige nationaliteter og religiøse overbevisninger. Bhagavad Gita understreger betydningen af meditation som følger: "Gør en vane at praktisere meditation og ikke lade dit sind blive distraheret. På denne måde vil du komme til omsider at Herren, som er lyset-giver, den højeste af de store."

[redigér] Buddhisme

Meditation har altid stået i centrum for buddhisme og betragtes som et centralt redskab til spirituel udvikling. Den historiske Buddha selv, Buddha Shakyamuni, der blev sagt at have opnået oplysningen, mens han mediterede. Meditativ dygtighed er dog ikke alene tilstrækkeligt for at nå det højeste mål. Etiske udvikling og klog forståelse er også nødvendigt. [18]

[redigér] Kristendom

Meditation har været anvendt i den tidlige kristne tradition. Kristen meditation handler om igennem stilhed og bøn at blive opmærksom på Kristi nærvær og bringe Kristus i centrum. Det vil sige, at modsat de østlige religioner hvor de meditative teknikker skal hjælpe den enkelte med at tømme sit sind, er formålet med den kristne meditation at få fyldt sit sind med evangeliets budskab.

Lectio Devina, der er en åndelig læsning af Bibelen, er blevet praktiseret af munkene gennem kirkens historie, har fokuspunkt i en bibeltekst hvor der mediteres på et enkelt ord eller sætning. Bedekranse såsom rosenkransen er former hvor gentagelsen af f.eks. Fadervor og Ave Maria går igen. Ligeledes kan tilbedelsen (med fokus på den hellige nadver) i katolicismen og den østlige ortodoksis praksiser sammenlignes med meditative former, hvor der fokuseres på en enkelt genstand. Jesusbønnen er også en meditativ bøn, hvor bønnen ”(træk vejret ind) Herre Jesus Kristus Guds Søn (blæs ud) forbarm dig over mine synder” er udformet til at skulle følge vejrtrækningen gennem hele dagligdagen, således at den troende beder uophørligt. I 1975 indførte John Main, Benedictine munk, en form for meditation der er baseret på gentagne opremsninger af en bøn-sætning, der traditionelt er de aramæisk sætningen "Maranatha," som betyder "Kom Herre" som citeres i slutningen af Første Korintherbrev og i Johannes Åbenbaringen. Det Gamle Testamente bog af Joshua opstiller en form for meditation baseret på skrifterne: "Lad ikke denne bog i loven vige fra din mund; mediter på det dag og nat, så du kan være omhyggelig med at gøre alt, hvad der er skrevet på det, Derefter vil du blive velstående og succesrigt "(Joshua 1,8). Dette er en af grundene til, at det er en praksis blandt mange evangeliske kristne at memorere bibelvers.

[redigér] Islam

Kernen for meditation i islam er trosbekendelsen. I de fem tidebønner forventes muslimen tillige at fokusere og meditere på Allah gennem opremsninger af Koranen med henblik på at etablere og styrke forbindelsen mellem Allah/Skaberen og skabelse. På denne måde er de fem daglige gange en model for den muslimske adfærd i løbet af hele dagen, idet det gøres til en enkelt, vedvarende meditation.

[redigér] Jødedom

Jødedommen har haft meditativ praksis tusinder af år tilbage. For eksempel, i Toraen, er patriarken Isak beskrevet som at ville en eller anden form for meditativ praksis (Første Mosebog 24,63), sandsynligvis bøn.

[redigér] New Age

New Age meditationer er ofte påvirket af østlige filosofi og mystik såsom Yoga, hinduisme og buddhisme, men kan indeholde en vis grad af vestlig indflydelse.

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger

Personlige værktøjer
Navnerum
Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog